Det skal nok blive en glædelig jul med et festligt gensyn med De Nattergales boomer-humor fra 90’erne i sjov sceneversion.
* * * *
REDIGERET. Har Herning Ny Teaters direktør, Michael Asmussen, simpelthen lagt et guldæg?
Det er ham, der fik ideen til at lave en teaterudgave af De Nattergales ikoniske tv-julekalender ”The Julekalender”, og han satte forestillingen op sidste vinter på sit eget teater til kæmpe opmærksomhed og stor succes.
Men som vi siger herovre på djævleøen; hvor fanden er Herning? Det er derfor helt oplagt at ”The Julekalender” nu spiller helt frem til et par dage før jul i Glassalen i Tivoli, hvor den skal løfte arven fra årtier med Vivienne McKees Crazy Christmas Cabareter.
Det skal nok blive en glædelig jul både i Tivoli og hos Michael Asmussen, for lur mig om ikke ”The Julekalender” har meget mere end én vinter i Herning og én i København i sig. Den kan blive et lille guldæg for Asmussen som procent/co-producent, medproducent Lion Musicals og selvfølgelig for de originale idémagere, De Nattergale og Hans-Erik Saks, der fik ideen i 1991 og samme vinter fik den sendt – første gang – på TV2 fra 1. december, selvom man først 14. december var helt færdig med optagelserne. Lidt af en presbold, må man sige. Sådan får man næppe lov at lave tv i dag.
”The Julekalender” blev ikke bare populær, den er blevet det vi med et måske lidt forslidt udtryk kalder ikonisk. Hvem husker ikke sange som ”It’s hard/good to be a nissemand” og ”The støvle dance”? Igen i år vil man kunne se den ægte vare på TV2 når den genudsendes for syvende gang!
Det er ikke De Nattergale, der optræder i Glassalen i Tivoli. Heldigvis er jeg lige ved at sige, for faktisk er dobbeltrollerne som nisserne Hansi, Fritz og Günther/Oluf og Gertrud Sand og Benny i langt mere kompetente hænder hos Niels Olsen, Gordon Kennedy og Christian Damsgaard, som – med al respekt – er meget bedre skuespillere end De Nattergale var dengang i ’91. Dengang var det bevidst lettere dilettantiske skuespil en del af oplevelsen, men det ville naturligvis ikke gå an på scenen i dag. Her er kravene større, for hvad der kan fungere på tv, fungerer langt fra altid når det overføres til scenen – og omvendt, i øvrigt. Her giver det mening, når de tre dygtige skuespillere leger og jonglerer topprofessionelt med dilettanteriet og den på alle måder håbløst forældede boomer-humor, med respektfulde referencer til originalversionen og dens ikoniske replikker og scener.
Det er bår’ dæjlig
Det er nemlig morsomt. Måske ikke sådan, at man ligefrem skraldgriner, men man kluklér nærmest hele tiden, og det kan jo også noget. De tre skuespillere skifter rolle og karakter på splitsekunder, og skal nok være glade for at drejescenen virker lidt knirkende træg og langsom, når scenen skal skifte fra nissehulen til kartoffelavlerparret Sands stadig mere og mere julepyntede stue og køkken et sted langt ude på heden, hvor vinden suser med 30 m/s og hvor man i radioavisen kan høre, at Femernbælt forbindelsen er blevet færdig flere år før tiden og kommer til at koste 30 mia. kroner mindre end budgetteret. En finurlig lille samtidssatirisk detalje, der løfter ”The Julekalender” frem i tiden fra 90’erne til i dag.
Af de tre solide skuespillere er Niels Olsen ny i forhold til sidste års opsætning i Herning, hvor Jesper Lohmann, spillede rollerne som Oluf Sand og Fritz. Man kan desværre ikke lade være med at tænke lidt på fiskereklamer, når man oplever hans bud på stovt jysk bonde, men det er jo på en måde en cadeau til et godt stykke skuespillerarbejde, dengang. Og ja, han er præcis så sjov som man forventer af ham. Gordon Kennedy boltrer sig som en fisk i vandet som Benny med den bredeste københavnske dialekt, og leverer vel nærmest en hommage til Uffe Rørbechs original-Benny, ligesom han er morsom som undernissen Hansi, der skal tage hele slæbet fordi han har de største hænder og det grimmeste tøj. Sjovest er dog Christian Damsgaard – der nok er den de færreste kender i forvejen – som Gertrud Sand og Günther, der kan snitte en propel ud af en kævle på få sekunder og begynder at tale tysk i stedet for danglish da nåsåeren gokker ham i hovedet med den store bog.
Damsgaards Gertrud Sand har en nærmest poetisk skønhed over sig, som hun trisser rundt og laver kaffe, pynter op til jul og så grumme ønsker sig æ food-processor og æ kys under æ mistelten. Det er virkelig bår’ dæjlig!
Værdig afløser
Denne udgave i Tivoli er instrueret af go’e gamle Lars Knutzon, han kan sit kram, i samarbejde med Michael Asmussen, som man tænker har haft en form for vetoret overfor sin originalinstruktion, og musikken er De Nattergales originale tracks og Thomas Pakula har stået for indstuderingen af de otte sange. Michael Simonsens scenografi er ren julehyggenostalgi tilsat stemnings- og suspenceskabende lys af Jeppe Lawaetz. Alt sammen fungerer som det skal.
Det var Tivoli, der ønskede at der skulle ske noget nyt i Glassalen op til jul, og selvom det kan være svært at undvære Crazy Christmas Cabaret derinde (de spiller i år på Bremen Teater fra 3. december!), så er ”The Julekalender” i hvert fald en værdig afløser. Det er lige så tosset og vækker i lige så høj grad genklang hos publikum. Udfordringen for Tivoli bliver at finde noget nyt hvert år, der kan leje sig ind som her, men dem om det. I år skal det nok blive en glædelig jul i Glassalen i selskab med de elskede karakterer i ”The Julekalender”.
—–
”The Julekalender”. Idé, manuskript & sange: De Nattergale og Hans-Erik Saks.
Instruktion: Lars Knutzon & Michael Asmussen. Scenografi: Michael Simonsen. Kostumer: Elsebeth Hede. Lyddesign: Jeppe Søndergaard Nielsen. Lysdesign: Jeppe Lawaetz.
Medvirkende: Christian Damsgaard, Niels Olsen og Gordon Kennedy. Fortællerstemme: Lars Mikkelsen.
Original teaterproduktion: Herning Ny Teater og Michael Asmussen.
Producent: Lion Musicals, Live Nation og Herning Ny Teater.
Spiller i Glassalen i Tivoli til 20. december.
Anmeldt 21. november (premiere).
Foto: Miklos Szabo.
NB: Der er foretaget et par rettelser, vedr. De Nattergales originale tracks, samt at forestillingen lejer sig ind og altså ikke er en Tivoli-produktion, som det måske kunne fremstå af den oprindelige tekst.
