Pia Rosenbaum er ganske rørende i endnu en monolog baseret på et stykke øst-europæisk litteratur, Aglaja Veteranyi’s selvbiografiske roman ”Hvorfor koger barnet i polentaen” fra 1999.
* * * *
”Hvorfor koger barnet i polentaen” er den rumænsk-schweiziske forfatter Aglaja Veteranyi’s delvist selvbiografiske roman, der udkom i 1999, og handler om et barns opvækst i en omrejsende cirkusfamilie, der er flygtet fra Ceausescus diktatur i Rumænien i 1970’erne. Set gennem den yngste datters barnligt naive blik, fortælles en historie om frygt, afsavn, drømme og håb. En smuk fortælling, som trods det umiddelbart alvorlige emne emmer af en perlende, underlæggende humor.
Den pudsige, ja, mærkværdige titel, referer til pigens og hendes søsters indbyrdes tilgang til den frygt de føler, når deres mor hænger svævende under cirkusteltets kuppel i sit hår med livet som indsats. Det er deres form for eskapisme, med baggrund i deres bedstemors historier og eventyr hjemme fra Rumænien.
Pia Rosenbaum har gjort det lidt af en specialitet at dramatisere østeuropæisk litteratur til stærke teatermonologer; en specialitet hun tidligere i år modtog teaterkritikeren Henrik Lydings Mindelegat for, ikke mindst for denne forestilling, der havde premiere sidste efterår, hvor den spillede en ganske kort periode. Nu har Pia Rosenbaum taget monologen op igen, og spiller to gange på Bådteatret i Nyhavn (i aftes og i aften kl. 19.30) samt på turné rundt i landet. Jeg så ikke forestillingen i efteråret, kun hørt om dens kvaliteter, og havde derfor store forventninger på Bådteatret i aftes.
De blev delvist indfriet, for der er ingen tvivl om at det både er en stærk og en smuk tekst, dramatiseret og instrueret af Pia Rosenbaum selv efter Thomas Skovmands oversættelse. En vittig, men også til tider rørende tekst om hvordan et barn og siden et spirende ungt menneske oplever en rå og ofte usikker verden, præget af frygt – både på det personlige plan i forhold til moderens livsfarlige nummer, og på det overordnede plan som jødiske flygtninge fra et rumænsk diktatur, hvor forældrene er dødsdømte og end ikke kan føle sig helt sikre i udlandet.
På aftenen i går fremstod monologen desværre en kende uskarp i leveringen, hvilket påvirkede helhedsoplevelsen en del. Det skyldtes formentlig at Pia Rosenbaum lige skal finde ind i rytmen og teksten igen efter en længere pause. Men måske også den decideret kvælende varme i Bådteatrets skrog, som meget vel kan have hæmmet både Rosenbaums opførelse og undertegnedes evne til at modtage den.
Ikke desto mindre kan man kun have den allerstørste respekt for Pia Rosenbaums initiativrigdom, og insisteren. Sammen med billedkunstneren Thomas Kolding, der har lavet de smukke bagtæppeprojiceringer, bringer hun nogle værdifulde tekster og temaer ind i den danske scenekunst, og forløser dem med en inderlighed og sjæl, der er en sjældenhed.
Man kan kun håbe at temperaturen falder en smule i Bådteatret til aftenens forestilling, og håbe at forestillingen får et stort publikum når den det meste af efteråret vises ude i landets mange teaterforeninger.
Der er i dette land et utal af læseklubber, og tænk hvis de kunne tage ”Hvorfor koger barnet i polentaen” på programmet, og så supplere den med Pia Rosenbaums menneskelige, kærlige og anbefalelsesværdige fortolkning for scenen. Ideen hermed givet videre til ri afbenyttelse.
——
”Hvorfor koger barnet i polentaen”. Tekst: Aglaja Veteranyi. Oversættelse: Thomas Skovmand.
Idé/koncept: Pia Rosenbaum og Thomas Kolding. Instruktion & dramatiering: Pia Rosenbaum. Scenografi/billedkunst: Tomas Kolding. Lyd og videodesign: David Matscofsky.
Medvirkende: Pia Rosenbaum.
Produceret af Teaterforeningen Katusha.
Varighed: 1 time og 15 minutter (uden pause).
Spiller på Bådteatret til 6. august, derefter turné hele efteråret.
Anmeldt 5. august (repremiere).
Foto: PR-foto
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
