Nyskrevet dansk ungdomsmusical om gymnasielivet og om at finde sin identitet har først og fremmest sin styrke i autenticiteten.
* * *
Man kan kun hylde initiativet, når der på et professionelt storbyteater bliver satset på at producere en helt nyskrevet musical af, for og om unge. Det er hvad altid initiativrige Pelle Koppel har gjort på Teater-V i Valby, hvor man lige nu kan opleve ur-opsætningen af Sofie Riis Endahls gymnasie-musical ”Pixie”.
Forfatteren og komponisten er blot 24 år gammel, men har allerede hele otte bogudgivelser for unge på sit cv, og debuterede som blot 16-årig i 2017. Hendes romaner er blevet rost for deres rå autenticitet, og det er den samme kvalitet hun bringer med over til det nye, store og ikke helt lettilgængelige medie; musicalen.
For musicalen ”Pixie” om en gruppe gymnasieelever på det fiktive Egerød Gymnasium emmer af autenticitet. Vi tror på historien om stræberpigen Emma, der for at tækkes gymnasiets hårde kerne, vennegruppen ’Disciplene’, kaster sig ud i sex og druk og elektronisk popmusik, farver sit hår pink og får kælenavnet, Pixie. Kliken styres af den manipulerende ’Dronningen’ og består desuden af skolens smukke dreng ’Jesus’, den filosofiske ’Sokrates’ og den lidt mere nørdede ’Tove’. På siden står Pixies folkeskoleveninde, Kalinda, der savner det venskab, der var en gang, og som heldigvis til sidst viser sig at overleve alt.
”Pixie” handler om at finde sin identitet, om venskaber, seksualitet og om vigtigheden af at tilhøre ’en gruppe’. Og den fortælling skal nok gå rent ind hos målgruppepublikummet, der er midt i eller har gymnasietiden i frisk erindring. Min unge sidekvinde til søndagens premiereforestilling var i hvert fald svært begejstret. Også for sangene, musikken og sangerne, og det er så her, at enigheden hører op.
For nok leverer de fem unge sangere og skuespillere – de fleste nyligt uddannede på scenekunstskolerne – særdeles troværdige karakterer, med bund i både det alvorsfulde og det humoristiske, men som musical står ”Pixie ikke distancen.
Musikalsk er den alt for endimensional med sine elektroniske poptoner, der i mine gamle ører lyder fuldstændig ens. Som om alle sange bliver sunget på samme melodi. Og sangteksterne fremstår ualmindeligt banale, altså i de tilfælde hvor ordene trænger tydeligt nok igennem til at kunne høres og forstås.
Det går nogenlunde godt i soloerne, men ”Pixie” er en ambitiøs musical, hvor de fem sangere i adskillige sange synger vekslende af hinanden, og her drukner teksten totalt. Det er synd. Men det jo også et udtryk for teknisk ufuldkommenhed. Formentlig både på scenen, hos sanginstruktørerne og bag mixerpulten.
Line Weien Hoffmann, der har den dominerende rolle som Pixie, lød i hvert fald vokalt meget bedre da hun medvirkede i ”The Last Ship” på Østre Gasværk i sidste sæson, og det samme gælder for Alfred Kann (Jesus), Mira Andrea Balloli (Tove og Kalinda) og Philip Lambæk Visholm (Sokrates) når man har hørt dem tidligere hos henholdsvis Teatergrad og (i deres endnu yngre dage) Eventyrteatret. Nicoline Bonde Wiberg er for mig et helt nyt bekendtskab, men hendes forvaltning af rollen som Dronningen lover godt for fremtiden. Gymnasiets førende bad girl har nemlig også sårbare sider, som kommer nydeligt frem i hendes spil og sang.
Som musical er ”Pixie” desværre ikke specielt vellykket, men både historien og karaktererne er interessante og særdeles relevante, og spørgsmålet er om ikke man havde været bedre tjent med at droppe sangene, og i stedet have nøjedes med at spille skuespillet.
Forhåbentlig tager mange gymnasieklasser i de kommende uger turen til Valby og Teater-V og får en teateroplevelse, der er i øjenhøjde med dem selv og deres virkelighed. Her kan man ikke sætte en finger på ”Pixie”, som har sin helt store styrke i autenticiteten, og det kan vise sig at være guld værd.
——
”Pixie”. Komponist og manuskript: Sofie Riis Endahl.
Instruktion: Pelle Koppel. Scenografi: Nicolaj Spangaa. Musikproducer: Kristoffer Rahbek. Musikalsk indstudering: Astrid Koppel og David Tølbøll Mortensen.
Medvirkende: Line Weien Hoffmann, Nicoline Bonde Wiberg, Mira Andrea Balloli, Philip Lambæk Visholm og Alfred Kann.
Spiller på Teater-V til 4. oktober.
Anmeldt 14. september (premiere).
Foto: Daniel Buchwald.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
