Cirkusrevyen 2026 er en overraskende – og skuffende – tam omgang, der åbenlyst lider under den uvisse politiske situation herhjemme. Men Lars Mikkelsen kan spille revy!
* * *
Kan Lars Mikkelsen spille revy?
Spørgsmålet har formentlig ikke kun summet rundt i mit hoved siden det blev offentliggjort, at den internationalt kendte – og primært for alvorlige, seriøse roller på film og tv – skuespiller skulle medvirke i årets Cirkusrevy.
Svaret er ja. Det kan han godt. Vældigt godt endda. Som solist har han to af revyens bedste numre, og så indgår han i ensemblenumrene med energi og tilpas gakket galskab, hvad enten det er som rasende DAO-chef eller som skidefuld svigerfar, der er kommet på afveje til en spontan fest. Eller, for den sags skyld, som sig selv i revyens veloplagte åbningsnummer, der tager tykt pis på Lars Mikkelsens medvirken.
Det er ikke hans revydebut, bare for at få det på plads. Tilbage i 2008-09 forsøgte Det kgl. Teater sig indenfor revygenren, og her medvirkede Lars Mikkelsen det første år. Men at han 18 år efter den enlige svale står som stjerne på landets største revyscene på Bakken, er unægtelig noget af en overraskelse. Og altså en positiv én af slagsen.
Med i revyen for første gang er også Johanne Louise Schmidt, der i mange år har været en fast del af Det kgl. Teaters mere eller mindre faste stab, og hun er en regulær revydebutant. Med sin flotte sangstemme og uomtvistelige funny bones, klarer hun debuten pænt, men materialet tillader ikke at det bliver prangende.
Og så er vi nået til sagens kerne. For Cirkusrevyen skuffer i år.
Da Joy-Maria Frederiksen for fire somre siden overtog roret fra Lisbet Dahl var det med et 6-stjernet brag af en Cirkusrevy, der næsten sprængte rammerne for hvor god en revy på dette sted kan være. Alt spillede max. Fra Benjamin La Cours ødsle scenografi, over Joakim Pedersen friske tilgang til det musikalske, til at kombinere de traditionelle dansere med to dygtige sangere, og kalde det ’et ensemble’ i stedet for som før ’balletten’. Skuespillerne leverede på højeste niveau, teksterne sad lige i skabet. Dén revy var unik. Og det er naturligvis vanskeligt at følge op 1:1. Året efter var revyen i teltet rigtig god. Den fulgte godt op med en fremadskuede og moderne stil. Sidste år havde Joy-Maria Frederiksen og co. valgt en noget mere traditionel Cirkusrevystil, som jo stadig var over gennemsnittet god og vældig flot, men denne anmelders stjernekurs gik alligevel fra 6, over 5 til 4 stjerner. Og minsandten om ikke det i år kun bliver til 3 stjerner.
Det skal naturligvis ses i lyset af, at Cirkusrevyen på mange måder er i en liga for sig. Det er jo et godt show. Det er jo dygtige folk på scenen, der kan deres kram helt ud til fingerspidserne. Der er jo en grundlæggende ganske høj underholdningsværdi. Men man har bare større forventninger til Cirkusrevyen end til nogen anden revy. Og det er berettigede og velbegrundede forventninger.
Det er svært at forstå, at landets i særklasse største, og mest budgetstærke revy ikke kan præstere bedre numre, bedre tekster. Alle landets revyforfattere står jo på tæer for at få numre med i Cirkusrevyen, og så er det alligevel ikke bedre, det der er kommet med. Selv de ypperste revyforfattere som Vase & Fuglsang og maestro Carl-Erik Sørensen præsterer kun middelgodt i årets revy. Delvist, skal det siges, for Carl-Erik Sørensen har faktisk skrevet revyens bedste tekst, om den danske svineavler, med en såre pragmatisk tilgang til sit fag; Det er muligt sådan en svinestald ikke er et jordisk paradis – men det er jo kun en gris! Synger LarsMikkelsen i en sprød blues med rim som kun Carl-Erik Sørensen kan forfatte dem.
Vandsmagning og Messerschmidt
Lige inden da har Lars Bisgaard & Søren Anker Madsen i fællesskab skrevet en uhyre morsom sketch om vandsmagning á la vinsmagning, hvor tre glas af vores forurenede drikkevand bliver tillagt de mest fantastiske smagsnoter; af blandt andet 60-års ufiltreret landbrug og PFAS i sin mest raffinerede form.
Vase & Fuglsang har leveret en Morten Messerschmidt-parodi til Mads Knarreborg, som skuespilleren leverer med præcis og markant Messerschmidtsk arrogance og diktion som stemmeslugeren, der har tredoblet sit ego. Nummeret er delt i to, hvor den indledende monolog er strålende, mens den efterfølgende ’Danmark som Badehotellet ’-sangcyklus er mere ujævn. Jacob Morild har skrevet en monolog til Bodil Jørgensen, om en midaldrende kvinde, der skal mødes med sin unge date på Bakken. De har ’mødt’ hinanden på et chatroom for konspirationsteoretikere. Få kan som Morild spidde hverdagens nyhedsflow og tidsånden med satirikerens mest udsøgte pen. Og med Bodil Jørgensens unikke timing og karakteristiske intonation bliver nummeret anden akts højdepunkt.
Men de rigtigt gode numre er undtagelserne i årets Cirkusrevy, hvor alt for meget ligegyldigt fyldstof har fået plads. En tam – om end velturneret – Trump-parodi (Niels Olsen), en flot leveret (Johanne Louise Schmidt), men åh så forudsigelig ’hyldest’ til Troels Lund Poulsen, en trio af hjemmeværnsmænd (Olsen, Mikkelsen og Knarreborg) præsenteret som et boy band og en klam boomer-type (Olsen), der klapper dansepigerne i deres popo. Niels Olsen genopliver sin gamle fiskereklamefigur, Gunnar, som ikke længere kan få serveret fisk af Johanne Louise Schmidts Minna, fordi havene er døde. Det er ik’ så ringe endda! Siger han. Men det er det jo….
Sidste nummer inden finalen – enhver revys absolut vigtigste nummer, der hvor latteren skal runge så hele Bakken ved at revyen er en succes igen i år, er overladt til Bodil Jørgensen og Niels Olsen som et aldrende, talentløst dansktoppar, der skændes om arbejdsindsatsen i hjemmet. Det er en af de seneste 25 års mest fortærskede go-to ideer i revyer på kryds og tværs af landet. Det er en mangel på originalitet, der nærmest skriger til himlen. Og så er det ikke en gang en sjov udgave af det gennemgnaskede kødben. Det er decideret flovt at det åbenbart er hvad det kan blive til i Cirkusrevyen 2026.
Joy-Maria Frederiksen forsøger sig med nogle anderledes numre; Lars Mikkelsen har selv skrevet et nummer om er sær, utopisk drøm, som han fremfører sammen med Bodil Jørgensen. En drøm om en bedre verden. Velment og velskrevet, men det fungerer bare ikke på Cirkusrevyens store showscene. Lige så original er sketchen om svigerfar, der kommer på besøg med sin datters kat og ender til en animeret fest. Tidsmæssigt springer sketchen mellem dagen derpå og natten før. Men den lader sig ikke forløse, er mere forvirrende end morsom, og pointen er bogstaveligt talt en flad fornemmelse.
Bedre går det for ’ensemblet’, der i Nellie Bethel Raineys skarpe og elegante koreografier leverer to flotte numre. Et nummer om at bringe lidt lys og farver ind i den grå og triste pendler hverdag, og et folkedansernummer, der forener alskens kulturer i én glad dansefest. Mads Knarreborg brillierer med verbal perfektion som snobbet vintjener, men der er for meget smagsnote-genbrug fra det bedre nummer om vandsmagningen tidligere i revyen, og en sketch om en clairvoyant er simpelt hen for åndet.
Det er umiddelbart et gedigent problem for Cirkusrevyen – og formentlig for mange andre revyer denne sommer – at den hjemlige, politiske situation er så uafklaret som den er, og at den verdenspolitiske situation er så skræmmende, at det giver berøringsangst. Klimaet fylder en del i revyen, det udvikler sig trods alt ikke fra dag til dag, fra time til time, og politikernes valgflæsk (Mikkelsen) med hjælpepakker til alle og enhver kan også holde spilleperioden ud. Grønlandssagen danner rammen om et førsteaktsfinalenummer, men det forekommer ærligt talt lidt tamt, uden at være dårligt, og man sidder med den tanke, at det kunne man da have løst bedre. Men måske frygter man reaktionerne, hvis alt for mange ikke-grønlandske skuespillere og dansere for eksempel kom til at optræde i kamikker. Dét er også virkeligheden for tidens revyfolk.
Ud fra den målestok man som publikum uvægerligt må vurdere Cirkusrevyen ud fra, er årets revy en skuffelse. Den er simpelthen for tam. Og 2023 jubelrevyen synes pludselig som uendeligt længe siden.
SE FORESTILLINGEN FORDI: Det er som altid et flot show.
BEMÆRK ISÆR: At Cirkusrevydebutanten Lars Mikkelsen også har bidraget med flere tekster.
HENVENDER SIG PRIMÆRT TIL: Et traditionssøgende Cirkusrevy-publikum.
——
”Cirkusrevyen 2026”. Tekst og musik: Niels Olsen, Joakim Pedersen, Lars Mikkelsen, Nellie Bethel Rainey, Lars Bisgaard & Søren Anker Madsen, Carl-Erik Sørensen & Dybeck, Vase & Fuglsang, Mads Knarreborg, Bonde, Schow & Eriksen, Jacob Weble, Ilang Lumholt, Jacob Morild, Rasmus Botoft, Lasse Dein & Kasper Stensgaard, Daniel Lassen & Mads Gregersen, Mats Eklund & Jonas Jonsson.
Instruktion: Joy-Maria Frederiksen. Scenografi: Benjamin La Cour. Koreograf: Nellie Bethel Rainey. Kostumier: Rikke von Qualen. Lysdesign: Malthe Haugaard. Lyddesign: Jonas Jørgensen. Kapelmester: Joakim Pedersen.
Medvirkende: Bodil Jørgensen, Johanne Louise Schmidt, Niels Olsen, Lars Mikkelsen, Mads Knarreborg, Alberte Kyst, Monica Isa Andersen, Ernestine Ruiz, Helene Duch Kjaer, Roberta Næss-Schmidt, Mads Gronemann, Sebastian Sunesen og Vi Duc Vo.
Varighed: ca. 2 timer og 30 minutter (inkl. pause).
Spiller i Teltet på Bakken til 22. august.
Anmeldt 7. maj (premiere).
Foto: Miklos Szabo.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
