90’er pop og velkendte filmreplikker skal nok gøre ”Den eneste ene” til en publikumssucces, og man bliver vældig godt underholdt i gensynet med Sus, Niller og de andre, men nogen god musical er det altså ikke.
* * *
Udbuddet af musicals i København (og i Aarhus, Odense, Holstebro og Vejle) er stort og varieret.
På Det kgl. Teater spiller de ”Dear Evan Hansen”, der har en nutidig, smuk og rørende historie. På Falkoner spiller man ”Frost”, med helt forrygende gode sangere i et sprudlende Disney-univers og på Det Ny Teater spiller klassikeren ”My Fair Lady” med sine ikoniske sange i en enestående, æstetisk flot opsætning.
Og så er der ”Den eneste ene – The Musical” i Tivolis Koncertsal, der ikke har noget af hvad de andre har, men som klamrer sig til de herlige replikker og kække oneliners, der tilbage i 1999 gjorde filmen ”Den eneste ene” til et vaskeægte biografhit, og blev Susanne Biers helt store gennembrud som filminstruktør.
Filmen er en charmerende romantisk komedie, som stadig tåler et gensyn. Den er ikke stor kunst, men den fungerer, ikke mindst i kraft af sine mange, meget morsomme replikker, der jo rent faktisk for manges vedkommende er blevet en del af det danske talesprog.
Bare ærgerligt, Sonnyboy! Hvis I var to ludobrikker, ville I så være slået hjem nu? Og Meget mærkeligt firma er blot et par af perlerne, som Kim Fup Aakeson skrev, og som man godt kan sige blev ikoniske i munden på Sidse Babett Knudsen, Niels Olsen, Lars Kaalund, Sofie Gråbøl og Paprika Steen med flere.
”Den eneste ene – The Musical” havde urpremiere i et til lejligheden helt ombygget Forum i 2005. Et efter datidens standarder kolossalt ambitiøst projekt, der vel kickstartede Jesper Winge Leisners eventyr som musicalproducent. Niels Olsen gentog dengang sin glansrolle som køkkenmontøren Niller, med den dårlige sædkvalitet og det gode hjerte, og Louise Mieritz var Sus, der modvilligt bliver gravid med sin opblæste og utro italienske mand, og smider ham ud. Niller og Sus mødes da han skal montere et nyt køkken hos hende og sød musik opstår. Jeg så musicalen dengang, men husker intet af den, udover at man var ganske godt underholdt. Det var filmen man huskede, og det gør man stadig i dag, små 27 år efter den ramte biograferne.
Effektive stereotyper
Siden er ”Den eneste ene – The Musical” blevet spillet i blandt andet Odense, Herning og i 2012 i Tivolis Glassal, og nu har Jesper Winge Leisner og hans One & Only Musicals i samarbejde med Hele Danmarks Musicals igen gravet den frem af gemmerne. Den spiller først i Tivolis Koncertsal, siden i Holstebro og Vejle.
Silas Holst debuterer som musicalinstruktør på den helt store scene (jo, han lavede også Eventyrteatrets ”Alice i Eventyrland”) og den erfarne danser og ensemblemedlem Tone Reumert debuterer som musicalkoreograf. De giver forestillingen tempo og energi for alle pengene, men tilfører de ’værket’ noget nyt? Næh, det gør de ikke. Figurerne synes ikke at have udviklet over et kvart århundrede; Niller er stadig blød mand, som man lavede dem i 90’erne, Sus er stadig den samme, lidt naive kosmetolog, som man portrætterede folk i det erhverv i dengang, og vennerne, Knud og Stella, er stadig så blæste, at malerhjerne og dum blondine-stereotyperne næsten ikke dækker.
Ensemblet består af rigtige (håndværker) mænd i overalls og svulmende muskler, og fikse duller med pink parykker. De er dygtige, energiske og effektive.
Musikken er skrevet af Jesper Winge Leisner – med en enkelt tilføjelse af Thomas Helmig – og det er rendyrket 90’er retro i en poprocket stil, der i nuet fremstår effektivt iørefaldende, men som er hurtigt glemt. Sangnumrene har svært ved at stå alene, så koret er med nærmest hele tiden, og det virker distanceret og påklistret. Uden sjæl, selv hvor det jo faktisk er muligt.
Desuden virker det næsten bizart, når tre af sangene pludselig er på engelsk! Kunne man dog i det mindste ikke have gjort sig den ulejlighed at skrive danske versioner, så man som publikum kunne få en illusion om, at man havde gjort sig lidt umage.
Joakim Pedersen har arrangeret og står i spidsen for den trio (!), der spiller den del af musikken, der ikke er præ-programmerede tracks. Jeg ved ikke rigtigt om man kan kalde det godt håndværk, men det lyder som det skal.
Camilla Bjørnvad har skabt en pastelfarvet køkkenkulisse med et utal af låger og skuffer, som åbner og lukker som var det en holdbarhedstest i Ikea. Ind og ud og op og ned går det. En scenografisk effekt, der næsten overdrives i opsætningens overdrevne higen efter at undgå et dødt øjeblik.
Musicalens svar på et Kvik-køkken
Rollebesætningen kan vel ikke være meget bedre: Magnus Haugaard er præcis så sød og nuttet som Niller skal være, og man kan ikke lade være med at holde en lille smule af Merete Mærkedahls kært kaotiske Sus. I birollerne spiller Lise Lauenblad, Niclas Vessel Kølpin og Sofie Jo Kaumanas stort, men også sjovt som henholdsvis Nillers møgirriterende kone, båtnakken Knud og negleteknikernes svar på Albert Einstein. De læner sig i meget høj grad op ad filmens karakterer (som jeg lige husker den). Ulla Vejby og Stanley Bakar tilfører Mulle og Sonny, historiens helt store tabere, noget karakterkomisk personlighed, der stikker positivt ud.
Man er ganske godt underholdt i gensynet med Niller, Sus og de andre. Omkring mig var der flere, der vidste lige præcis hvornår hvilken replik kom, og hviskede den simultant med skuespillerne, og forestillingen baserer sig da også i meget høj grad omkring denne genkendelighed. Som tidligere når filminstruktøren Susanne Bier har skrevet musicalmanuskripter, bliver scenerne også her fragmentariske og næsten sketchagtige, bygget op omkring Kim Fupz Aakesons vittige oneliners. Man sidder og savner lidt ro og en klangbund i handlingen, som kun popper sporadisk frem. En god komedie har også dybde og sjæl. Det er næsten totalt fraværende her.
Skal man følge musicalens spor, og drage sammenligninger mellem den og et køkken, så er ”Den eneste ene – The Musical” musicalens svar på et Kvik-køkken. Der er mere laminat end kernetræ, og man savner de fingertappede skuffer, og den elegante, håndlavede finish. Men det sælger godt, og musicalen skal nok blive en succes hos sit publikum, også selvom jeg gik lidt (køkken)skuffet hjem.
SE FORESTILLINGEN FORDI: Du elsker filmen og kan alle replikkerne udenad.
BEMÆRK ISÆR: De ufatteligt mange låger i køkkenscenografien.
HENVENDER SIG PRIMÆRT TIL: Et publikum, der elsker filmen og kan alle replikkerne udenad.
——
”Den eneste ene – The Musical”. Manuskript: Susanne Bier og Kim Fupz Aakeson. Musik: Jesper Winge Leisner og Thomas Helmig.
Iscenesættelse: Silas Holst. Scenografi & kostumedesign: Camilla Bjørnvad. Koreografi: Tone Reumert. Lysdesign: Mathias Hersland. Lyddesign: Tim Høyer. Kapelmester & arrangør: Joakim Pedersen.
Medvirkende: Merete Mærkedahl, Magnus Haugaard, Sofie Jo Kaufmanas, Niclas Vessel Kølpin, Ulla Vejby, Lise Lauenblad, Stanley Bakar, Malou Takibo, Linea Høeg Olsen, Tone Reumert, Rasmus Grandt, Nicklas Troensegaard, Cristopher Schøllhammer Rørmose, Eugen Miu Rosa Gehl, Bollette Overgaard oscar Stahlfest. Samt børnene (på skift): Ssanyu Lukenge Khorsand-Jamal, Savannah Del Carmen Ngabo, Alisha Rashidah Andersen, Thabi Rosa Christiansen Ipsen og Awa Lykke Ndiaye.
Executive producer: Susanne Bier. Producent: Hele Danmarks Musicalteater (One & Only Musicals, Vejle Musikteater og Holstebro Musikteater).
Varighed: ca. 2 timer og 30 minutter. (inkl. pause)
Spiller i Tivolis Koncertsal 11. april, derefter i Holstebro fra 15.-26. april og Vejle fra 30. april til 3. maj.
Anmeldt 26. februar (premiere).
Foto: Miklos Szabo.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
