Endelig får vi den hjemlige politiske satire serveret i store, appetitlige bidder. De numre og en række morsomt udførte ideer tilsat smittende musikalitet gør årets revy i Nykøbing Falster til en festlig aften i revyland.
* * * * *
Der er en uforfærdethed over Nykøbing F.-Revyens direktør og kapelmester Mickey Pless, som ikke er til at stå for. Han har ingen stor sangstemme, og parodiere kan han ikke, alligevel åbner han hele revyen i år med at gøre begge dele. Når tæppet går for Sommerevyen i det, der for altid vil være ’Revykøbing’, står Pless alene på scenen som Mette Frederiksen, og synger en politisk parodi på den gamle vise ”Fandens Oldemor”. Med omkvædet Cigaretter og whisky og nøgletal leverer Pless og Nykøbing-revyen mere aktuel, dansk politisk satire på de første fire minutter end i samtlige sommerens revyer indtil nu i denne sæson.
Ok, de er begunstiget i Nykøbing af at de politiske brikker nu er faldet på plads, men de har godt nok haft is i maven i forløbet op til premieren, og selv Pia Olsen Dyhrs rådgiver-nedsmeltning er kommet med i visen, som Jacob Jonia har skrevet. Flot! Sådan skal revy – helst – være.
Og det slutter ikke med det, for kort efter fortsætter Karsten Jansfort og revydebutanen Sebastian Harris veloplagte med en politisk ord-vrøvlesketch om nogen og noget, og den politiske satire fortsætter; først med Gordon Kennedy som Alex Vanopslagh i en kort inciterende discosang på Barry Manilows ”Copacabana”, her med linjen coke i lange baner. Senere, efter pausen, serveres en mindre vellykket parodi på Pia Kjærsgaard, der forlader Borgen, men stadig synes at have en fast hånd på trådene i DF. Teksten mangler lige den sidste skarphed, og ellers hamrende dygtige Annette Heick får ikke helt fat i parodien, men det skal nu nok komme.
Ulla Terkelsen (Gordon Kennedy på storskærm med et ustabilt tv-signal) guider os gennem et meget morsomt politisk modeshow, hvor partiernes mærkesager bliver klædt på i stedet for af. En vittig og original idé og tekst af Lars Bisgaard og Rasmus Søndergaard, som med dette nummer og flere andre fine numre hidtil i landets revyer, ville være klare kandidater til Årets revyforfatter-prisen, hvis Revyens Revy ikke var aflyst i år.
Hyldest, hyldest … og hyldest
At Revyernes Revy netop i år er aflyst er ekstra ærgerligt al den stund at Dirch Passer jo ville være fyldt 100 år. I Nykøbing F. hylder Karsten Jansfort ham på allersmukkeste vis i en stille og afdæmpet vise af Leif Maibom, baseret på kendte revynumre, ledsaget af sprødt guitarakkompagnement af revyorkestrets guitarist Casper Gyldensøe. Smukt og hjertevarmt er også revyens hyldest af Keld Heick i finalenummeret, der får en ekstra dimension af at hans datter står på scenen. Men hånden på hjertet; er det ikke lige tidligt nok at synge Keld Heicks musikalske nekrolog når manden selv sidder sprællevende i salen?
Som om der ikke er hyldester nok, så får Dolly Parton også lige et potpourri i anledning af hendes 80-års dag med Annette Heick i front for et blond, storbarmet ensemble. Overordnet set er det nok lige lovlig meget af det gode i én revy.
Jeanne Boel har svinget instruktørstokken – og stået for koreografien – og det har hun gjort med en udsøgt sans for flow og tempo i en uhyre effektivt afviklet første afdeling på 50 skarptskårne minutter, hvor ikke alle numre sidder lige i skabet, og kvaliteten er stærkt svingende, men hvor afviklingen er tæt på sublim. Efter pausen bliver bundniveauet hævet, men kadencen falder, blandt andet fordi ’revykabalen’ ikke har kunnet gå op uden at vi får ikke færre end fem solonumre i træk.
I tur og orden præsenterer Gordon Kennedy en spillemand, der synger om magtfulde mænd med en lille p.., Karsten Jansfort leverer et formfuldendt stykke karakterkomik som den kedelige singlemand, der blev vraget da der blev castet til ”Hotel Romantik”. Så følger Annette Heicks Pia Kjærsgaard, inden Bente Eskesen med sart ynde foredrager Rasmus Krogsgaards vise om en ensom kvinde, der endelig får lidt selskab i form af en chatbot på nettet. Meget få kan tage et opstemt premierepublikum ved kraven, og få dem til at lytte andægtigt til en helt stille vise. Men Bente Eskesen kan. Det er fornemt.
Suiten af solonumre slutter med revydebutanten Sebastian Harris som et forrygende one man Boje Band – så fik vi lige en politisk parodi mere – der alene håndterer alle fire mikrofoner til det musikalske gruppemøde. Tekst og idé er af Vase & Fuglsang, og både de og Sebastian Harris har stor ære af nummeret. Det har han sådan set også af sin parodi på den lokale stand-up-kendis Mick Øgendahl, som Harris parodierer så tæt på det perfekte, at Øgendahl med lidt forretningsmæssig snilde fremover vil kunne tage jobs i Frederikshavn og Nykøbing F på samme tid – han skal bare hyre Harris som klon. Desværre er parodien langt bedre end teksten, som ikke synes at fange Øgendahls stand-up-tone. Hvor havde det været sjovt, hvis Øgendahl selv var blevet bedt om at skrive den…
Anden akt åbner med en ganske forrygende sjov, pjattet sketch hvor Trump ikke bare har købt Grønland, men også har erhvervet sig rettighederne til Nordisk Films kulturarv. En stribe film- og tv-parodier – Annette Heick er en guddommelig Kirsten Walther som Yvonne i Olsen-Banden – skal fravriste ham kronjuvelerne med list, snilde og den danske folkesjæl, der kan smelte selv det tykkeste isbjerg. Nummeret er et Revykøbing-classic ensemblenummer, der bare bliver bedre og bedre. Her er alle de elskelige karakterer fra Lille Per til Flyttemand Olsen, Møhgerne og Dynamit-Harry. Mens alle kan være med her, så skal man nok være fra Falster for fuldt ud at få glæde af de obligatoriske folkedansere, der fortæller om årets gang i øen, men også her er karakterkomikken skøn.
Og sådan er der så meget ved dette års Sommerrevy, som både lykkes rigtigt godt, og så alligevel lige mangler den sidste lille snert. Der er nogle stærkt ujævne tekster, et par ret fladpandede sketches, og en god portion ananas i egen juice, når også direktørparret Lone og Mickey Pless får en selvironisk hyldestsang. Men der er masser af musikalitet, en flot scenografi og et elegant lysdesign, der matcher den udvidede brug af videoprojiceringer, som efterhånden er blevet standard for de store revyer.
Alt i alt er årets revy i Nykøbing F. en god bid bedre end middel, ikke mindst på grund af de politiske satirenumre, som man godt kan mærke man har savnet hidtil i sæsonen. Det sikrer lige den femte stjerne på de yderligste mandater.
SE FORESTILLINGEN FORDI: Det er en underholdende sommerrevy med både sjov, musikalitet og poesi.
BEMÆRK ISÆR: Det lidt pudsige flow med fem solo-numre i træk efter pausen.
HENVENDER SIG PRIMÆRT TIL: Revykøbings trofaste publikum vil ikke føle de går forgæves.
——
”Sommerrevyen – Revykøbing”. Tekst og musik: Jacob Jonia, Jan Svarrer, Lars Bisgaard & Søren Anker Madsen, Gordon Kennedy, Mickey Pless, Isabel Arnold & Christopher Fabritius, Leif Maibom, Christian Damsgaard, Rasmus Søndergaard, Thomas Pakula, Kurtzhals & Ejlersen, Jeanne Boel, Rasmus Krogsgaard, Vase & Fuglsang, Sebastian Harris, Keld Heick og trad.
Instruktion & koreografi: Jeanne Boel. Scenografi: Lars Rødbroe. Kostumier: Henrik Børgesen. Lyd- og lysproduktion: Mic Production. Lysdesigner og TEKO: Michael Eglin. Lyd- og AV-design: Kenneth Rasmussen. Kapelmester: Mickey Pless.
Medvirkende: Bente Eskesen, Annette Heick, Gordon Kennedy, Karsten Jansfort, Sebastian Harris og Mickey Pless.
Varighed: ca. 2 timer og 10 minutter (inkl. pause).
Spiller på Nykøbing Falster Teater til 22. august.
Anmeldt 18. juni (premiere).
Foto: Nicolai Skov.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
