Bellevue Teatret byder på en smuk fortælling om Knud Rasmussen og hans grønlandske ledsager på den femte Thule Ekspedition, Arnarulunnguaq. En historie om sammenhold, kærlighed og om forskellene på naturmennesket og kulturmennesket.
* * * *
Dramatiker Jesper Bræstrup Karlsen slår et stort brød op med sit ambitiøse skuespil om grønlandsfareren Knud Rasmussen og hans grønlandske ledsager, Arnarulunnguaq, på den femte Thule Ekspedition i 1915. Et skuespil, der både handler om to virkelige personers tætte forhold under den uendeligt barske ekspedition, og om mødet mellem, og forskellen på, naturmennesket og kulturmennesket.
Stykket har været længe undervejs, og nu hvor det endelig opføres i Kamilla Bach Mortensens intime og samtidig storladne instruktion, er det i en meget, meget kort periode. Blot otte opførelser, den sidste 1. marts, på Bellevue Teatret i Klampenborg.
Det er en meget smuk forestilling. En smuk fortælling og en smuk opsætning, med Benjamin La Cour og videodesigner Søren Knuds magiske rundhorisont der projicerer den vidunderlige, og barske, grønlandske natur op i cinemascope bag skuespillerne Nukâku Coster-Waldau og Casper Philipson.
Det synes umiddelbart som en umulig opgave at overføre noget så storslået som Grønlands natur, og den vidtstrakte indlandsis i alle dens skiftende farvespil til teaterscenen, men for Benjamin La Cour synes intet umuligt.
I rollerne som den af historien ganske glemte eller bevidst oversete, Arnarulunnguaq og nationalhelten, Knud Rasmussen, er Nukâku Coster-Waldau og Casper Philipson ideelle valg. Hans fremstilling af Rasmussen, som lige dele idealistisk forsker, for evigt draget af det Grønland, hvor han blev født, og levemand med hang til at feste på de københavnske etablissementer, bliver dobbelttydig. Lige så overfladisk og selvglad, solende sig i berømmelsens skær, Rasmussen fremstår, lige så tydeligt bliver det, at hans sjæl er grønlandsk. Uden Grønland – og uden Arnarulunnguaq – ville han intet være. Heraf stykkets undertitel: Uden dig er jeg ingen.
På samme måde spiller Nukâku Coster-Waldau den grønlandske enke efter en fanger, som en naturkraft i symbiose med ånderne, naturen, traditionerne og sagnene. Det er i høj grad gennem hende, at skuespillet tager form. Kulturmennesket har i århundreder forsøgt civilisere naturmennesket, men med visdommen som ledestjerne, bliver det her naturmennesket, der gør kulturmennesket klogere på livet.
Mange ord – også for mange
Det er altså en både meget visuelt smukt, og meget velspillet forestilling på Bellevue Teatret. Og det er en smuk fortælling om dybe menneskelige relationer, og kulturelle forskelligheder.
Jesper Bræstrup Karlsen lykkes langt hen ad vejen med sit ambitiøse projekt, men ikke alt fungerer lige godt. De korte indlagte sange virker mere forvirrende end forklarende og historiebærende, og den drømmespilsagtige ramme, hvor vi indledningsvis møder Rasmussen og Arnerulunnguaq i efterlivet, og slutteligt følger dem gå sammen til havets moder, fremstår mere fortænkt end godt er. Den enkle historie om de to menneskers forbundethed står egentlig rigeligt klart.
Der er mange ord. Også for mange efter min smag. Men også mange gode ord, så det skal ikke opfattes som en entydig kritik. I virkelighedens verden blev slæderejsen en triumf for Knud Rasmussen, men dramatikeren lader os – gennem Arnerullunnguaq – forstå, at triumfen ikke kom uden en pris, for det grønlandske folk. Jeg hører ikke til i din verden, siger hun da rejsen er slut. Du skal hjem til Danmark og være en helt. Og så, for at lægge afstand til de ’forskningsresultater’ rejsen gav: Vi har bragt min verden ud af balance.
Hvad der for kulturmenneskene er fremskridt, bliver til ubalance for naturmenneskene. Og den samtale har vi stadig. Ja, i dag måske mere aktuelt end meget længe.
På den måde er ”Den sidste slæderejse” også en vedkommende forestilling, som man må håbe kan få et noget længere liv end blot måneden ud.
SE FORESTILLINGEN FORDI: Det er en vedkommende fortælling i meget smukke rammer.
BEMÆRK ISÆR: Det flotteste nordlys.
HENVENDER SIG PRIMÆRT TIL: Dem, der gerne vil blive lidt klogere på grønlandsk kultur, og vores relationer i Rigsfællesskabet.
——
”Den sidste slæderejse”. Dramatiker: Jesper Bræstrup Karlsen. Komponister: Nukâku Coster-Waldau & Jens Simonsen.
Instruktion: Kamilla Bach Mortensen Scenografisk konsulent: Benjamin La Cour. Koreografi: Jo Strømgren & Stine Andersen. Video design: Søren Knud. Lysdesign: Jonas Bøgh. Lyddesign: Mikkel Peter Larsen.
Medvirkende: Nukâku Coster-Waldau og Casper Philipson. Stemme: Aqqaluk Lynge.
Varighed: ca. 1 time og 30 minutter (uden pause).
Spiller på Bellevue Teatret til 1. marts.
Anmeldt 18. februar (premiere).
Foto: Christina Hauschildt
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
