Efter 42 år er det snart slut med Vivienne McKee’s rablende skøre Crazy Christmas Cabarets. Det bindegale team lukker og slukker med en James Bond parafrase, der morer og underholder – og som, som sædvanligt – er for lang.
* * * *
Der er ingen metaltræthed at spore hos ukuelige Vivienne McKee, der for 42. gang har skrevet, instrueret og spiller med i London Toast Theatre’s Crazy Christmas Cabaret.
Selvom årets show ”Kiss Bang Bang” angiveligt er afslutningen på en æra uden sidestykke i dansk teater – kun Bellevues ”Folk og Røvere” og selvfølgelig en håndfuld sommerrevyer har kørt kontinuerligt i en længere årrække – så er showet lige så vitalt, vanvittigt og vittigt, som det altid har været.
Intet synes helligt for Vivienne McKee og hendes stab af skuespillere, i hvert fald ikke når det kommer til sjofelheder, lumre referencer, saftige ordspil og tvetydige navne. Publikum kommer igen år efter år efter år, og elsker løjerne. Også selvom nogle jokes vel strengt taget kan dateres så langt tilbage, at de allerede var godt brugt inden det første show tilbage i 1982 (!).
Gentagelser og inddragelse af publikum er en del af oplevelsen og kan derfor virke indforstået for dem, der for første gang oplever en Crazy Christmas Cabaret, de såkaldte virgins. Men det er ikke så svært, man skal bare gøre som alle de andre, så glider alting glat.
Årets show har James Bond – eller James Bondage, som han hedder på CCC’sk – som ramme, og her har den berømte agent mistet både sin selvtillid og sin libido, men med Bond-baben Iwana Sukuoff’s hjælp får han selvfølgelig begge dele tilbage og får stoppet superskurken, Felon X Fusk’s forsøg på ikke blot at invadere Mars, men også at tage al ilt med sig derop fra jordens atmosfære. Det er ikke første gang, at Bond-universet bliver brugt af McKee, forståeligt nok, for hvem har ikke tænkt på den arketypiske Bond-skurk, når man har oplevet Elon Musk på tv de senere år? Han, altså Musk, er en gave sendt fra Mars til humoristen Vivienne McKee, og til skuespilleren David Bateson, der spiller ham helt ud i tovene. At han her også har en ondskabsfuld søster, Toxica, giver blot Vivienne McKee selv muligheden for at spille skurkagtig vamp, endnu en gang.
Masser af vellykkede gags
Især inden pausen er ”Kiss Bang Bang” endog meget morsom. Ikke mindst når årets virgin blandt publikum inddrages i løjerne, og når Andrew Jeffers giver den gas som Miss Spendapenny, når Katrine Falkenberg leverer blondine-komik med laveste IQ som Fox-reporteren Ima Bimbo eller når australske Kevin Kiernan Molloy optræder helt John Cleese’sk morsomt som MI6 kontorist O’Reilly. David Bateson får også lejlighed til at lufte såvel en topliderlig Major Randolph som en uheldig tysk lejemorder, Lowjob, så man griner lystigt af løjerne, mens Sebastian Harris må lide den tort at have den ’kedelige’ hovedrolle, men det gør han nu ganske morsomt og charmerende, og med en flot sangstemme.
Efter pausen er vi i bedste Bond-stil på casino i Monte Carlo, hvor Fusk har indrettet en hemmelig kommandocentral, og sandelig om ikke også en kær ven, Dr. Bent Van Helsingør (Vivienne McKee) dukker op med teknologisk grej fra Q.
Selvfølgelig skal Van Helsingør være med når det nu er sidste show, men her begynder tidsplanen (hvis der er sådan en når Vivienne McKee skriver) for alvor at skride, og showet bliver ærligt talt noget langt i spyttet, selvom der stadig ikke er mangel på herligt, vellykkede gags undervejs.
Kevin Kiernan Molloys robotfigur, Bot-Op, bliver således forestillingens helt store komiske højdepunkt, med sin virtuost præcise fysiske timing. Thumbs up til Bot-Op!
Sidste nat med kliken
I 2023 besluttede Tivoli, at Crazy Christmas Cabaret ikke var en del af fremtidsplanerne for Glassalen efter 25 år, og det betød at der ikke var noget show sidste år. Det var ikke muligt at finde et passende spillested i København med under et års varsel. I år er man så rykket ind i Bremen Teater, bare et stenkast fra Tivoli, og Vivienne McKee får da lige sendt en syrlig hilsen afsted ved at fortælle om de komfortable stole og teatrets stolpefri udsigt til scenen der er på Bremen. Tag den, Tivoli!
Kirsten Brink har haft færre scenografiske muligheder på Bremen Teater, hvor man først kunne rykke ind på scenen dagen før premieren, så hendes kreative bidrag i år ligger primært i et overflødighedshorn af vilde outfits til Andrew Jeffers ’The Dame’, og nogle labre kjoler til kvinderne. I stedet for får lysdesigner Malthe David Haugaard i højere grad en hovedrolle, og rammer både det futuristiske og det old school 60’er-agtige, der er en del af et ægte James Bond-univers. Hans lyssætning tager os således uhyre effektivt med både ud i rummet og ned under vandet. Det er super flot.
Kapelmester Stuart Goodstein må undvære sit ’kapel’ denne gang, dem er der ikke plads til i sidelogen. I stedet leverer han selv de mange lydeffekter, sekunderet af Claus Wolter og Thomas Bolvig, der har travl ved mixerpulten, og han leverer sin lille del af den ret storladne musikalske ledsagelse til den stribe sangnumre, der jo også hører sig til. Her får vi blandt andet ”Skyfall”, ”Kiss” og ”Pokerface”, samt lidt farvestrålende disco at gå glade hjem på i form af ”Staying Alive”.
Crazy Christmas Cabaret er i høj grad staying alive, selvom dette er annonceret som det sidste show. Det har Vivienne McKee sagt før for en del år siden allerede, så ligesom til kommunalvalget venter vi lige med at konkludere noget, til vi er helt sikre.
Det er en institution i dansk teater, der slutter her. Det hele startede i beskedne rammer på Cafeteatret i 1982, efterfulgt af fem sæsoner i Tivolis Slukefter, herefter fulgte tre år på diskoteket Daddy’s under Palads biografen, hvor jeg så showet for første gang, man var to år i Kridthuset og fire år på Sceneriet under Det Ny Teater. Alt sammen mindre spillesteder, der var med til at opdyrke et nærmest kultagtigt image omkring forestillingerne. De 25 år i Glassalen var – tænker jeg – en gevinst for såvel London Toast Theatre, der producerer, og for Tivoli, for her nåede man ud til et stort og trofast publikum.
Ringen sluttes, formoder vi, med årets show på Bremen Teater, der har alt det som en Crazy Christmas Cabaret af Vivienne McKee skal have; på godt og ondt, men mest godt. 11. januar er det sidste nat med kliken. Det bliver vemodigt. Og man vil kampsavne disse vanvittige løjer i mange år frem.
—–
”Kiss Bang Bang”. Tekst: Vivienne McKee.
Instruktion: Vivienne McKee. Scenografi og kostumer: Kirsten Brink. Lysdesign: Malthe David Haugaard. Lyddesign: Claus Wolter og Thomas Bolvig. Koreograf: Peter Friis. Musical director: Stuart Goodstein.
Medvirkende: Katrine Falkenberg, David Bateson, Andrew Jeffers, Kevin Kiernan Molloy, Sebastian Harris og Vivienne McKee.
Producent: London Toast Theatre.
Spiller på Bremen Teater til 11. januar.
Anmeldt 4. december.
Foto: Thomas Petri.
