Skal der anlægges en fast broforbindelsen mellem Sjælland og Jylland, tværs over den smukke Samsø i midten? Det er udgangspunktet for Thomas Markmanns nye skuespil, som nok burde være forblevet en kronik i Jyllands-Posten.
* *
På Odense Teater har de tidligere haft stor succes med at spille nyskrevet, satirisk dramatik om lokalpolitiske emner, og også Odsherred Teater har med held ladet det lokalpolitiske/historiske danne udgangspunkt for nyskrevet dramatik.
Umiddelbart fremstår ideen da også ganske oplagt, om i en dramatisk, scenekunstnerisk sammenhæng at behandle den motorvejsforbindelse, der i årevis er blevet heftigt debatteret, mellem Sjælland og Jylland, tværs henover Samsø. Det har den erfarne dramatiker Thomas Markmann så gjort, til Teatret Svalegangen i Aarhus, hvor ”Kattegatforbindelsen” havde ur-premiere i den forgangne weekend og spiller frem til udgangen af måneden.
Resultatet er desværre ikke vellykket. For at sige det rent ud, så er ”Kattegatforbindelsen” en regulær svipser.
Forestillingen varer godt to timer inklusive en pause, men den historie Markmann fortæller kunne være fortalt på under 30 minutter, og teksten havde nok vundet ved at være forblevet et kronikforslag i Jyllands-Posten.
Svalegangen lancerer forestillingen som brobelagt satire, men teksten har hverken politisk kant, eller satirisk vid. Den er forbløffende umorsom, er aldeles forudsigelig og selv om dramatikeren givet vis har noget på hjerte så lykkes det ikke at få det frem og udover rampen.
Thomas Markmann har skrevet otte karakterer, men der har åbenbart kun været råd til seks skuespillere, så både Kaja Kamuk og Bue Wandahl må dobbeltjobbe; hun som overfladisk embedskvinde med en kinky (og fuldkommen ligegyldig) fritidsinteresse og som ligefrem bulldozer-bisse, han som biolog med hjertet på rette sted og som graverjournalist på sporet af en historie. Maja Juhlin må kæmpe med den vanskelige opgave at forsøge at give en form for liv til den voldsomt endimensionelle politikerkarakter, Eva, der minsandten møder en talende butsnudet løvfrø efter et ophedet borgermøde om broen. Den unge Anders Jul Fristrup Andersen spiller andengenerationslandmand på Samsø, som en beregnende jovial bamse, der på den ene side står til at miste den fædrene gård, men på den anden side også står til en gylden økonomisk gevinst ved ekspropriation. Miranda Godvils unge, idealistiske aktivist må til sidst indse at det ikke nytter noget at kæmpe – ta’ den, kære ungdom!? Mens Rasmus Arved Monrad som hendes kæreste egentlig bare er aktivist fordi hun er det, og er så kedelig at det er svært at tro på kærlighedshistorien mellem dem.
Ingen af karaktererne er fra dramatikerens hånd sådan for alvor til at holde af eller holde ud. Og det er desværre ikke lykkedes for instruktør Per Smedegaard og skuespillerne at give det gumpetunge manuskript lidt scenisk luft under vingerne. En stor del af ansvaret for at ”Kattegatforbindelsen” ikke lykkes om satirisk debatteater, hviler på Smedegaard, som jo ikke ’kun’ er forestillingens instruktør, men også direktør og kunstnerisk leder på Svalegangen. Han og hans dramaturg burde have sat hælen i jorden, og enten bedt dramatikeren om at skrive stykket om, eller truffet den – svære? – beslutning helt at droppe projektet. Det hele virker foruroligende halvhjertet, ja ligefrem sjusket.
Når der alligevel er 2 stjerner til ”Kattegatforbindelsen” skyldes det Einar Skinnarmos naturscenografi, der er komplet med regnskyl og strandkant, den fine lyssætning, der blandt andet skaber en smuk solnedgang over Samsø, lyddesignet, der kan veksle mellem sangfuglenes kønne triller og den kommende motorvejs monotone trafikstøj. Og ikke mindst skyldes det den pensionerede tv-personlighed Søren Ryge, der lægger sin karakteristiske stemme til forestillingens fortællerspor. Lige her får Thomas Markmann en smule oprejsning, for netop fortællersporet er faktisk vittigt skrevet og rammer Søren Ryges tone lige på kornet. Man sidder med en kættersk tanke om, at hele ideen til ”Kattegatforbindelsen” er udsprunget af at lade Søren Ryge agere fortæller, og så resten kommet til sådan lidt hen ad vejen.
Det er tvivlsomt om der nogensinde kommer en Kattegatforbindelse henover Samsø, det må man virkelig håbe ikke sker. Man havde desværre nok også helst været foruden denne ”Kattegatforbindelse”.
SE FORESTILLINGEN FORDI: Det er en del af en løbende og nødvendig debat på infrastruktur, miljø og broer.
BEMÆRK ISÆR: Den pensionerede tv-personlighed Søren Ryge, der agerer forestillingens fortæller.
HENVENDER SIG PRIMÆRT TIL: Et publikum med interesse for – eller i mod – en Kattegatforbindelse.
——
”Kattegatforbindelsen”. Tekst: Thomas Markmann.
Instruktion: Per Smedegaard. Scenografi: Eilev Skinnarmo. Lyddesigner: Anton Bast. Lysdesign: Henrik Sloth.
Medvirkende: Maja Juhlin, Kaja Kamuk, Miranda Godvil, Bue Wandahl, Anders Jul Fristrup Andersen, Rasmus Arved Monrad og Søren Ryge (stemme).
Varighed: 130 minutter (inkl. pause).
Spiller på Teatret Svalegangen til 30. maj.
Anmeldt 5. maj.
Foto: Creative Zoo, Montgomerie
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
