Forside Anmeldelser 2025 FAME – THE MUSICAL

FAME – THE MUSICAL

2145
0

Musicalen om unge med stjernedrømme indenfor teatrets magiske verden er et højenergisk, letflydende show med et stort og spændende opbud af ungdommeligt musicaltalent.

* * * *

Var du ung i 1980’erne har du med stor sandsynlighed siddet klistret til tv-skærmen og fulgt livet blandt de unge elever og deres lærere på School of Performing Arts i New York i tv-serien ”Fame”. Tv-serien var en kæmpesucces og kørte over seks sæsoner og hele 136 afsnit, og vi kom på fornavn med den oprørske danser Leroy, den søde Coco og den barske, men også hjertevarme lærer Lydia. Faktisk var serien et spin-off på Alan Parkers spillefilm fra 1980, der vandt to Oscars for bl.a. titelsangen ”Fame”. Film og tv-serie havde nærmest kultstatus i 80’erne og i samme periode opstod der rundt om i landet ”Fame skoler”, hvor håbefulde unge med danser-, skuespiller- og sangerdrømme kunne få undervisning lige som i filmen/serien.

Musicalen, som nu kan opleves i One And Only Musicals opsætning på Falkonerscenen i København og senere også i Vejle og Holstebro, var en naturlig følge af såvel film som tv-serie. David De Silva, der udviklede musicalen, var producent på den oprindelige film, og musicalen fik premiere helt tilbage i 1988 i Miami.

Der er dømt firser-retro for fuld skrue i Frede Gulbrandsens højenergiske instruktion, med leggins, benvarmere, pastelfarver og højt hår. Musikken er dels skrevet af Steve Margoshes, der sammen med Jacques Levy, har lavet musicalens originale sange, mens en stribe af tidens hits krydrer forestillingen som på den måde bliver en pudsig fusion af originalt materiale og jukebox-musical.

At ”Fame – The Musical” har overlevet tidens tand må i høj grad tilskrives, at 1980’erne i de senere år har oplevet en form for retro-revival. Måske fordi vi efterhånden er rigtigt mange i den købedygtige alder, der var unge i 80’erne og mere eller mindre desperat forsøger at holde fast i minderne fra dengang.

”Fame” handler om en gruppe unge talentfulde mennesker, der kommer ind på School of Performing Arts, med vidt forskellig baggrunde og vidt forskellige drømme. I forhold til film og tv-serie er navnene ændret, så den ordblinde streetdanser Leroy nu hedder Tyrone, og Coco hedder Iris. Det er lidt forvirrende, og jeg tog mig selv i flere gange at notere ’Leroy’ på min lille blok i stedet for ’Tyrone’. Vi møder også Carmen, der er aldeles besat af berømmelse, og jødiske Schlomo, der er på skolen som en slags protest imod sin klassiske violin-virtuosfar, der hellere havde set ham på konservatoriet, og vi møder Nick og Serena, der begge har store ambitioner inden for det klassiske teater, komiker wannabee’n Joe, og Mabel, der vil være sanger. Og så er der lærerne; den hårde, men velmenende danselærer Mr. Bell, der selv har haft en karriere på Broadway, den søde dramalærerinde Mrs. Myers og skolens rektor og engelsklærer Mrs. Sherman.

I forhold til i en tv-serie på 136 afsnit må en musical på godt to timer jo blive mere overfladisk i personkarakteristikkerne, og Fame – The Musical’s største problem er, at vi ikke for alvor kommer ind under huden på de otte unge og tre lidt mere modne hovedroller. Det bliver ved lige ved og næsten, og lidt for ofte skifter scenen til endnu et forrygende danse- og ensemble nummer netop dér, hvor vi gerne ville have haft plads til fordybelsen. Men jeg anerkender at det er et vilkår, man må leve med, og som bestemt også er til at leve med.

For danserne og hele ensemblet leverer aftenen igennem det ene medrivende show-, sang- og dansenummer efter det andet i Silas Holsts gennemført effektive koreografi. Der er virkelig smæk for skillingen, og det er ligefrem svært at sidde stille i sæderne når festen buldrer løs deroppe på scenen i Jonas Flys meget minimalistiske stillads scenografi med New Yorks skyline diskret synlig på bagtæppet.

Der har været skrevet og talt meget om unge Anna Munchs musicaldebut i rollen som den stille og usikre danser Iris. Anna Munch har medvirket i nogle film og tv-serier, men har ellers en karriere som content creator (det er vist et finere ord for influencer) og så vandt hun ”Vild med dans” sidste år, og den slags giver jo automatisk stjernestatus i andedams Danmark. Anna Munch slipper nydeligt fra debuten, både i spil og i sit store solonummer ”Mad World”, men i selskab med så dygtige showdansere og musicalperformere som her, kan man godt se, at der endnu er et stykke vej at gå for hende. I pas de deux’en med Luc Boris André Kauadio – én af landets i særklasse bedste showdansere – består hendes bidrag i store træk af at lade sig bære, slæbe og løfte af sin partner, men det gør hun skam med stor ynde i et markant langsommere tempo end i forestillingens mange andre danseoptrin, hvor hun hænger på i baggrunden. Det er ikke dårligt, bestemt ikke. Men for at citere direkte fra forestillingen, så kræver det hårdt arbejde i alle fag at komme igennem School of Performing Arts.

Meget stærkere i billedet står således Linea Høeg Olsen som den selvbevidste bitch, Carmen, der drømmer så ensidigt om berømmelse at hun mister jordforbindelsen, og ikke mindst vanvittigt charmerende Malou Takibo, som skuespilleraspiranten Serena, der er forelsket i sin medspiller, Nick (en ligeledes charmerende Christian Iversen) på den mest yndigt kejtede måde. Både Malou Takibo og Linea Høeg Olsen leverer desuden deres sangnumre med overlegen musikalitet og dynamisk power. Førnævnte Luc Boris André Kauadio viser, at han ikke kun er en fremragende danser, men også både kan synge og spille komedie, og hans Tyrone bliver på mange måder musicalens mest interessante karakter, hvilket vel i grunden også var tilfældet med tv-seriens Leroy.

Anton Wammen, Alberte Kyst og Nicklas Troensegaard giver Schlomo, Mabel og Joe livfuld energi og troværdighed.

Silas Holst har ikke kun koreograferet, han spiller også den dominerende rolle som danselæreren Mr. Bell med solid pondus. Silas Holst er billetsalgsmotoren i hele projektet – jeg så til premieren flere publikummer med ’Silas Holst-badges’ på tøjet – og han skuffer ikke. Solonummeret ”On Broadway” er en flot showstopper. Annette Heicks rektor Sherman og Camilla Bendix’ hyggeligt varme dramalærer fuldender et på alle måder godt cast, hvor ensemblespillet er i fokus, men hvor alle får lov til at shine undervejs. Således også Monica Isa Andersen fra ensemblet, der et par gange er i vokalt fokus.

Ser man ”Fame – The Musical” i et 2025 perspektiv, kan det ikke nægtes, at der er tale om et rendyrket retro-show. Man kunne have ønsket sig, at rammen var flyttet fra 1980’erne til i dag, for fylder drømmen om succes og berømmelse ikke om muligt endnu mere i de unges liv i dag end den gjorde hos os dengang i 80’erne? Og er det ikke lige så svært i dag at bryde ud af sociale mønstre som dengang? At komme ud af ghettoen med livet i behold, at bryde med forældrenes forventninger eller at skulle leve op til egne, opskruede forventninger til hvor meget succes man skal have for at blive tilfreds med sig selv og sit liv – med mindst mulig indsats. ”Fame – The Musical” stiller præcis de spørgsmål, men får vi egentligt andre svar, end at man ’blot’ skal arbejde hårdt for sagen?

Bag firser-eskapismen og det store, kraftfulde og energiske show lurer en hulens masse ubesvarede eksistentielle spørgsmål.

——

”Fame – The Musical”. Idé & udvikling: David De Silva. Manuskript: Jose Fernandez. Tekster: Jacques Levy. Musik: Steve Margoshes, samt Dean Pitchford & Michael Gore. Oversættelse: Ina Bruhn. Oversættelse sangtekster: Ina Bruhn/Joakim Pedersen.

Instruktion: Frede Gulbrandsen. Scenografi & kostumedesign: Jonas Fly. Koreografi: Silas Holst. Kapelmester: Joakim Pedersen.

Medvirkende: Silas Holst, Anna Munch, Annette Heick, Camilla Bendix, Luc Boris André Kauadio, Christian Iversen, Malou Takibo, Nicklas Troensegaard, Linea Høeg Olsen, Alberte Kyst, Anton Wammen, Oscar Stahlfest, Simon Glæsel, Bolette Overgaard, Hannibal Koch, Sophia Ahlm Bircow, Marie Mourier og Tobias Arentoft Gräs.

Producent: One and Only Musicals.

Spiller i Falkonersalen til 18. oktober, derefter i Vejle Musikteater fra 22. oktober og i Musikteatret Holstebro fra 7. november.

Anmeldt 11. september (premiere).

Foto: Miklos Szabo.

VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her