Dramatikerdebut, lyndublering og genkendelige situationer i veloplagt turnékomedie.
* * * *
Mange kender Sebastian Dorset som standupkomiker, fra Pladderhumoristerne, fra tv-satire programmer og som klummeskribent. Nu kan Dorset også skrive ’dramatiker’ på sit cv. Han har skrevet komedien ”Far flytter ind” til Louise Schouw Teater. En komedie om en situation, der nok er velkendt for en del; at far/svigerfar flytter ind og skaber omvæltninger i det etablerede familieliv.
Det er en ganske lovende dramatikerdebut, for selvom karaktererne afgjort fremstår en kende for stereotype, så kan Dorset noget som er en mangelvare på den danske, dramatiske scene. Han kan skrive kvikke oneliners, som både er meget morsomme og djævelske i deres bidende sarkasme.
Ikke ulig den stil man kender fra amerikanske sitcoms, eller i det hele taget den amerikanske komediestil på scene og film. Svirp, siger det, nogle gange med bid, men de fleste gange ’bare’ med et grin til følge. Et godt bud er, at Sebastian Dorset har set mange sitcoms.
Dramatik som i ”Far flytter ind” oplevede man masser af for årtier siden, men i dag er det langt mere sjældent. At der er et behov for en forestilling, der ikke er en fjollet farce, men en komedie, hvor der trods alt er lidt mere på spil karaktererne i mellem, tydeliggøres af at forestillingen har solgt godt, og at turneen ruller landet rundt i tre måneder, fra midt februar til midt april.
”Far flytter ind” er klassisk bygget op i én fast scenografi – en øvre midddelklasse bungalow med stilrene, lamelbeklædte vægge, køkken-alrum med spisebord, sofa og et passende antal døre, som karaktererne kan forsvinde ud og ind ad. Camilla Bjørnvads scenografi virker faktisk ganske ’lækker’, og ser ud til at være bygget i moduler, så den kan tilpasses både større og mindre scener end scenen i Galaksen i Værløse, hvor ’Københavnerpremieren’ fandt sted søndag eftermiddag.
I huset bor Astrid og Gustav. Hun karrierekvinde med egen virksomhed, som hun styrer hjemmefra. Han hårdtarbejdende erhvervsjurist med internationale kontakter. Datteren er lige flyttet hjemmefra. Og det giver plads til, at Gustavs far, den ældre, noget fallerede skuespiller, Jørgen Neergaard, kan flytte ind.
I en solid rødvinsbrandert har skuespilleren ’parkeret’ sin bil i en Netto-butik, og for at undgå at han ender i spjældet, må sønnen overtage ansvaret for sin far indtil han kan få en plads på et plejehjem eller en form for beskyttet bolig.
At få far ind i hjemmet, sætter karriereparrets tålmodighed på en prøve, for den gamle teaterkrukke er både egoistisk og drikfældig, kan vældig godt lide at blive vartet op, og opfører sig i det hele taget som en forvokset teenager. Det kommer der mange pudsige, og ikke helt ugenkendelige situationer ud af. Situationer, som Dorset altså krydrer med masser af disse effektive oneliners.
At faderen ikke har ’været der’ for sin søn under opvæksten, og at sønnen i høj grad bærer på en bagage som følge af faderens svigt, er en del af historien, men det er situationskomikken, der fungerer bedst.
Da også Astrids mor pludselig melder sin ankomst, tilspidser situationen yderligere, men det viser sig, at hun har overordentlig gavnlig effekt på den gamle libertiner. Og faktisk får karaktererne mere substans i anden akten, uden at det går ud over underholdningsværdien.
Lyndublering
Den fine sønderjyske skuespiller Ole Sørensen skulle have spillet den kæmpestore rolle som faderen, men lige inden premieren i forrige uge, blev han syg. På et stationært teater kan man ofte udskyde premieren og forlænge spilleperioden i den anden ende, men det kan man ikke med en turnéforestilling, i hvert fald ikke uden store konsekvenser, både logistiske og ikke mindst økonomiske. Derfor måtte forestillingens instruktør, Kasper Wilton, på bare 48 timer springe til og overtage hovedrollen. Wilton er uddannet skuespiller, men har ikke spillet selv i tæt på 30 år. I stedet har han været en flittig og kompetent instruktør og teaterchef.
Det er lidt af en refleksredning, men man mærker det ikke. Og havde man ikke vidst at Wilton lyndublerede, havde man næppe opfattet det. Han spiller rollen aldeles fortræffeligt. Med lige netop den portion afvæbnende charme, der gør, at man ikke bare bliver irriteret på ham, men faktisk godt forstår, at søn og svigerdatter trods frustrationerne kommer til at holde mere og mere af ham. Om Kasper Wilton kommer til at spille rollen i hele turnéperioden eller om Ole Sørensen vender tilbage til rollen, er endnu uvist.
Iben Dorner og Paw Henriksen leverer solidt komediespil som det hårdtarbejdende ægtepar, som til sidst får mulighed for at slippe karrielivets stramme tøjler, og når Susanne Breuning efter pausen slutter sig til selskabet, er det med en livgivende vitalitet, der smitter på både scenen og i salen.
At sønner ofte har det vanskeligt med deres fædre, især dem, der har været mere fraværende end godt er, og at forholdet mellem døtre og mødre kan slå gnister er velkendt. At det nogle gange er lettere at håndtere svigerforældrenes små og større særheder end ens egne forældres, er vist også ganske universelt. Derfor har Sebastian Dorsets manuskript en klædelig genkendelighed over sig, selvom karaktererne som nævnt nok fremstår lovlig stereotype og konstruerede. Men er det egentlig så unormalt i denne form for lette komedier?
Kasper Wilton fortjener mere end blot ros for sit spil. Han er en dreven, og effektiv instruktør, som også her har fået komedien til at glide let og behændigt over scenen, Virkemidlerne er enkle og velfungerende. Og ”Far flytter ind” skal nok blive en succes rundt om i landets teaterforeninger, hvor den klassiske sitcom-komedie ikke længere er hverdagskost.
SE FORESTILLINGEN FORDI: Hvem har ikke på et tidspunkt haft en forældre eller svigerforældre boende, som man synes blev lidt for længe, og lavede lidt for lidt?
BEMÆRK ISÆR: Hvordan faderen trin for trin får indtaget mere og mere af stuen.
HENVENDER SIG PRIMÆRT TIL: Det publikum, der har savnet en klassisk sitcom-komedie på scenen.
——
”Far flytter ind”. Manuskript: Sebastian Dorset.
Instruktion: Kasper Wilton. Scenografi & kostumedesign: Camilla Bjørnvad. Lysdesigner: Kristian Hegner Specht.
Medvirkende: Kasper Wilton, Iben Dorner, Paw Henriksen og Susanne Breuning.
Produceret af Louise Schouw Teater.
Varighed: 2 timer og 10 minutter (inkl. pause).
Turnerer til 14. april i hele landet.
Anmeldt 22. februar i Galaksen i Værløse.
Foto: PR-foto
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
