Henrik Ipsen leverer intet mindre end en pragtpræstation i rollen som filmmogulen Ole Olsen, der blev født i armod, men trodsede alle odds og endte ’on the top of the world’.
* * * * *
Læberne bævrer. De små fødder vender indad med let bøjede knæ og Henrik Ipsen knuger sart hænderne foran sig, da han som ung mand på sit første stævnemøde, erfarer at barndomsvennen fra børnehjemmet Flakkebjerg er blevet henrettet i Horsens. Hans bedste ven. Hans eneste ven i en hård barndom i dybeste armod. Alle sluser åbner sig. Sorgen er knugende ægte. Her står et dybt sårbart menneske foran hende han instinktivt ved er hans livs kærlighed – det siger hans næse ham, og han stoler kun på én ting, sin næse! I løbet af få minutter er hans livs to store traumer; at han nærmest er analfabet og at han er vokset op på det frygtede børnehjem i Odsherred, blevet afsløret. Og så har han samtidig mistet det eneste menneske han har holdt af.
Det er en gribende smuk scene. Og spillet helt og aldeles mesterligt af Henrik Ipsen, der i rollen som filmmogulen Ole Olsen, manden der stiftede Nordisk Film, leverer sin vel nok bedste og allermest helstøbte præstation i karrieren.
Alene Henrik Ipsens eminente spil, der favner hele registret og alle palettens farver, er det hele værd i Odsherreds Teaters ”Ole Olsen – fra fattigrøv til filmkonge”. Han agerer lige brillant som den lille, underkuede fattige dreng, der ikke har råd til andet tøj end sit undertøj, og som hånes og nedgøres i skolen for sin stammen og ordblindhed, så vel som den unge gavtyv, der med charme og ikke helt fine midler hustler sig gennem ungdomsårene og to gange dømmes for bedrageri. Han er yndig i sin akavede forelskelse i den gæve og ligefremme Anna Ludovica, og overvældende som en brunstig isbjørn da han opnår succes og storhed. Lige så sart han spiller som det kuede barn, lige så frygtindgydende kold er han i forholdet til sine børn, især datteren ’Lady’, som aldrig for alvor opnår at få sin fars kærlighed. Ole Olsen elskede kun to mennesker i sit 80-årige liv; Flakkebjerg-vennen Jens, der endte sine dage som den sidste i Danmark, der blev henrettet med økse, og hustruen Anna Lodovica, der døde fra ham af tuberkulose. Dem gav han al den kærlighed, han havde i sig. Der var intet tilbage til børnene. Og han stolede aldrig på andre og andet end de to og så sin ’næse’ for at gøre forretninger.
Mei Oulund, som selv medvirker i det ensemble på tre skuespillere, der omgiver Henrik Ipsen på scenen og spiller samtlige andre roller, har skrevet stykket. Hun har gennem årene vist et godt flair for at skrive teatermanuskripter til Odsherred Teater, med udgangspunkt i det lokale, hvad enten det har været historien om Hovsa-missilet eller fortællingen om ”Dæmningen”, som sidste år gav en Reumert-nominering som Årets dramatiker. Her når hun måske ikke som dramatiker helt de samme højder, men historien er så grundlæggende fantastisk, og Mei Oulund grundlæggende så dygtig en dramatiker, at det hele fungerer ganske glimrende, også selvom der er perioder undervejs, der ikke helt holder niveauet.
Dumme-Peter og Løvejagt
Grundlaget for historien er ganske fantastisk. Så fantastisk faktisk, at man kan undre sig over at Nordisk Film aldrig har lavet spillefilmen om sin egen grundlægger.
Ole Olsen blev født i dybeste armod i 1863 i Starreklinte i Odsherred. Den lille Ole var en videbegærlig drømmer, som drømte om engang at bo på et slot så flot og hvidt som det Dragsholm han kendte fra egnen, men han havde alle odds mod sig. Fattigdommen var én ting, værre endnu var at han var så ordblind, at han aldrig lærte at læse og skrive. I skolen dengang blev ordblindhed opfattet som dumhed, og den lille Ole var udsat for hån og udskamning. Han stammer og er usikker, og kan derfor ikke forsvare sig over for sognerådsformanden, da han anklages for tyveri og bliver sendt til Flakkebjerg, et børnehjem, kendt i hele landet som ’Helvede’.
Ole Olsen overlever opholdet på Flakkebjerg og drager som ung til Hovedstaden, hvor han hutler og hustler sig gennem livet. Han har ’næse’ for forretninger, men er også ofte lige smart nok, så to gange må han ind og sidde for bedrageri. Da han en nat er ude at fejre at én af hans forretninger som markedsgøgler har været en succes, møder han den ligefremme Anna Ludovica, og parret forelsker sig hovedkulds. Hun er lige så snu som ham, og de opbygger et omrejsende gøglerliv i slutningen af 1800-tallet. Midt i succesen får Ole tilbudt at bygge et tivoli i Malmø, og det bliver så stor en succes at han nogle år senere kan sælge det og pludselig er det fattige drengehjemsbarn fra Odsherred en velhavende mand. Han vender hjem til Odsherred, køber sin gamle mor ud af fattiggården, og får ved samme lejlighed taget en grusom hævn over den sognerådsformand, som i sin tid sendte ham lige lukt i ’Helvede’.
Gøgleren Ole Olsen opdager at der er penge i at fremvise det nymodens ’film’ på markeder, og da han løber tør for nye film beslutter ham selv at lave dem. Det fører til stiftelsen af Nordisk Film i Valby, der i løbet af få år bliver et af verdens største og mest succesfulde filmselskaber. Blandt Ole Olsens tidlige film var den største succes den kontroversielle ’Løvejagten’, som han trods store protester fra dyreværnsforkæmpere indspillede på den lille ø Elleore, og hvor filmholdet bogstaveligt talt ’skød’ en løve, som Olsen havde købt i Tyskland.
Da Anna dør fra ham, trækker han sig langsomt tilbage. I rette tid inden første verdenskrig, der blev en dyr affære for Nordisk Film, men da var Olsen allerede videre og boede nu i Hellerup med en omfattende kunstsamling og en kolossal velstand. At han var blevet et magtfuldt menneske, der kunne få det som han ville have det, understreges af at han og Anna i dag ligger begravet i en forseglet grav i en bronzealdergravhøj i Odsherred, som han inden sin død sikrede sig tilladelse til at bygge. Graven må først åbnes i 2143 – 200 år efter Ole Olsens død.
Det er Henrik Ipsen, der bærer forestillingen i hvad der kun kan betegnes som en ’glansrolle’. Men omkring ham leverer ensemblet; Mei Oulund, Michael Slebsager og Stine Gyldenkerne fine og alsidige præstationer som alle omkring ham. Maria Kjærgaard-Sunesen har instrueret med en fin fornemmelse for tidsånden, og med et godt flair for at få det bedste ud af tekstens biografiske fortællestil, som indimellem kan blive lige på kanten af det pædagogiske. Rebekka Bentzens scenografi med flytbare træskeletter og et opspændt filmlærred fungerer glimrende, og Henrik Ipsens kolossale pels illustrerer perfekt fattiglemmets opstigning til magtens tinde. Ensemblets hvidsminkede klovneansigter, distancerer sig i nogen grad fra det biografiske og realistiske ved fortællingen. Indimellem bliver det i overkanten karikeret, men det opvejes til fulde í de mere alvorlige sekvenser, hvor Henrik Ipsen kommer helt i bund med sit strålende karakterportræt.
”Ole Olsen – fra fattigrøv til filmkonge” er en egenproduktion fra Odsherred Teater, men forestillingen fik ganske passende ur-premiere i sidste uge på Teater-V i Valby, ikke mange hundrede meter fra Mosedalsvej, hvor Ole Olsens Nordisk Film-imperium stadig har hjemme, som verdens ældste aktivt producerende filmselskab. Forestillingen spiller på Odsherred Teater frem til 16. maj. Den er i den grad køreturen værd. Ikke mindst på grund af Henrik Ipsens pragtpræstation.
SE FORESTILLINGEN FORDI: Det er ganske utrolig historie om en pionér i dansk film.
BEMÆRK ISÆR: Henrik Ipsens små, usikre indadvendte fødder når han som barn ydmyges for sin ordblindhed.
HENVENDER SIG PRIMÆRT TIL: En så god historie har vel ingen speciel målgruppe.
——
”Ole Olsen – fra fattigrøv til filmkonge”. Dramatiker: Mei Oulund.
Instruktion: Maria Kjærgaard-Sunesen. Scenografi & kostumedesign: Rebekka Bentzen. Komponist: Anders Ortman.
Medvirkende: Henrik Ipsen, Mei Oulund, Stine Gyldenkerne og Michael Lundbye Slebsager.
Varighed: 2 timer og 30 minutter (inkl. pause).
Spiller på Odsherred Teater til 16. maj.
Anmeldt 1. maj.
Foto: Emilia Therese.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
