Intens og komprimeret Ibsen-fortolkning rammer lige i solar plexus.
* * * * *
I sin intense og komprimerede fortolkning af Henrik Ibsens skuespil ”Fruen fra havet” tager Liv Helm publikum med helt ind i det mest intime rum i hjemmet – badeværelset. Kun her, i badekarret, kan Ellida trives og finde en form for ro. Men det er også her, at hendes længsel efter havet, og efter den kærlighed, der var engang, får næring.
Ellida er havfruen – fruen fra havet – der er bragt ind i bunden af fjorden af den ældre læge, Viktor, som hun har giftet sig med. Viktor har en næsten voksen datter, Hilde, som savner sin afdøde mor og på en gang tiltrækkes og frastødes af sin ’nye mor’. Ægteskabet er først og fremmest en praktisk foranstaltning, en regulær handelsaftale, og i sit rette element – vandet – fantaserer Ellida i badekarret om den mand hun engang elskede, men som måtte flygte efter at have begået en forbrydelse.
Da manden fra fortiden pludselig dukker op igen med et skib, der lægger til ved havnen i fjorden, og opsøger hende, bliver Ellida tvunget til at træffe et valg. Vil hun følge sit hjerte og sin længsel efter havet, eller vil hun følge sin sunde fornuft og blive i de af samfundet definerede ’trygge rammer’.
Vandet flyder, sjasker og sprøjter. Og symbolsk nok, så slutter det hele med at vandet går – i modsætning til Ellida, for hun bliver hos den mand hun ikke elsker, men som elsker hende på sin måde.
I Liv Helms bearbejdelse er Ibsens skuespil skåret helt ind til den nøgne hud. Adskillige karakterer er udeladt, og historien koncentrerer sig om kun fire karakterer; Ellida, hendes mand Viktor Wangel, hans yngste datter, Hilde, og den fremmede sømand, som Ellida har en fortid med.
Det resulterer i 80 minutters intenst og lidenskabeligt kammerspil om længsel og konsekvenserne af de livsvalg vi træffer.
Vandet spiller en helt afgørende rolle. Det løber i de gnistrende rør og plasker i det centrale badekar. Ellida finder næring i vandet, som hun begærligt drikker i store mængder; fra spande, fra flasker og af den fremmedes mund. I badekarret trækker hun indledningsvist sin havfruehale af sig, og måske allerede dér ligger det fast, at hun aldrig vil kunne vende tilbage til sit rette element. Symbolikken er tung, men spillet er sprudlende. Og Ellida er i særdeles gode hænder hos Ida Cæcilie Rasmussen, der er aldeles fremragende som kvinden, der med en blanding af tiltagende vanvid og god, gammeldags nordisk fornuft skal træffe de valg, som ikke kun er livsafgørende for hende selv, men også for hendes mand, for den unge steddatter og for manden, der elsker hende og vækker hendes begær.
Ida Cæcilie Rasmussen er en hudløs skuespiller, der går all-in på de allermest krævende præmisser, og ikke mindst hendes præstation rammer os lige i solar plexus. Hun får smukt modspil af Anders Gjellerup Koch, Benjamin Kitter og Ayshan Qvortrup, som bidrager med dragende intensitet.
”Fruen fra havet” er anden, selvstændige del af Spøgelsestrilogien, et særdeles frugtbart samarbejde mellem Liv Helms Husets Teater og Odense Teater. Første del ”Gengangere” kunne opleves sidste sæson, og næste år afrundes trilogien med ”Når vi døde vågner”. Alle tre blandt Henrik Ibsens sene værker, og alle tre værker, der har fortidens spøgelser som tema.
På alle tre produktioner samarbejder Liv Helm med scenografen Petruska Miehe-Renard, og netop scenografien bliver i ”Fruen fra havet” en væsentlig medfortæller. Petruska Miehe-Renard har valgt at tage os med ind i hjemmets allerhelligste rum, badeværelset. Der er noget grænseoverskridende intimt ved at hele familien bader sammen, og ved at både manden og steddatteren trænger sig ind på Ellida i hendes pjaskvåde frirum. Men i høj grad også ved at vi sidder derude i mørket og kigger med.
Der er næsten udsolgt på Husets Teater i spilleperioden, så man skal både være hurtigt ude og være lidt heldig, for at få plads til en af efterårets mest intense teateroplevelser. Forestillingen spiller derefter på Odense Teater.
——
”Fruen fra havet”. Frit efter Henrik Ibsen. Oversættelse: Dicte Houmøller. Bearbejdet af Liv Helm.
Instruktion: Liv Helm. Scenografi og kostumedesign: Petruska Miehe-Renard. Lyddesign: Erik Christoffersen. Lysdesign: Christian Vest Berntsen.
Medvirkende: Ida Cæcilie Rasmussen, Anders Gjellerup Koch, Ayshan Qvortrup og Benjamin Kitter.
Co-produktion mellem Husets Teater og Odense Teater.
Spiller på Husets Teater til 11. oktober, og på Odense Teater fra 22. oktober til 22. november.
Anmeldt 16. september.
Foto: Emilia Therese
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
