Farverig, velsunget og poetisk teaterkoncert om den danske folkesjæls mange forskellige ansigter markerer en ny tid på det gamle Folketeatret.
* * *
Folketeatret i Nørregade har fået ny direktør, en ny foyer og skal formentlig også have et nyt publikum.
Det er i hvert fald markant nye toner, der nu lyder fra den nye direktør Mette Wolff, som efter en overgangssæson med sin forgænger Kasper Wiltons repertoire nu omsider kan præsentere teaterkoncerten ”Stolt” som sin egentlige åbningsforestilling.
”Stolt” markerer et statement fra direktøren om nye tider og et stilskifte på det gamle teater, hvor den smukke gamle sal står i en slags skærende kontrast til den nyrenoverede foyers rå og industrielle look.
Uanset hvad man ellers må mene om designet, og om åbningsforestillingen, er jeg sikker på, at mange af dem, der i årene med Preben Harris, Waage Sandø og senest Kasper Wilton, har været faste gæster på teatret, vil få sig lidt af et kulturchok i mødet med det nye Folketeatret.
Men det er måske også hvad det københavnske teaterliv har brug for. Det er ikke altid en dårlig idé at ryste posen. Men det er omvendt heller ikke altid en god idé at gøre det.
”Stolt” viderefører på mange måder den ret markante stil, som Mette Wolff havde ganske stor succes med i sine år på Nørrebro Teater, hvor hun havde held med at transformere et relativt traditionelt og traditionsbundet morskabsteater om til en moderne scene for scenekunst, med et ganske stilfast og gennemført koncept. Det var – efter min mening – bedre i begyndelsen af Mette Wolffs virke end mod slutningen, og derfor bliver det også spændende at se hvordan Folketeatret udvikler sig. Folketeatret er en markant større institution end det lokalt funderede teater på Nørrebro, ikke mindst på grund af teatrets omfattende turnévirksomhed. ”Stolt” skal således også på turné rundt i landet fra sidst i oktober efter endt spilleperiode i Nørregade.
Og hvad er det så, vi bliver præsenteret for med denne poetiske teaterkoncert? Ja, det er faktisk vanskeligt at sætte ord på. Udgangspunktet er en udstilling på Designmuseum Danmark, hvor designer og modeskaber Nicholas Nybro gav sit farverige og fantasifulde bud på humoristiske, danske egnsdragter, der beskriver den moderne danske folkesjæl. Digteren Lone Hørslev har skrevet en række sange og digte med udgangspunkt i kostumerne, og de er sat i musik af Kathrine Muff.
Allerede mens vi indtager vores pladser er der aktivitet i det moderne vaske- og renseri på scenen, hvor de ni medvirkende passer ’deres arbejde’ uanfægtet af publikums tilstedeværelse. Da fyraftensklokken ringer, begynder forestillingen med at de ni medarbejdere ikke kan komme ud af de automatiske skydedøre. I stedet bliver de fanget i renseriet natten over, og det er så her at de med udgangspunkt i det vaske-og rensetøj, der hænger i poser på renseriet, gennemlever en surrealistisk drømmenat, hvor de – måske – lærer lidt om sig selv og om hvordan vi danskere er som folk.
Ideen er sjovt udtænkt, men hold da helt op hvor går der lang tid inden det ordløse dødvande får lov at få lidt luft under vingerne. Og da det endelig sker med en techno-pop sang om ung kærlighed på Roskilde Festival sad jeg i hvert fald med en mærkelig følelse af forvirring, for det er virkelig meget, meget mærkeligt det der foregår.
Den bizarre stemning fortsætter i smukke vokalharmonier og gode sangstemmer over de næste, mærkelige tableauer indtil der endelig sker noget ekstraordinært når Sonja Richter og Johannes Lilleøre som slåbrokklædte middelklasse-danskere befriende morsomt synger om at drikke vin hver dag – en af linjerne lyder: Vi var enige om at mandag det var vand-dag, men så blev det alligevel hvidvinsvejr!
Det er højdepunktet i en sært kedsommelig første akt, hvor Hørslevs i øvrigt glimrende tekster og de visuelt farverige og stadigt vildere scenebilleder på forunderlig vis slet ikke formår at bryde den skal af fortænkt og forstemt tristesse som instruktøren Niels Erling skaber med sit dvælende tempo.
Pausen gør godt, og trods en lige så gabende kedelig indledning på anden akt, så bliver det heldigvis meget bedre. Ikke mindst fordi vi får et par markante højdepunkter at klynge håbet til. Johannes Lilleøres rystende skillingsvise om homoseksuelle Kim, Sonja Richters stærke sang om at trænge til en krammer og Emma Cæcilie Kristensens ”Den kedelige kvinde”, hvor hun brøler sin indestænge vrede ud med et skræmmende stærkt udtryk, løfter ”Stolt” op på et niveau, man kunne ønske sig havde været gennemgående for hele forestillingen.
”Stolt” er en på alle måder mærkelig, uforløst forestilling. For den er visuelt fascinerende, teksterne er strålende, musikken for det meste interessant. Sangerne/skuespillerne leverer godt, med flotte stemmer og smukke harmonier, men helheden fungerer ikke.
Måske fordi det meste fremstår så påtaget og gemacht. Lige så meget for meget Nicholas Nybros vanvittige kostumer er, lige så meget for lidt føler vi – med enkelte af de nævnte undtagelser – for og med karaktererne. Der er noget udefinerbart kejserens nye klæder over forestillingen som helhed, som ikke kan tænde en ild i mig. Men derfor kan den jo godt tænde en ild i andre. Og ”Stolt” vil formentlig være en forestilling, der deler salen i to; dem, der elsker den, og dem, der egentlig hellere ville stå på pubben inde ved siden af og se en fodboldkamp og nyde en kold øl.
PS/ Tak for at teatret udleverer et trykt hæfte med Lone Hørslevs fine tekster, men også et lille medfølgende suk. Hvorfor pokker er hæftet ikke også et egentligt program med kreditlister m.v.? Det virker helt tosset, at der i det trykte teksthæfte er en QR-kode til det digitale program.
——
”Stolt”. Tekster: Lone Hørslev. Musik: Kathrine Muff med bidrag af Anders Stig Møller.
Instruktion: Niels Erling. Kostumedesign: Nicholas Nybro. Scenografi: Lise Marie Birch. Lysdesign: Lars Schou. Lyddesign: Rasmus O. Bunton. Musikalsk arrangement: Anders Stig Møller.
Medvirkende: Niels Ellegaard, Sonja Richter, Louise Fribo, Johannes Lilleøre, Sharon Kumaraswamy, Tue Lunding, Wahid Sui og Emma Cæcilie Kristensen. Anders Stig Møller (musiker).
Spiller på Folketeatret til 12. oktober. Derefter turné fra 27. oktober til hele landet.
Anmeldt 13. september (premiere).
Foto: Büro Jantzen.
VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.
