Man kunne næsten ikke ønske sig en bedre start på revysæsonen 2026, end den lille Amager Revyens sprællevende revy med undertitlen ”Uden sammenligning”. Gode tekster, musikalitet og tilpas gakket humor er en rigtig god cocktail.
* * * * *
Det er ingen hemmelighed at Amager Revyen sled med det økonomisk i 2025, hvor revyen efter et stort succesår i 2024 med flere nomineringer til Revyernes Revys priser og tæt på udsolgte huse på Teater Play, rykkede til de større lokaler i Amager Selskabslokaler i Markmandsgade.
Publikum rykkede med – men der kom ikke som forventet flere – og der var flere udgifter end indtægter, når der pludselig også skulle være mad på menuen, større scenografi og hvad et større lokale ellers stiller af krav. Revydirektør Anders Anderskov har været helt åben og ærlig om revyens underskud, og det er kun trofaste sponsorer og revyfolkets indgroede selvopholdelsesdrift, der har gjort det muligt at lave revy i selskabslokalerne igen i år.
Der er al mulig grund til, at dette års revy får et stort publikum, for der er nemlig tale om en aldeles glimrende revy, brygget til en skarp cocktail med gode tekster, musikalitet og tilpas gakket humor. Læg dertil et skuespillerhold på scenen, der alle leverer varen med spillelyst, talent og skæve karakterer.
Amager Revyen har i sine syv år oplevet en opadgående kvalitetskurve, der toppede i 2024 med én af sæsonens mest tekststærke revyer. Sidste år var revyen god, uden at være prangende, men i år er man tilbage på det stærke tekstspor. Når man ikke har råd til de store armbevægelser i form af lys, lyd, et orgie af kostumer, geniale maskeringer, landskendte tv-stjerner og hvad de store revyer ellers kan diske op med, er det vigtigt at teksterne kan træde frem i projektørlyset.
Det kan de på Amager igen i år, hvor Tor Baggers lille trio af ekspressionistiske digte, fremført med vidunderlig, selvfed patos af Anders Aamodt, bliver tre små perlende indslag. Samme Bagger har også skrevet en vise til Max-Emil Nissen om den privilegerende hvide mand, der føler sig som offer i et krænkelsesparat samfund – det er eminent. Og sandelig om ikke Tor Bagger også er manden bag et meget vittigt åbningsnummer i anden akt, hvor H.C. Andersen (Aamodt) med skriveblokering, finder inspiration i Frederikka Lindbæks overordentligt barmfagre Store Havfrue, som bornerte borgere i Dragør bestemt ikke kunne lide. Det er tre meget forskellige numre, der er udtryk for en stor spændvidde som tekstforfatter. Læg dertil en variation over en af revygenrens klassikere, forvekslingssketchen, hvor en departementschef forveksler ejendomsmægleren, der skal sælge hans sommerhus med konfliktmægleren, der skal gyde olie på vandene i konflikten om Grønland. Jo, det er også Bagger.
Gakkelak og grinepjat
De nævnte tekster/numre er i kategorien ’begavede revynumre’, men Amager Revyen kan også bare være sjov og tosset om man vil. Det er helt gakkelak, når Dorte Munksgaard guider kvinderne i salen gennem overgangsalderen i sin egen og Jacob Jonias tekst, eller når Frida Sigurth og Max-Emil Nissen kommunikerer på dansetrin på en skæv date (tekst og idé Frida Sigurth) eller når Max-Emil Nissen agerer invasiv dræbersnegl, der er gået i en ølfælde. Et tidligt nummer om at blive afbrudt af mobiltelefoner, viser sig hen ad vejen at være så tilpas åndssvagt at man må overgive sig og grine med.
Kvinderne, Amager-ikonet (det tør jeg godt kalde hende) Dorte Munksgaard, Frida Sigurth og revydebuterende Frederikka Lindbæk er temmelig skønne som eventyrernes power-prinsesser, der har fået nok af forældede fortællinger, hvor vi er hjælpeløse pjok. Lindbæk og Munksgaard agerer Ama’r-duller hjemvendt fra Alanya, hvor tyrkiske mænd har givet dem den opmærksomhed danske mænd ikke formår, og mændene, rapper som tremmesvin, der synes at de rigtige svin er os mennesker.
Der er naturligvis numre i revyen, som ikke har helt samme niveau. Anderledes kan det ikke være. Selvom der er kvaliteter i et dobbeltnummer om regeringen, så ligger parodier måske ikke lige til hverken skuespillerne eller denne revys særegne stil. Man kan ikke andet end grine af en rundvisning i den politiske swingerklub, hvor blandt andet Domina-Mette søger de frække stillinger, herunder Nato-stillingen, og hvor Tantra-Troels excellerer i utroligt langsom opbygning af ekstase…
Christian Dahlberg og hans musiker Peter Ravn giver forestillingen musikalitet, bedst i et stort Grand Prix-potpourri, der lukker første afdeling af. Det er igen i år Mikkel Reenberg, der har instrueret, og han skal virkelig have ros for at finde og udvælge numre, der både passer til revyens stil og til skuespillerne. Han har udviklet en glimrende sans for at balancere det banalt morsomme og det mere subtilt underfundige.
Skuespillerholdet kan alle være deres indsats mere end bekendt. Dorte Munksgaard har noget skønt gammeldags revydiva over sig, og bliver en velfungerende kontrast til Frida Sigurths mere moderne og ungdommelige stil, som bestemt også udvikler sig i den rigtige retning. Anders Aamodt kan ligne Troels Lund Poulsen, så han må kunne score et bijob som stand-in i den travle valgkamp og er blændende som indadvendt digter. Frederikka Lindbæk er revydebutant med god energi og funny bones, og hun har fået den ærefulde opgave at have sidste monolog inden finalen; som en skolelærer, der er omskolet til P-vagt i Markmandsgade, hvor hun udnytter sine pædagogiske evner.
Årets scoop bliver dog lille, sprælske Max-Emil Nissen, der tegner sig for en håndfuld finurlige karakterer, fra ukrudt på fælleden, over dræbersnegl, til arrig DR-seer, der er noget så indebrændt over årelange Grand Prix-fiaskoer. Musicaluddannede Nissen synger fremragende, og løfter hele holdet i de musikalske numre. Han har spillet lidt revy før, men her får han et veritabelt gennembrud.
Amager Revyen har skiftet termin fra det sene til det tidlige forår, og sneen er jo knapt nok smeltet i Markmandsgade inden revyen markerer en slags start på revysæsonen 2026 (vinterrevyerne fraset). Lokalerne er alt andet end indbydende, her er der plads til forbedringer, men det er nok mere end revyens trange budget kan løfte. Til gengæld sidder revyen lige i skabet.
Så kære Amarkanere, nu må I altså se at komme ud af Ikea-sofaen, og invitere ægtefælden eller vennerne til revy. I gamle dage stod I i kø for at købe billetter til Amager-Scenens vinterrevyer, og nutidens revy i selskabslokalerne er alt andet lige langt bedre. De spiller til 28. marts, så få nu købt billet inden det er for sent. Amager vil være et kedeligt sted at bo uden en revy.
SE FORESTILLINGEN FORDI: Det er en begavet og underholdende revy.
BEMÆRK ISÆR: De vanvittige rim i Tor Baggers ekspressive digte.
HENVENDER SIG PRIMÆRT TIL: Revy er for alle. Ung som gammel.
——
”Amager Revyen – Uden sammenligning”. Tekst og musik: Kurtzhals &Ejlersen, Mikkel Reenberg, Christian Dahlberg, Frida Sigurth, Morten Holm-Nielsen, Tomas Raae, Tor Bagger, Jacob Jonia, Anders Aamodt, Daniel Vognstrup, Dorte Munksgaard, Michael Slebsager, Bent From, Medina, Benny Bang Jensen, Morten Wedendahl, Peter Ravn, Steen Svanholm, Frederikka Lindbæk Larsen, Max-Emil Nissen og div.
Instruktion: Mikkel Løvenholt Reenberg. Scenografi: Lise Marie Birch/Lars Englund Frimann. Koreograf: Mette Soldan. Kostumier: Allan Fraussing. Kapelmester: Christian Dahlberg. Musiker: Peter Ravn.
Medvirkende: Dorte Munksgaard, Frida Sigurth, Frederikka Lindbæk, Max-Emil Nissen og Anders Aamodt.
Varighed: ca. 2 timer og 30 minutter (inkl. pause).
Spiller i Amager Selskabslokaler til 28. marts.
Anmeldt 5. marts.
Foto: Louise Eriksen.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
