Forside Anmeldelser 2026 MARY VS. ELIZABETH I

MARY VS. ELIZABETH I

69
0

Signe Fabricius og hendes dygtige dansere fortsætter rækken af forestillinger på Betty Nansen Teatret, der fusionerer danseteater og det såkaldt almindelige teater. Denne gang med intens intrige fra renæssancen, hvor to dronninger kæmpede om magten i England.

* * * * *

Teateråret 2026 starter umådelig godt på Betty Nansen Teatret, hvor det afgående lederpar, Elisa Kragerup og Eva Præstiin, kort inden jul blev hædret med Danske Teaterjournalisters Initiativpris for deres årelange projekt, BETTY UDVIKLER.

Teatrets nye forestilling ”Mary vs. Elizabeth I” er netop udviklet under dette projekt, og er den tredje i rækken af forestillinger, der fusioner klassisk ballet, moderne dans og det vi vel kan kalde ’almindeligt’ teater, med Signe Fabricius ved roret som iscenesætter og koreograf.

Den første var gangsterhistorien om ”Bonnie og Clyde”, den næste ”I am Gold”, der handlede om barnløshed, og nu tager Signe Fabricius og hendes stærke hold af dansere, livtag med et af verdenshistoriens mest intense magtdramaer; rivaliseringen mellem Mary Queen of Scots og hendes kusine, den engelske dronning Elizabeth I.

Scenen er sat til 1500-tallets engelske hof, hvor Elizabeth I (danset med magtfuld autoritet af den norske danser Camilla Spidsøe), styrer sit hof med hård og sikker hånd. Hendes vej til magtens trone var lang og kompliceret, og hun blev længe anset som en illegitim regent. Ikke desto mindre opnåede hun at sidde på tronen i mere end 44 år, og efterlod ved sin død England som en rig verdensmagt.

Elizabeth I mødte dog modstand undervejs. Ikke mindst fra sin kusine, Mary, der var dronning af Skotland, og måtte flygte fra sit land. Den smukke, men også intrigante Mary får beskyttelse i England, men begynder snart at sprede rygter om Elizabeths illegitimitet og sin egen ret til tronen.

Mary ryger en tur i Tower – hun sad der i 17 år, men her komprimeres fortællingen i (relativt få) ord, (lidt) sang og dans til en ca. fem kvarter lang intens og energisk forestilling om de to kvinders kamp om magten, mændene og folkets gunst.

Tretrinsraket

Ligesom i ”Bonnie og Clyde” fra 2020, og ”I am Gold” fra 2023 er det solodanseren Astrid Elbo, der er det helt uimodståelige midtpunkt, stjernen i et stjernedygtigt ensemble. Hendes Mary er både koket og intrigant. Erotisk lokkende og desperat kæmpende, for sin frihed og for at få den magt hun mener tilkommer hende.

Mary taber magtkampen, men Astrid Elbo vinder igen publikums hjerter, med sin sjælfulde elegance og delikate ynde. Hun fuldender på smukkeste vis denne dansedramatiske tretrinsraket. Elbo får smukt modspil af norske Camilla Spidsøe, Tobias Praetorius som hofmanden, der gerne spiller på to heste for at sikre sin position, af Mads Gronemann som repræsentant for kirken og af Boris Luc André Kouadio, der som en slags hofnar eller ceremonimester styrer slagets gang med flabet udstråling i både replikker og kropssprog. Når han omtaler intrigerne som juicyyyy… så ved præcis hvad han mener. I baggrunden agerer Adam Tocuyo og Oliver Zohore som maskuline marionetter i kvindernes magtspil.

Det er primært en danseforestilling. Signe Fabricius kombinerer den klassiske ballets trin og traditioner med den moderne streetdance’s umiddelbart mere frigjorte moves, men også i den synes der, selv for det i mit tilfælde forholdsvis utrænede øje, at være faste mønstre og trin, der forekommer lige så fasttømrede som de klassiske danseres grundskolede trin.

Jeanett Albeck har komponeret det musikalske lydunivers – med hjælp fra og brug af musik fra bl.a. SIA, Trentemøller og Kenneth Bager – og hvor Ida Grarups flotte spejlscenografi og kostumedesign meget effektivt blender renæssancen med vor tid, og bogstaveligt talt lader de to tidsaldre spejle sig i hinanden, så er ”Mary vs. Elizabeth I” musikalsk set mere 2020’erne end 1500-tallet. Danserne har været med til at udvikle koreografien, og hele konceptet med BETTY UDVIKLER er netop at arbejde i fællesskaber på tværs af genrer og normaliteter.

Hvor fortsætter udviklingen

”Mary vs. Elizabeth I” forekommer endnu mere vellykket end sine to forgængere, måske fordi forlægget rummer så meget dramatisk intensitet. Og når Kragerup/Præstiin om få måneder tjekker ud fra teatret på Frederiksberg Allé, kan de i hvert fald gå ud ad døren med vished om at mange af deres eksperimenter er faldet vellykkede ud.

For Elisa Kragerups vedkommende startede det dramatiske udviklingsarbejde med fællesskaber på tværs af genrer i Det kgl. Teaters Røde Rum og er fortsat med BETTY UDVIKLER. Man kan naturligvis have sine meninger om hvorvidt dansen fylder eller har fyldt for meget på en teaterscene som Betty Nansen i forhold til ’det talte ord’, men Signe Fabricius’ fusionsforestillinger synes jeg har bragt genrerne tættere på hinanden. Jeg får personligt lyst til at opleve mere fysisk teater, ballet og dans når jeg oplever fremragende performere som Astrid Elbo og Tobias Praetorius som her, og man må håbe, at udviklingen ikke stagnerer eller falder bort nu, hvor Elisa Kragerup stopper på Betty Nansen Teatret. Måske andre tager faklen op, måske Kragerup og co. finder nye legepladser.

Man må håbe det bedste for fremtiden.

SE FORESTILLINGEN FORDI: Den bringer dig ind i et måske nyt og spændende univers, du ikke tidligere har troet var noget for dig.

BEMÆRK ISÆR: Astrid Elbos fuldkommen sublime kropskontrol, Tobias Praetorius’ kyniske rænkespil og Camilla Spidsøes blå læber.

HENVENDER SIG PRIMÆRT TIL: Et ungt eller yngre teaterpublikum, der kan lide at genrerne fusionerer.

——

”Mary vs. Elizabeth I”. Idé og koncept: Signe Fabricius.

Instruktion: Signe Fabricius. Koreografi: Signe Fabricius og de medvirkende dansere. Instruktørkonsulent: Elisa Kragerup. Scenografi & kostumedesign: Ida Grarup. Komponist: Jeanett Albeck. Derudover sange af blandt andre SIA, Kenneth Bager m.fl. Lysdesign: Súni Joensen

Medvirkende: Astrid Elbo, Mads Gronemann, Luc Boris André Kouadio, Tobias Praetorius, Camilla Spidsøe, Adam Tocuyo/Oliver Vilhelmsen, Oliver Zohore.

En del af BETTY UDVIKLER.

Varighed: ca. 1 time og 15 minutter.

Spiller Betty Nansen Teatret til 7. februar.

Anmeldt 10. januar (premiere).

Foto: Camilla Winther

VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her