Den prisvindende romanforfatter Thomas Korsgaard debuterer med bravour som dramatiker med bittersød ensomhedskomedie.
* * * * *
Med ”Sat i verden” slår forfatteren Thomas Korsgaard en tyk streg under, at han også er sat i verden til at skrive dramatik.
Hans egentlige debut indenfor genren er en temmelig skøn, bittersød komedie om ensomhed, kærlighed og venskaber, med sprudlende replikker som var det en romantisk filmkomedie a la Hollywood, og klart tegnede karakterer. “Sat i verden” er Thomas Korsgaards første originale teaterstykke, men han øvede sig da han for et par sæsoner siden dramatiserede sin egen roman “Man skulle nok have været der” også til Det kgl. Teater (*/ opdateret, red.). Det er tilmed uhyre velspillet af ensemblet med Magnus Haugaard i spidsen som den søde singlefyr, og med en aldeles forrygende Anton Hjejle som vennen Isak.
”Sat i verden” tager udgangspunkt i samme univers som Thomas Korsgaard har behandlet i sine romaner. Det handler om at være ung, homoseksuel og fra Jylland. Hovedpersonen Tobias har haft en træls barn- og ungdom i Aalborg, hvor forældrene mishandlede ham og hele familien slog hånden af ham på grund af hans seksualitet.
Det kulminerede – får vi at vide – med et selvmordsforsøg som 17-årig på en studietur til København med HF-klassen. Nu er han 30, bor i København og hans ’selvvalgte familie’ er vennerne Sebastian, Isak og Martha, ligesom han har et nært forhold til sin chef Jannie i blomsterbutikken Krukkerne. Børn og familie har han aktivt fravalgt, men det viser sig at hans ’selvvalgte familie’ måske også har nok i sig selv og deres eget, og ikke i længden kan holde Tobias’ selvmedlidenhed og påtrængende adfærd ud.
I løbet af de ni måneder fortællingen spænder over, oplever Tobias sine venner vælge ham fra en efter en, men han lærer også noget om sig selv, der til slut peger mod en form for lys forenden af tunnelen.
Glimrende manuskript
Det lyder måske ikke umiddelbart som en komedie, men det er det så afgjort. Om end grænsen mellem komedien og tragedien jo er hårfin. ”Sat i verden” er ikke en man-slår-sig-på-lårene-af-grin komedie, men en bittersød og varm replikbåren komedie med en række temmelig skønne oneliners, som da vennen Sebastians mor beder dem om at trøste det lille barn, han og hans mand har fået med en sydamerikansk surrogatmor, med ordene: I må huske at trøste ham. Ulykkelig skal han nok blive senere!
Der er alvor og dybde bag morskaben, og ”Sat i verden” har den pointe, at man ikke er mindre værd som menneske når man er enlig og alene.
Gode præstationer
Karakterkomikken er der også styr på, for Korsgaards karakterer er i Thomas Bendixens altid lydhøre instruktion klart definerede. Der er blomsterhandleren Jannie, der er mere livsklog end man lige skulle tro, og som tackler sin egen ensomhed noget anderledes end Tobias. Hvor han desperat søger efter anerkendelse og medlidenhed, tager hun på sexferie til Gambia, så er den klaret. Tina Gylling Mortensen spiller hende med al den empati, som hendes anden karakter, overklassemoderen Lis, savner. Veninden Martha, der svigter Tobias for at flytte sammen med den brovtende homofob, Kristoffer, der arbejder i Elgiganten, forvaltes nydeligt af en evigt grådlabil Cecilie Bogø Bach, og vennen Sebastian, som flagrende monogam homofar er i lige så gode hænder hos Emil Blak Olsen.
Morsomst af alle bipersonerne er dog Anton Hjejles flamboyante og udsvævende drama queen, Isak. Her er der bestemt ikke sparet hverken løse håndled, promiskuøse referencer eller overgearede bøsseattituder, men Hjejle lykkes også med at vise os, at der bag facaden og den påtagede overflade er en sart, følsom og sårbar sjæl. Når Reumert-komitéen på et tidspunkt skal kigge på biroller og ensemblepræstationer, bør de nok have Anton Hjejle med på blokken.
Gennembrud
I spidsen for det hele står naturligvis Magnus Haugaards følsomme, men også frygteligt irriterende og anmassende Tobias. Det er Haugaards første rigtigt store hovedrolle på nationalscenen, og det bliver en bekræftelse af det talent, man har bemærket i mindre roller og i andre sammenhænge, senest i Cirkusrevyen på Bakken. Han har bund bag følelserne når ensomheden nager og afvisningerne hober sig op, og er samtidig både nærmest nuttet-sød og sjov som den lidt kiksede, lidt barnlige og vældigt godmodige fyr, som ikke rigtigt kan forstå at han også er alt, alt for meget.
De fine skuespillerpræstationer, det glimrende manuskript og en vanligt sikker instruktion af Thomas Bendixen, en af teatrets husinstruktører, mere end opvejer den noget kedelige og spartanske scenografi, som der godt kunne være gjort lidt mere ud af. På det punkt er vi efterhånden godt vant, men ok, alle pengene er måske brugt på ”Kasimir og Karoline” på Store Scene inde ved siden af.
En pudsig detalje fra rækken bag mig, hvor en gæst i pausen sagde til sine ledsagere: Det kgl. Teater er altid den rene homo parade! Det er jo ikke helt løgn. Der er mange forestillinger med netop det tema, men så længe det som her er gode forestillinger går det nok endda. Men det er naturligvis værd lige at have i baghovedet når repertoiret skal lægges.
——
”Sat i verden”. Af Thomas Korsgaard.
Instruktion: Thomas Bendixen. Scenografi og kostumedesign: Peter Schultz. Lysdesign: Mathilde Niemann Hyttel. Lysdesign: Mogens Laursen Hastrup.
Medvirkende: Magnus Haugaard, Cecilie Bogø Bach, Emil Blak Olsen, Tina Gylling Mortensen og Anton Hjejle.
Spiller på Det kgl. Teater til 29. oktober.
Anmeldt 23. september.
Foto: Marie Albrechtsen Mortensen.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
