Der er både Revy og Show i navnet, og sommerunderholdningen i Sønderborg vil begge dele lige meget, men ender med at placere sig et sted midt i mellem, hvor hverken showet eller revyen er rigtigt godt.
* * *
Hvordan kan det egentlig gå så galt?
Sønderborg Sommer Revy Show har umiddelbart det hele; det er båret af en vellykket og succesfuld sæson sidste år, hvor de nye ejere, showparret Kim og Jeff Ace Schjerlund, leverede et vellykket revyshow, der faldt i både publikums og anmeldernes smag. De har samlet et stærkt hold omkring sig på scenen. De erfarne og pålidelige Rikke Buch Bendtsen og Jesper Lundgaard, Linje 3-koryfæet Thomas Eje (som tilmed er lokal efter i årevis at have boet på Als), den knalddygtige musicalperformer Johanne Milland og én af de bedste kvindelige komikere på stand-up scenen, Ane Høgsberg, og den ene af revydirektørerne selv, Jeff Schjerlund. Topprofessionelle Kim Ace instruerer, Ole Kibsgaard er et friskt pust som kapelmester for et fire-mandsorkester, og scenografisk og visuelt tager showet sig lækkert og indbydende ud.
Men revyshowet anno 2026 viser sig at være ligesom, når man spiller pakkeleg med familien til jul, og sikrer sig den største, flotteste og mest farverige pakke, som så indeholder et par beige hjemmestrikkede sokker, der er to numre for små.
Revyen skuffer. Showet skuffer. Og selvom det bliver en anelse bedre efter pausen, hvor et par numre både swinger med en musikalsk elegance, stikker til en verden i brand, og byder på to kapable politikerparodier, så ændrer det ikke ved at helhedsindtrykket er under middel.
Men alle ingredienserne er der jo? Ja, bortset fra de gode tekster. Dem er der to af. Kim Ace har skrevet en ’Smadresang’ til Jeff Schjerlund om etik, moral og frygt i en ond tid, som kun synes at blive værre. Her tør show-revyen pludselig at vise lidt tænder. Lidt senere i anden afdeling viser Rikke Buch Bendtsen sit format som Inger Støjberg i en bestemt ikke ueffen tekst af Sune Gylling Æbelø. At samme Støjberg så lige nu i det mudrede politiske landskab, blot fremstår som en skræppende krage, der ikke kan få plads i reden, er en anden sag. Den uafklarede situation omkring regeringsdannelsen gør absolut intet godt for denne sommers revyer.
Når teksterne ikke holder niveau, så kan selv ikke det mest ekstravagante glitterstads og dygtige solister rette skuden op. Ok, nogle vil mene, at Leif Maiboms vittighedsbårne Sønderborg classic-tekster til Jesper Lundgaard er sjove, men Maibom har med årene fået så megen dybde som revyforfatter, at det han har leveret til dette års Sønderborg revy mest af alt minder om revyfagets svar på studenterbrødet.
Gode parodier
Johanne Milland kan synge. Det får hun lov til at folde flot ud i et nummer, der mest af alt er visuelt overvældende. Revyskuespiller synes ikke at være hendes metier, men så kan hun heldigvis så meget andet. Ane Høgsberg tilhører eliten inden for dansk stand-up, som i stigende grad mingler med det lidt mere modne revyfolk i disse år. Hun har et tre-delt nummer som prepping-oplægsholder fra kommunen. Første del har bestemt sin charme, men hverken figuren eller nummeret udvikler sig, og så ender revydebuten ligesom lidt i ingenting. Rikke Buch Bendtsen er den på holdet, der får mest ud af det; dels om hustruen i et ægtepar (med Jesper Lundgaard), der helt har glemt hvad de lavede i soveværelset inden de blev skærmafhængige, det bedste nummer i en udpræget svag første akt. Dels som musikalsk roligan-prædikant og ikke mindst som folkeforføreren Støjberg.
Det er ikke meget Thomas kan bidrage med, men vi får at se at han stadig kan steppe og spille en sprød saxofon. Og så er han ikke helt tosset som Donald Trump i sin egen tekst, med pudsigheder – men heller ikke meget mere – om Mar A Lego, Trump Alsik Tower og a great guy, Dan Foss, som bare ikke kan lave penge. Jo, nummeret spidder Trumps uvidenhed og leger med de sproglige stereotyper, og er morsomt uden at man for alvor falder ned af stolen af grin.
Det gør man sandt for dyden heller ikke, når Jeff Schjerlund optræder som amerikansk tankelæser, der boller med din hjerne. Jeg har set mange revynumre gennem de seneste 40 år, men da sjældent noget så eklatant mislykket, som dette på alle måder ucharmerende, umorsomme og uelegante nummer. Jeff Schjerlund viser så sandelig begge sider af ’mønten’ i denne revy, for han er jo aldeles fortræffelig i ”Smadresangen”.
Jesper Lundgaard har en særlig plads i publikums hjerte på denne adresse, hvor han på en måde har overtaget Leif Maiboms rolle som fjollekomikeren på holdet. At talentet har flere facetter viser han som elegant crooner i anden akts musikalsk swingende åbning. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg synes bedre om sangeren Lundgaard end om komikeren Lundgaard, men må jo erkende at vittighederne leveres med en vis effekt. Og selvom de nye direktører vægter showdelen højt, så skal man ikke glemme at en stor del af publikum kommer for at grine. Og her leverer Jesper Lundgaard trods alt varen.
Sønderborg Sommer Revy Show vil tydeligvis gerne være både en sjov revy, og levere et flot og bombastisk show. Hvorfor går det så så galt? Måske fordi Kim Ace i sin instruktion, og revyparret i deres udvalg af numre, simpelthen glemmer at revy er en svær genre. At det ikke er nok, at revyen i det ydre tager sig godt ud. At en revykage består af mere end glasur på toppen. At hjertet og sjælen skal være med – hele vejen. Og så er hele seks solister ofte problematisk. Det er sådan en teknikalitet med flow og følelsen af at ikke alle får sat deres aftryk. Trods alle de bedste intentioner, ender man i år midt mellem de berømte to stole. Hverken revyen eller showet bliver for alvor vellykket. Showdelen lykkes bedst, men man sidder alligevel med en fornemmelse af at potentialet var der til meget mere.
Og så bliver det til hverken eller.
SE FORESTILLINGEN FORDI: Der er nogle flotte visuelle og musikalske numre.
BEMÆRK ISÆR: Det uhørt lave tekstniveau.
HENVENDER SIG PRIMÆRT TIL: Dem, der var så glade for sidste års revy.
——
”Sønderborg Sommer Revy Show 2026”. Tekst og musik: Kim Ace, Ole Kibsgaard, Jeff Schjerlund, Høgsberg & Madsen, Ane Høgsberg, Leif Maibom, Mille Lambert, Vase & Fuglsang, Jacob Jonia, Thomas Eje, Christian Fuhlendorff, Søren Dürr & Jesper Juhl, Jesper Lundgaard, Sune Gylling Æbelø m.fl.
Instruktion: Kim Ace Schjerlund. Scenografi: Lasse Storm, Kim Ace og Jeff Schjerlund. Kostumier: Grith Deleuran, Lisbeth Kongstein. Lysdesign: Jesper Hansen. Lyddesign: Toneart. Kapelmester: Ole Kibsgaard.
Medvirkende: Rikke Buch Bendtsen, Ane Høgsberg, Johanne Milland, Thomas Eje, Jesper Lundgaard og Jeff Schjerlund.
Varighed: ca. 2 timer og 10 minutter (inkl. pause).
Spiller på Sønderborg Teater til 4. juli.
Anmeldt 28. maj.
Foto: Zoom Film.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
