Årets Rottefælde Revy er egentlig en tynd kop te, men det kan jo også være læskende på en lun sommeraften, og revyen er faktisk ganske underholdende.
* * * *
Årets Rottefælde Revy bliver ikke en, der vil gå over i historiebøgerne for andet end at det er den første i 28 år uden Jan Schou som en del af revyholdet. Schou takkede af sidste år, og sagt lige ud, så er han savnet. Sådan må og skal det være når en skuespiller har sat et så markant præg på en revy så længe.
Også revyens kapelmester gennem næsten lige så mange år, Jens Krøyer, er væk, så også musikalsk er der ændringer i den traditionsrige revy, som er landets ældste. Her har Rasmus Friis-Tvørfoss overtaget opgaven. Han har masser af erfaring fra Pejseshows og de seneste års Aarhus Revyer.
Revyen 2026 er en lovlig tyndbenet revy, ja lidt en tynd kop te. Men dermed ikke sagt at den er dårlig. Det er faktisk et par ganske underholdende timer man tilbringer i det gamle revyteater, der i sig selv er så charmerende og hyggeligt at man ikke kan blive i andet end godt humør.
At Jan Schou ikke længere er med betyder ikke nødvendigvis et generationsskifte, for afløseren er den 70-årige Ørkensøn, Henrik Koefoed. Ham går man aldrig galt i byen med. Han glider let og elegant ind i revyen, og har forestillingens bedste nummer, som H.C. Andersen, der fortæller et rigtigt eventyr fra det politiske Danmark om ’kongemageren’ og den forpjuskede Mette-Mor og et regeringsgrundlag, der er vævet af så fint et stof, at ingen overhovedet kan se det. Både figur og idé er benyttet før, bl.a. i Odense, men Rasmus Krogsgaards tekst er ikke bare ny, men nærmest trykfrisk.
Også som tenor, der sammen med revyens andre herrer, Joachim Knop og Mikkel Schrøder, synger om alle deres alderdomsbetingede skavanker, er han morsom. I første akt leverer Koefoed en Jan Svarrer/Søren Anker Madsen-monolog om at have nej-hatten på med den drevne revykunstners fineste fornemmelse for at få temmelig meget ud af forholdsvis lidt.
Ene kvinde på overarbejde
Men ellers er det i høj grad Christine Astrids revy i år. Hun er den ene del af direktør- og producentparret bag revyen, sammen med sin mand, Mikkel Schrøder, og hun er ene kvinde på scenen blandt tre mænd og de fire mænd i Rasmus Friis Tvørfoss’ orkester. Alligevel er det hende, der styrer showet.
Alene i første akt medvirker hun i ni af 13 numre, efter pausen i seks af 13. Hun kan spille alt fra den mest fladpandede charterturist til velsyngende diva i et elegant dating-nummer og fyre Eurovisionhits af fra hoften i revyens store hyldestpotpourri til Keld Heick. Hun spiller forslået DAO-bud, frelst ikke-ryger med dirrende nikotintrang og er igen den forsmåede bitterfisse, Kirsten, der holder en beruset dundertale til eksmandens bryllup med den unge sekretær.
Netop dén karakter er blevet Christine Astrids trademark, og hun er pinlig på en morsom måde, eller er det omvendt?
Christine Astrid og Mikkel Schrøder står også bag Aarhus Revyen, og selvom det er to ganske forskellige revyer, så har en håndfuld numre fra forårets meget vellykkede Aarhus Revy fundet vej til Svendborg, hvor de serveres i delvist ny indpakning, tilpasset Rottefælde-stilen, som er lidt mere ’lige på og hårdt’. Det giver god mening, der er næppe mange gengangere blandt publikum.
Joachim Knop agerer Morten Messerschmidt i revyens politiske parodi-nummer, mens Mikkel Schrøder lige lader revyens kvikke tempo falde til ro for en stund, når han synger en stille sang om Grønland – om kærlighed, der lige så stille går på hæld i et langsomt farvel. De bidrager blandt andet også til løjerne i en række små vittige video-shorties, og optræder som både nuttede industrisvin og som frankofile gourmetslagtere.
Carsten Friis har instrueret – sammen med Christine Astrid, der også har koreograferet – med dygtig sans for at få skabt en underholdende gang sommerunderholdning, der gnidningsfrit glider over scenen i et højt tempo. Han har gjort alle medvirkende gode på hver deres måde og med hver deres forcer, og selvom årets Rottefælde Revy egentlig kun har ét sådan rigtigt godt og originalt nummer, som man også vil huske om en måned eller to, så er materialet, ideerne og løsningerne godt nok til at man på intet tidspunkt keder sig.
Det må indrømmes, at man savner Jan Schous joviale, altfavnende humor, men intet varer jo evigt, og Rottefælde Revyen 2026 er to timers hyggelig sommerunderholdning. En lidt tynd, men afgjort læskende, kop te.
SE FORESTILLINGEN FORDI: Det er to timers hyggelig sommerunderholdning.
BEMÆRK ISÆR: Hvor meget Christine Astrid er på scenen.
HENVENDER SIG PRIMÆRT TIL: Et revypublikum, der holder af let underholdning.
——
”Rottefælde Revyen 2026”. Tekst og musik: Mikkel Schrøder, Rasmus Friis, Jacob Weble, Bonde, Schow & Eriksen, Vase & Fuglsang, Jan Svarrer & Søren Anker Madsen, Rasmus Søndergaard & Kristian Jensen, Jacob Juel, Lukas Birch, Richard Rogers, Kasper Gattrup, Gregersen & Lassen, E. Nordentoft, Keld Heick, Serge Gainsbourg, Lars Bisgaard, Shu-bi-dua, Rasmus Krogsgaard og Jens Krøyer m.fl.
Instruktion: Carsten Friis. Instruktør & koreograf: Christine Astrid. Scenografi: Claus Hall Nielsen/Mikkel Schrøder. Kostumier: Vibeke Valeur. Videodesign: Steffen Arvad Kaa. Lysdesign: Claus Hall Nielsen. Lyddesign: Tim Høyer. Kapelmester: Rasmus Friis Tvørfoss.
Medvirkende: Christine Astrid, Henrik Koefoed, Joachim Knop og Mikkel Schrøder.
Producent: Mikkel Schrøder/Det’ Revy Aps.
Varighed: ca. 2 timer og 10 minutter (inkl. pause).
Spiller i Rottefælden i Svendborg til 15/8.
Anmeldt 5. juni
Foto: Rune Buch.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
