Det er et stærkt hold – både på og bag scenen – som Herning Ny Teater har trukket til det midtjyske, men saunakomedien om samliv og sygdom ender som et billede af sin egen pointe.
* * *
Se, den kan dreje!
Det kommer som lidt af en overraskelse, når den unge gusmester i begyndelsen af anden akt tager et reb på nakken, og drejer scenegulvet på Herning Ny Teaters scene. Det er ikke så meget en overraskelse over at teatret har en drejescene – for det ved det faste publikum jo nok. Det er snarere en overraskelse over at man først benytter muligheden efter pausen, når Gøje Rostrups enkle, men også meget præcist skitserede spa-scenografi og dramatiker Andreas Garfields lille samlivskomedie så åbenlyst egner sig til det.
”Til døden jer skiller” handler om samliv, uafstemte forventninger, bristede illusioner og alvorlig sygdom. Det er som Nikolaj Lie Kaas siger i Yousee-reklamerne; meget at sige i én film, men rammen indbyder til det, og mulighederne er der.
To par mødes på et eksklusivt spahotel, der tilbyder et totalt afstressende univers uden mobiltelefoner og andre ydre impulser. Her, må vi forstå af Thor Støvelbæks prolog, slipper du af med alle dine dårligdomme. De eksotiske aromaer udløser kroppens endorfiner, udskiller toksiner og hjælper mod angst og depressioner. Det er en holistisk hovedrengøring af parforholdet.
Nygifte Mia venter på hotellet på sin kone, Merete, der er på vej fra vigtige møder i udlandet, men er faret vild. Signe og Lasse har en alvorlig krise i ægteskabet efter 24 år, og han har – meget mod hendes vilje – købt det svinedyre spaophold for at fejre parrets bryllupsdag. En bryllupsdag, der meget vel kan blive parrets sidste.
De to par er hinandens absolutte modsætninger. På det ene værelse endeløse småskænderier, på det andet passioneret elskov. Midt i det hele flyder hotellets tavse gusmester, der kun taler i nødstilfælde, som en allestedsnærværende sjælesørger.
Det er et stærkt hold, teaterleder Michael Asmussen har fået til Herning. På scenen særdeles solide kræfter; Camilla Bendix, Jesper Asholt, Maibritt Saerens og Karin B. Heinemeier samt yngste skud på Støvelbæk/Mikkelsen-stammen, den endnu skuespillerstuderende, Thor Støvelbæk. En af landets mest erfarne og bedste instruktører, Madeleine Røn Juul, den lige så rutinerede scenograf Gøje Rostrup og dramatikeren Andreas Garfield fuldender et kunstnerisk hold, der kan deres kram og har bevidst det utallige gange med priser og anerkendelser til følge.
”Til døden jer skiller” er dog ikke Andreas Garfields bedste stykke, selvom håndværket som sådan er i orden. Det er som om han, trods de mange issues han bringer i spil, er løbet tør for materiale og kløjs lidt i den fortælling han selv har skabt. Det bliver mildt sagt lidt påtaget når de fire karakterer skal interagere på kryds og tværs af hinanden og deres forhold. Og når orgastiske frugtdrikke, og hallucinerende væsker i saunaen sender sindene på himmelflugt bliver det lige vel overdrevet.
Skilsmisse og sygdom
Karaktererne har deres at slås med. Mia vil have et barn, men det vil Merete under ingen omstændigheder. Lasse har realiseret sig selv og har forladt et solidt job som arkitekt for at udleve en umiddelbart håbløs kunstnerdrøm. Signe arbejder med HR, og er pludselig eneforsørger, og så føler hun sig overset og ignoreret. Derfor vil hun skilles, og et romantisk spaophold er bestemt ikke en del af planen.
Da det kvindelige par tilmed får at vide, at Merete er dødeligt syg af Alzheimer – via en besked på sundhedsportalen (!) – ramler også deres ellers passionerede kærlighedsforhold ind i en eksistentiel krise om hvorvidt de skal blive sammen, eller om den yngre Mia skal sættes fri til at forfølge sine drømme, mens den ældre Merete langsomt vil sygne hen.
Det er store emner, der i Andreas Garfields mundrette tekst, pakkes ind som en bittersød komedie, med nogle samtidssatiriske finurligheder, der er ganske pudsige. Og ”Til døden jer skiller” er også vældigt velspillet hele vejen rundt i Madeleine Røn Juuls instruktion, der især udmærker sig i de tætte dialoger parrene imellem.
Alligevel ender ”Til døden jer skiller” med at blive et delvist ufokuseret drama, der vil mere end det formår at forløse. Gusmesteren får både de indledende og det sidste ord i en forestilling, der ender med på en måde at blive et billede af sin egen pointe – at det hele blot er varm luft.
Den effektive spilletid er ca. halvanden time, og stykket kunne sagtens været blevet strammet op med 5-10 minutter, i stedet har man valgt at indlægge en pause, som man godt kunne have undværet. Der mangler både en vis konsekvens og logik i selve dramaturgien, som Madeleine Røn Juul og holdet nok burde have rettet op, og det virker, som nævnt indledningsvis, mærkeligt at drejescenen først kommer i brug efter pausen.
Glimrende skuespillere og en periodisk vittig tekst om ganske væsentlige og fuldt ud relaterbare emner, gør det ikke alene. ”Til døden jer skiller” har egentlig alle byggeklodserne og elementerne til at blive et vedkommende komediedrama, men det er ikke lykkedes at sætte dem rigtigt godt sammen.
SE FORESTILLINGEN FORDI: Det er fem gode spillere på scenen og emnerne er velkommende.
BEMÆRK ISÆR: Stykkets mange små fine samfundssatiriske krøller.
HENVENDER SIG PRIMÆRT TIL: Parterapi er dyrere end to teaterbilletter, så giv det et skud med teatret først.
——
”Til døden jer skiller”. Dramatiker: Andreas Garfield.
Instruktion: Madeleine Røn Juul. Scenografi: Gøje Rostrup. Lysdesign: Flora Brandt. Lyddesign: Weronika Andersen.
Medvirkende: Karin B. Heinemeier, Maibritt Saerens, Camilla Bendix, Jesper Asholt og Thor Støvelbæk.
Egenproduktion af Herning Ny Teater.
Varighed: ca. 120 minutter (incl. pause).
Spiller på Herning Ny Teater til 19. marts.
Anmeldt 4. marts.
Foto: Mingo Foto.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
