Siden Nicolaj Cornelius første gang opførte sin forestilling om komponisten Kai Normann Andersen på Gjorslev Slot, er manuskriptet blevet ændret – til det bedre.
* * * *
I 2021 opførte skuespilleren Nicolaj Cornelius første gang sin og Sune Svanekiers lille enakter om komponisten Kai Normann Andersen og en dramatisk aften på Gjorslev Slot på Stevns i 1944. Det var en fin, lille forestilling, som først og fremmest udmærkede sig ved at blive opført på det selv samme sted, hvor de virkelige begivenheder i sin tid udspillede sig. Ja, selv det klaver, der stod i den smukke salon på slottet og indgik i forestillingen var det samme, mente man, som Kai Normann i sin tid havde spillet på (læs anmeldelsen fra dengang her).
Dengang skrev jeg, at forestillingen muligvis ikke ville fængsle publikum på helt samme måde hvis det ikke netop var på grund af det stedsspecifikke, og derfor var det spændende søndag aften i Taastrup Teater, om det nu også var sandt. For Nicolaj Cornelius har med sit eget lille, aktive teaterselskab sendt forestillingen på turné hvor man nu efterhånden har rumlet landet rundt i nogle uger.
I stedet for at spille i den helt naturlige scenografi, som slottets salon på første etage udgjorde, har Cornelius selv genskabt en tro, let stiliseret kopi af salen, med ’malerier’ af godsejer Tesdorpf og hans frue, en pejs og passende møbler, men uden klaveret, som måske er lige voldsomt nok at rejse rundt med. Og så har han sammen med Sune Svanekier bearbejdet og udvidet manuskriptet, så der er blevet plads til flere sidehistorier, hvor blandt andet slottets hushovmester Petersen, der i første opførelse reelt var en statistrolle, nu får en særlig plads i historien og spilles fortræffeligt af Sune Svanekier selv. Der er også blevet plads til en sang mere – ”Flyv min hest”, der hvis man skal tage forfatterne på ordet, blev til med inspiration fra den rideglade godsejer på Gjorslev.
Det ekstra indhold føjer flere dimensioner til historien, der folder sig bedre ud end i 2021, og opvejer i nogen grad savnet af det stedsspecifikke. Ikke helt, men et stykke hen ad vejen.
Handlingen udspiller sig en aften i 1944. Kai Normann og hans kone, skuespilleren Ellen Gottschalch opholder sig på ejendommen Søgaard på Stevns, som de har lånt af godsejeren på Gjorslev. Mens Ellen Gottschalch og ikke mindst hendes to sønner er aktive i modstandsbevægelsen, består Kai Normanns egen ’aktivisme’ primært i at skrive melodier til PH’s tyskerkritiske sange, men det er også slemt nok, og PH er da allerede for længst flygtet til Sverige. Nu føler Kai Normann at nettet strammes om ham, og han opsøger Tesdorph på slottet for at få hjælp.
Godsejeren er ikke hjemme, og Ellen Gottschalch har Kai Normann heller ikke hørt fra. Mere og mere desperat forsøger han at få fat i sin kone, mens han i flashbacks fortæller om revyerne, musikken og sangene, der har gjort nazisterne vrede. Samtidig skriver han et brev til sin datter, hvor han forklarer hvorfor hun blev sendt i pleje som lille. I lydspor optræder en række bipersoner; PH, Dr. Werner Best, Ellen Gottschalch m.fl. i dialog med Kai Normann.
Det lykkes samme nat for ham og hans kone at komme med en båd til Sverige, i sidste øjeblik inden Gestapo ankommer til Gjorslev. Hushovmesteren, der også er aktiv modstandsmand, og et par karle bliver arresteret, men reddes fra henrettelse af godsejerfruen på selve befrielsesdagen. Det sidste er en ny sidehistorie, der er blevet plads til i manuskriptet.
Nicolaj Cornelius gestalter ganske udmærket den stressede komponist, med en fin fornemmelse for 1940’ernes sprogtone og synger fire af de velkendte sange fra perioden; ”Man binder os på mund og hånd”, ”I dit korte liv”, ”Flyv min hest” og ”Jeg gi’r mit humør en gang lak” – den sidste i duet med hushovmesteren, hvad der måske er en lige vel frisk inddragelse af den ellers klinisk korrekte hushovmester, men fred være med det.
”Kai Normann og krigen” i version 2.0. nyder godt af de manuskriptmæssige tilføjelser og forbedringer, og man lever med at det ikke er PÅ slottet der spilles. Man føler sig i godt selskab i de godt fem kvarter det varer og det altovervejende modne publikum (en del denne aften kunne man tro havde oplevet krigen) lod til at nyde både sangene, stemningen og fortællingen.
——
”Kai Normann og krigen”. Manuskript: Nicolaj Cornelius og Sune Svanekier.
Instruktion: Sune Svanekier. Scenografi: Nicolaj Cornelius. Komponist: Kai Normann Andersen. Musikindspilning: Kenneth Sichlau.
Medvirkende: Nicolaj Cornelius og Sune Svanekier. Indtalte stemmer: Susanne Breuning, Simon Nøiers, Marie Louise Snedker Hansen og Sune Svanekier.
Producent: Cornelius Teaterselskab.
Turnerer rundt i Danmark.
Anmeldt 26. oktober på Taastrup Teater.
Foto: Cornelius Teaterselskab.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
