SKØNHEDEN OG UDYRET

Visuelt er Lion Musicals opsætning af Disney-musicalen ”Skønheden og Udyret” ren verdensklasse, og der synges og spilles godt, så selvom forestillingen er lovlig lang i spyttet er den alligevel en god oplevelse.

* * * * *

København er måske ved at udvikle sig til en rigtig musicalby om sommeren. I aften (11. juli) er der repremiere på den formidable ”Moulin Rouge” (se anmeldelsen her) på Operaen, og på selveste Gamle Scene på Kongens Nytorv spiller Disney-klassikeren ”Skønheden og Udyret” i en decideret visuel pragtopsætning til 9. august – for derefter at rykke landet rundt på en lang musikhus-turné.

Da jeg torsdag aften så ”Skønheden og Udyret” i en fyldt sal, var der adskillige engelsk og andet-talende blandt publikum, og selvom det overvejende var et dansk publikum, så kan det måske undre lidt at forestillingen opføres på dansk og ikke engelsk her midt i turistsæsonen. Jeg tror nok at den asiatiske familie foran mig var godt underholdt, men de forstod næppe et kvidder af hvad der blev sagt og sunget fra scenen.

Det er nu heller ikke ordene, der er de vigtigste i Lion Musicals flotte opsætning, for når alt kommer til alt, så er ”Skønheden og Udyret” reelt set ’bare’ børneteater i megaformat. Historien er baseret på et klassisk, gammelt folkeeventyr, om den smukke, men hjertekolde prins, der bliver forhekset af en troldkvinde, da han afviser at give hende husly. Han forvandles til et hæsligt udyr og hele hans slot og dets ansatte rammes af forbandelsen. Kun hvis Udyret kan lære at elske – og få sin kærlighed gengældt – inden det sidste kronblad af en magisk rose falder af – kan forbandelsen brydes.

Udyret konfronteres ved et tilfælde med den smukke og belæste Belle fra en lille landsby og sød musik opstår langsomt, trods Udyrets bryske og uvelkomne væsen. At alt ender godt til sidst er ikke en spoiler; det ved vi naturligvis på forhånd.

”Skønheden og Udyret” er to gange tidligere blevet sat op i Danmark, senest i 2014 på Det Ny Teater i en af de her stramme koncept-opsætninger, hvor den originale amerikanske staging skal følges til punkt og prikke. Denne gang har Lion Musicals fået lov til at lave deres egen opsætning, og det har givet mesterscenografen, Benjamin La Cour mulighed for at skabe en fuldkommen magisk flot scenografi, baseret på digital trolddomskunst og formentlig en god portion AI. Smukke enge, dybe, mørke skove, den hyggelige landsby, Belles hjem ved vandmøllen og ikke mindst Udyrets dystre, men overdådige eventyrslot folder sig ud i en pragt som sjældent set på en teaterscene. Whau, hvor er det flot. At det også er en teknisk krævende opgave at få det til at virke, blev understreget af et teknisk uheld lige i begyndelsen, som betød at man først kom rigtigt i gang med godt tyve minutters forsinkelse. Et kort øjeblik frygtede vi at være gået forgæves, men teknikerne fik computeren op at køre igen og tak for det!

I forhold til 2014-opsætningen er der et par gengangere på scenen; Kenneth M. Christensen har skiftet skurkerollen som blærerøven Gaston ud med helterollen som Udyret. En rolle han spiller og synger aldeles glimrende. Også Kristian Boland som Belles lidt skøre opfinderfar var med dengang for 11 år siden i andre roller, bl.a. som Udyret.

Johanne Milland er både meget smuk og særdeles smukt syngende som den gæve Belle, der modsat Udyret har hjertet på rette sted. I denne såre gammeldags fortælling er Belle en ’moderne kvinde’ med sine meningers mod og en vilje af stål. På aftenen var rollen som musicalens skurk, den selvglade muskelmand, Gaston, lagt i hænderne på unge Rasmus Snedker fra ensemblet, og det slap han fint fra, selvom der forståeligt nok mangler lidt af den pondus, som man må forvente at Cristopher Rørmose, som til hverdag har rollen, nok besidder. Mikkel Moltke Hvilsom er ganske munter som Gastons fjollede følgesvend, Lefou.

Carsten Svendsen morer og charmerer som butleren Lumiere, der er blevet forvandlet til en lysestage, og også Joachim Knop, Tara Toya og Elisa Ruusunen som kaminur, støvekost og sminkebord bidrager til den tegneserieagtige karaktertegning med sjove karakterer og gode stemmer. Sofie Lassen-Kahlke gør comeback til teaterscenen som tepotten, Mrs. Potts, og leverer en af musicalens signatursange ”Det er ganske vist” (”Beauty and the Beast”) overraskende godt, selvom der er et stykke vej op til originalversionens niveau med Angela Lansbury (og Celine Dions promotion single for filmen).

Det er ikke instruktør Samuel Harjannes skyld at især første akt er meget lang i spyttet. Han arbejder med et forlæg, som man ikke kan pille ved, og efter pausen bliver det da også både kvikkere og mere intenst frem til forestillingens klimaks, hvor Udyret for øjnene af os forvandles tilbage til den smukke prins. Det er rendyrket teatermagi!

Med Alan Menkens fremragende melodier og Howard Ashman og Tim Rice’ sangtekster klarer Linda Woolvertons noget bedagede manuskript – alt sammen glimrende oversat af Karen Hoffmann – tidens tand. Camilla Bjørnvads spektakulære og sjove kostumer og Kim Ace Schjerlunds koreografi bidrager til en moderne vitalitet i forestillingen.

Til fremkaldelserne kommer kapelmester Thomas Møller på scenen, men hans orkester er ikke at se nogen steder, og det lyder umiskendeligt som indspillet musik. Jeg kan tage fejl.

Aftenens helt store stjerne er og bliver Benjamin La Cour (assisteret af computerteknikeren, der fik genstartet skidtet), som leverer ren verdensklasse med scenografien. Man sidder på intet tidspunkt og tænker, at dette er en turneopsætning, men det er det jo. Eventyret fortsætter efter spilleperioden i København i alle landets største byer helt frem til begyndelsen af november, og ”Skønheden og Udyret” er lidt af en oplevelse for både større børn og deres forældre eller bedsteforældre men skøn musik og en eventyrlig visuel magi.

—-

”Skønheden og Udyret”.

Musik: Alan Menken. Sangtekster: Howard Ashman & Tim Rice. Manuskript: Linda Woolverton. Oversættelse: Karen Hoffmann.

Instruktion. Samuel Harjanne. Scenografi: Benjamin La Cour. Koreografi: Kim Ace Schjerlund. Kostumedesign: Camilla Bjørnvad. Lysdesign: Ulrik Gad. Illusionsdesign: John Bulleid. Lyddesign: Magnus Hansen & Frank Grønbæk. Kapelmester: Thomas Møller.

Medvirkende: Johanne Milland, Kenneth M. Christensen, Kristian Boland, Cristopher Rørmose/Rasmus Snedker, Mikkel Moltke Hvilsom, Sofie Lassen-Kahlke, Carsten Svendsen, Joachim Knop, Elise Ruusunen, Tara Toya, Stephanie Trelborg Hansen, Katrine Schmidt Nørgaard, Fie Alberte Damgaard-Lauritsen, Christel Nilsen, Jasmine Gordon, Ernestine Ruiz, Mikkel Vadsholt, Christian Lund, Morten Lindemann Olsen, Sebastian Harris, Mark Lenskjær Fries, Steffen Hulehøj Frederiksen og Billy Gregers Kruhøffer Kotsis, Elias Norman Lassenius Kramp og Phoenix Harper Talreja Nielsen (alternerende børn i rollen som Chip).

Producent: Lion Musicals.

Spiller på Det kongelige Teaters Gamle Scene til 9. august. Derefter turné (se turneplanen på www.lionmusicals.dk) til november 2025.

Anmeldt 10. juli.

Foto: Morten Rygaard/Lion Musicals.

Anmeldt 27. marts (premiere)

NB! Det Ny Teater har kontaktet mig vedr. deres produktion af “Skønheden og Udyret” i 2014. “Beauty and the Beast på Det Ny Teater var en local production, og Det Ny Teater var det første teater i verden som fik lov til at producere og iscenesætte deres egen opsætning af musicalen. Alt i opsætningen var skabt specielt til Det Ny Teater”.

Jeg beklager naturligvis fejlen.

VIL DU HAVE MINE TEATERANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTENBUCKHOJ@PM.ME, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN.