Sjællands Teater sætter alle sejl til med en stor musicalproduktion af tv-serien ”Borgen, som samtidig er en del af markeringen af DR’s 100-års jubilæum. Det er blevet til et stykke mørk musikdramatik i mol.
* * *
Det måtte jo komme. En musical baseret på Adam Prices tv-serie ”Borgen”. Det overraskende er, at det ikke er en af de store, kommercielle musicalproducenter, der har fået ideen, men derimod egnsteatret Sjællands Teater i Slagelse og Holbæk. ”Borgen” som musical er teatrets hidtil største og mest ambitiøse produktion, og kunne næppe være blevet virkeliggjort uden et tæt samarbejde med DR.
Alle sejl er sat til. Et skuespiller/sangerhold spækket med solide musicalkræfter; Maria Lucia Heiberg Rosenberg som Birgitte Nyborg, Kim Hammelsvang som Troels Höxenhaven og Kasper Leisner som Michael Laugesen, og solide folk i næste geled; Sara Gadborg, Nicolai Jandorf, Tom Jensen og Silke Biranell. Og med nye, lidt ubeskrevne blade som Joachim Kubel i rollen som spindokter Kasper Juul og Kirstine Rosenkilde som Birgitte Nyborgs datter. Selveste Benjamin La Cour har skabt den tonstunge, flytbare scenografi og sat lyset, der markerer forestillingens stemningsskift fra Christiansborgs kyniske kolde magtlys til det diabolsk flammende røde på dagbladet Express’ redaktion. Flot, flot. På alle måder.
Instruktionen er lagt i hænderne på en af fagets dygtigste, Martin Lyngbo, som også har skrevet både dialog og sangtekster til Anders Ortmans nykomponerede musik.
Med to lange sæsoners tv-serie at tage udspring i, er der materiale nok at arbejde med. Så for Martin Lyngbo har det først og fremmest handlet om at vælge at gå ud af ét af seriens mange spor, og her har Lyngbo valgt at gå den alvorstunge vej. Som musical handler ”Borgen” først og fremmest om magtens pris, om de omkostninger det har at gå forrest i demokratiets tjeneste. Ikke mindst på det personlige plan. Omdrejningspunktet er først og fremmest Birgitte Nyborg og hendes familie, mens tv-seriens mindst lige så spændende hovedkarakter, karrierejournalisten Katrine Fønsmark (Silke Biranell), i musicalversionen spiller en langt mere anonym rolle.
Musikalsk er der også et stykke vej fra hovedstadens glatte og letløbende klap-i-takt musicals med stort anlagte dansenumre og glimtende glitter. Anders Ortmans musik forekommer ganske krævende og er ikke for alvor af den slags, det er svært at få ud af hovedet når den først er kommet ind. Den komplimenterer på sin vis glimrende Lyngbos valg af en mørkere fortælletone, den giver Maria Lucia, Kim Hammelsvang, Kasper Leisner, Sara Gadborg og Kirstine Rosenkilde mulighed for hver især og sammen at brillere vokalt for fuld, melodramatisk skrue, og den blender flere musikalske stilarter sammen i et avanceret arrangement med både spoken word og flerstemmige harmonier, hvor store dele af teksten desværre alt for ofte fortoner sig i lydsovs, så kun fragmenter af teksten og den lige i overkanten flittige brug af popmusikkens refræn gentagelser trænger igennem. Det er synd, for jeg tror faktisk at Martin Lyngbos tanke er at sangene skal være handlingsbærende fremfor blot numre.
At vælge at gå den mørke vej, rent musikdramatisk, kan sagtens forsvares og er på mange måder også befriende, men det betyder også at ”Borgen” som musical mister mandater på underholdningsværdien. Nok hedder Birgitte Nyborgs parti De Moderate, men der er sandt for dyden ikke meget klovnebus i ministerkontoret, eller hjemme i privaten, hvor ægtefællen (en ganske glimrende Nicolai Jandorf) føler sig overset og sætter sit kryds ved en yngre kandidat. Hvor børnene bliver ofre for svigt hjemmefra, mobning i skolen og tabloidpressens kyniske jagt på sensationer, anført af Kasper Leisners krampagtigt forbitrede Michael Laugesen, der ingen midler skyr for at få hævn for sit forsmædelige valgnederlag. Leisner er virkelig skurk med stort ’S’, et gennemført dumt svin, og dermed Birgitte Nyborgs diametrale modsætning.
For selvom Birgitte Nyborg viser sig at kunne spille spillet hårdt, så er hele essensen af karakteren, at hun faktisk forsøger at være et ordentligt menneske selv på toppen af den politiske tinde. Det går bare ikke så godt. For på Borgen findes kun tabere og vindere. Der er ikke plads til empati og omsorg. Kim Hammelsvangs knugende smukt fortolkede Troels Höxenhaven betaler den ultimative pris. Han kender de politiske spilleregler bedre end nogen, og ved at når man først er skandaliseret på det personlige plan – ikke på det politiske – så har man nået point of no return. Hans duet med Maria Lucia i statsministerkontoret og efterfølgende solo er aftenens mest bevægende og musikalske højdepunkt. Tom Jensens detroniserede statsminister er billedet på at tabere godt kan overleve politisk, hvis de blot er pragmatiske nok, og når han præcist placerer sin nål i øjet på både Höxenhaven og Birgitte Nyborg med sine kyniske ekspertudtalelser, sætter han samtidig det politiske rænkespil i relief.
Maria Lucia synger som altid smukt, og bærer jo langt hen ad vejen forestillingen på sine musikalske skuldre. Hun er præcis så troværdig og sympatisk som hun skal være, men som forestillingen generelt, falder hun måske lidt for meget i den tunge, melodramatiske grøft.
Unge Kirstine Rosenkilde, som først næste år afslutter sin uddannelse på scenekunstskolens musicallinje, får mulighed for at udfolde datterens desperation i en ekspressiv vokal energiudladning, og selvom rollen er nedtonet har Silke Biranell sine øjeblikke som Katrine Fønsmark, men hun er ikke nær så ambitiøst beregnende, som hun nok burde være. Joachim Kubels spindoktor, Kasper Juul, er også reduceret til en bifigur, men man aner dog kynismen bag den charmerende facade. Nicolai Jandorfs Philip får derimod plads i manuskriptet, som ægtemanden, der er præcis lige så ambitiøs som sin kone, og som ikke kan forvalte rollen som andenviolin.
Martin Lyngbo ved hvad han har at arbejde med, for ikke alene er han en effektivt dygtig instruktør, han er også personligt tæt på virkelighedens Borgen og kender om nogen til de omkostninger der er forbundet med at være profileret folketingspolitiker. Han er gift med den radikale profil, Xenia Stampe. Hans tilgang til materialet, hans valg af hvilken vej musicalen skal pege og forestillingens dramaturgiske greb har tydeligvis et stærkt personligt præg.
Som musikdramatik i mol har ”Borgen” så afgjort sine kvaliteter, men man sidder og savner noget humor – for det må man ikke glemme, at der også er meget af i politik – og så savner man groft sagt lidt valgfest og -flæsk. Hvor er for eksempel ballonerne til arbejderpartiets valgfest, der fuser ud? Her forspildes en mulighed for at levere det underholdende shownummer, som selv en alvorstung musical skal have.
Der spilles og synges på det store følelsesklaviatur, men bliver vi sådan for alvor rørt og grebet? Ikke rigtigt. Måske fordi vi godt ved at ved næste valg starter hele spillet forfra. Måske med nye spillere, måske med de gamle i nye roller.
Sjællands Teater har stor ære af denne ambitiøse opsætning, som fortjener at få mange mandater i salen, men statsministerposten i musicaltinget opnår man dog nok næppe.
——
”Borgen”. Manuskript & sangtekster: Martin Lyngbo. Komponist: Anders Ortman.
Instruktion: Martin Lyngbo. Scenografi og lysdesign: Benjamin La Cour. Koreograf: Rebecca Lund.
Medvirkende: Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Kasper Leisner, Kim Hammelsvang, Joachim Kubel, Nicolai Jandorf, Silke Biranell, Sara Gadborg, Tom Jensen, Kirstine Rützou Rosenkilde, Mathilde Korsholm, Markus Planck. Benedikte Gjerulff, Elizabeth Dybdal, Carina Hartmann Olsen, Juliette Schaufuss, Kenneth Ewi Kirkeby, Ronni Lindeschou Johansen, Oliver Stenbæk Christoffersen og Noél Schäerfe Gadborg.
Producent: Sjællands Teater i samarbejde med DR/Baseret på DR’s dramaserie ”Borgen” af Adam Price.
Spiller på Slagelse Teater til 23. november.
Anmeldt 30. oktober (premiere).
Foto: Ewan Hemmingsen.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
