En grum og grusom historie om død, svig og Guds tilgivelse spilles med legende lethed, så man græder af grin.
* * * * *
Præsten i Vejlby er en hidsigprop. Det ved alle i sognet. Og han er tilmed drikfældig.
Så da hans dovne, enfoldige karl Niels en dag forsvinder efter at have fået prygl af præsten, og senere findes død, begravet i præstens have, så må det jo være præsten, der har slået ham ihjel.
Eller er det nu også det?
Steen Steensen Blichers novelle om ”Præsten i Vejlby” lanceres på Folketeatret som en true crime historie i Johannes Lilleøre og Henrik Grimbäcks dramatisering, instrueret af sidstnævnte. Og selvom der er tale om en dybt alvorlig, grum og grusom historie om død, svig og om at søge Guds tilgivelse, så spilles den på Hippodromen med en legende lethed, så man det meste af tiden næsten græder af grin.
Lige indtil smilet stivner, og den knugende alvor om et frygteligt bedrag afsløres.
På aldeles overbevisende facon lykkes det skuespillerne Rolf Hansen, Fanny Louise Bernth og Tobias Shaw at veksle mellem det mest perlende lette komediespil og at ramme sindets dybeste punkter. De træder ind og ud af alle rollerne, og når der er brug for det inddrages publikum aktivt som sognefolk og vidner, der på det groveste manipuleres af den rige Morten Bruus, til at overbevise sognets nye uerfarne og usikre herredsfoged og dommer, Erik Sørensen, om at præsten skal dømmes for drabet på Morten Bruus’ bror.
For Erik Sørensen er sagen et frygteligt dilemma. Han er nemlig lige blevet forlovet med præstens datter Mette, og skal altså enten dømme sin kommende svigerfar til døden eller hjælpe ham og datteren til at flygte. Da presset bliver for stort, siger skuespilleren op! Nu vil han altså ikke spille den rolle længere, det tærer for meget på ham. I stedet overtages rollen af en stol, og Tobias Shaw spiller i resten af forestillingen i stedet præsten i nabosognet Aalsø, som er lige så konfliktsky som kollegaen i Vejlby er håndfast. Så gakket er ”Præsten i Vejlby”, også i alvorens allerdybeste stund.
Men han slår jer jo!
Inden pausen er det først og fremmest morsomt. Rigtig morsomt faktisk, når Rolf Hansens præst har koleriske udbrud både på og uden for scenen, når Fanny Louise Bernths aldeles yndige, giftesyge præstedatter erklærer sin kærlighed til Tobias Shaws febrilsk usikre stivstikker af en nyudnævnt dommer. Og når Fanny Louise Bernth som den forsmåede bejler, indleder sin vendetta mod præsten, og efterfølgende skamløst manipulerer sagens vidner – publikum – som var det hånddukker i et Mester Jakel-teater. Er han voldelig? Publikum: Nej. Morten Bruus: Men han slår jer jo!
Meget kan gå galt, når en opsætning satser så meget på publikumsinddragelse som tilfældet er her, men alt går godt. Skuespillerne synes godt forberedt og kører enhver situation sikkert hjem med deres spilleglæde, charme og åbenlyse overskud.
Men bagved løjerne lurer alvoren, og grundtonen skifter fra dur til mol efter pausen, hvor de moralske dilemmaer hober sig op. Og Rolf Hansens præst bekender i en gribende monolog en fortidens synd, og erklærer sig skyldig i drabet uagtet at han ikke husker noget, og beder om syndsforladelse på skafottet.
Rørende præstation
Ikke mindre rørende er Rolf Hansen til sidst som den enfoldige Niels, der til sin rædsel forstår hvad han har været medvirkende til i fortiden da han dukker op i sognet 20 år senere. Men selvom historien nu er dødelig alvor, bevares den lette tone hele tiden under overfladen, og det er respektindgydende så godt det er lykkedes instruktør Henrik Grimbäck og skuespillerne at holde balancegangen mellem komedien og tragedien hele vejen i gennem.
”Præsten i Vejlby” med Henrik Malberg i titelrollen var i 1931 den første danske talefilm af spillefilmslængde, og i 1972 spillede Karl Stegger præsten overfor bl.a. Anne Lise Gabold, Peter Steen og Jens Okking i Claus Ørsteds instruktion. Forlægget er det samme her, Steen Steensen Blichers novelle fra 1829, som er inspireret af virkelige hændelser i 1600-tallet, men det er vist så også det eneste filmene og denne sprælsk veloplagte sceneopsætning har til fælles.
”Præsten i Vejlby” kan opleves i hele landet, når holdet drager på en lang turné efter spilleperioden på Hippodromen, og skulle nogle føle sig bekymret for om her er tale om gammeldags, salvelsesfuldt teater om livets store spørgsmål, så kan de roligt slappe af. Jo, ”Præsten i Vejlby” handler om livets store spørgsmål, men de kan næppe fortolkes mere underholdende end her.
——
”Præsten i Vejlby”. Manuskript: Johannes Lilleøre og Henrik Grimbäck, baseret på novelle af Steen Steensen Blicher
Instruktion: Henrik Grimbäck. Scenografi og kostumer: Mie Riis. Lysdesign: Mads Lindegaard. Lyddesign: Michael Roger Henriksen.
Medvirkende: Rolf Hansen, Fanny Louise Bernth og Tobias Shaw.
Spiller på Folketeatret (Hippodromen) til 18. oktober og igen fra 3. – 8. november. Turné rundt i hele landet fra 21. oktober til midten af december.
Anmeldt 27. september (premiere).
Foto: Büro Jantzen.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
