Cirkusrevyen fejrer 90-års jubilæum i dansk revys 175-års jubilæumsår med et overdådigt flot revyshow, der er mere traditionelt skruet sammen end de foregående års fremadskuede succesrevyer i teltet.
* * * *
Dansk revy fejrer sit 175-års jubilæum i år, og Cirkusrevyen på Bakken markerer sit 90-års jubilæum. Selv revydirektørparret Sanne og Torben ’træsko’ Pedersen har jubilæum – 40 år – og så er det instruktør og kunstnerisk leder Joy-Maria Frederiksens tredje sommer i spidsen for flagskibet i dansk revy.
Hendes to første revyer på Bakken var fantastisk vellykkede. De var et friskt pust af fornyet energi efter årtier med samme koncept. Et koncept Lisbet Dahl havde lært af Preben Kaas i 1970’erne, og som hun holdt fast ved – med de fornyelser, der jo altid kommer snigende hen ad vejen i takt med tiden og for eksempel den tekniske og teknologiske udvikling.
Joy-Maria Frederiksens første revy på Bakken i 2023 var et markant stilskifte og var formentlig den bedste Cirkusrevy nogensinde, sidste år fulgte hun succesen flot op selvom det altid er svært at matche noget der var så godt som året forinden.
I 2025-revyen synes udviklingen at gå lidt i stå. Uden på nogen som helst måde at være en dårlig revy, så er Cirkusrevyen 2025 mere traditionelt skruet sammen end de to foregående år. Er det fordi et nyt koncept for hvordan man laver en moderne Cirkusrevy så småt har fundet sine rammer? Det er det muligvis. Men faktum er, at årets Cirkusrevy, trods sin overdådige visuelle pragt, sin gennemførte lækkerhed og sine knalddygtige skuespillere, musikere, sangerinder og dansere, er en mere traditionel Cirkusrevy, og på mange måder fremstår som en luksusindpakket udgave af hvad man har set i Cirkusrevyen så mange gange før i de seneste årtier.
I revyens sprudlende flotte åbningsnummer synger hele ensemblet om at vi bare skal ha’ det sjovt og slappe af. Revyens grand old man, Niels Olsen, siger fra: Nej. Vi skal tage ansvar. Jeg er ikke sur, jeg vil bare ikke være overfladisk. Hvortil Bodil Jørgensen replicerer, som kun hun kan gøre det: Så skal du ikke være med i Cirkusrevyen!
Sjovt og meget sigende. Men tager Cirkusrevyen så ansvar eller er det Bodil Jørgensen, der får ret? Faktisk mest det sidste. For ganske vist synger Merete Mærkedahl med perfekt fornemmelse for Mette Frederiksens dialekt, gestik og særlige blik om hvis der bliver krig, med klassiske Carl-Erik Sørensen-rim som der mangler skolelær’, men der mangler fler’ gevær’, og ganske vist fører Niels Olsen an som Havetraktor-Troels i en’ åh så typisk dansk’ militærparade med ’våben’ købt i Bauhaus og Bilka, og senere som en magt- og udvidelsessyg Donald Trump, men rigtigt bid og bund er der ikke i revyen.
Niels Olsen og revyens to dygtige sangerinder, Jasmin Dahl og Rosa Gehl, leverer det bedste bud på noget dybde, i Olsens egen tekst om at klimaet er blevet glemt, fordi noget vigtigere – krige og konflikter – har taget dets fokus. Et smukt og vellykket nummer.
Der er 22 numre i årets revy, de 15 af dem før pausen og altså blot syv efter pausen. Et nummer om Kongehuset røg ud et par dage før premieren, hvilket måske er en årsag til skævvridningen. En anden årsag er at der skal være plads til et stort potpourri over 90-års Cirkusrevyhistorie, med Mads Knarreborg som historiefortæller i skikkelse af Ulla Terkelsen. Og at der i forlængelse af det – naturligvis – skal sendes en varm og kærlig hyldest til Ulf Pilgaard, der gik bort i oktober sidste år. Det er næsten bekymrende, at selv post mortem får Ulf Pilgaard aftenens største bifald. De to numre er lange, men gennemført glimrende udført med stilsikre og præcise parodier af fordums stjerner.
Af de 22 numre står Niels Olsen, Carl-Erik Sørensen og makkerparret Vase & Fuglsang bag de 16. Der er ikke en finger at sætte på håndværket, men man kan godt sætte et spørgsmålstegn ved originaliteten. Carl-Erik Sørensens fiffige rim til Niels Olsen Donald Trump-parodi er vittige, men nummeret fremstår mest af alt idéforladt. Det samme gælder for Vase & Fuglsangs bud på et nummer om indkøbssitet Temu, hvor dansktopparret Kirsten & Jørgen, sjovt fremstillet af Bodil Jørgensen og Mads Knarreborg, synger om Temu som årsag til butiksdød i jyske byer, og samme forfatterpars lækkert iscenesatte nummer om overklasse-segmentets udfordringer ved at køre Tesla; engang var de toppen af poppen, nu lider de af Post Tesla Stress Syndrom, fordi Elon Musk har pisset dem af. Alt sammen udmærket, men også bemærkelsesværdigt uoriginalt.
Vase & Fuglsang er dog meget originale, når de forsøger at forklare ’Krigens logik’ i konflikten mellem USA, Danmark og Grønland. Her sidder både tekst og idé lige i skabet, men så forfalder Mads Knarreborg desværre til en alt for hektisk og overfladisk fremførelse, hvor timing og finesse ikke synes at være på plads endnu. Det kan komme, sæsonen er endnu ung. Til gengæld tager han fint revanche i jubilæumspotpourriet hvor han viser sig frem som en præcis parodist.
Revydebutanten Magnus Haugaard har ikke fået alverden at rive i, men er ganske sjov som kikset klimaaktivist, og så indgår han gnidningsfrit i fælles- og ensemblenumrene. Han er ikke den første Cirkusrevy-debutant, der har stået i den situation, og næppe heller den sidste.
Bodil Jørgensen har timing og udstråling som ingen anden. Hun er en unik revyskuespiller, og man frydes nærmest hver gang hun stemmer i på sin helt særlige facon, hvad enten det er i fællesnummeret om popstjerner, der tvinges til at boykotte deres elskede amerikanske varer, eller som hærens tamburmajor. Ikke én, men to gange, spiller hun en pudsig mormor. Først overfor Magnus Haugaard, og siden i en forrygende sjov monolog om hende, der netop ikke er blevet mormor, og derfor lader sin mormor-skruk gå ud over både ægtefællen Carsten, og tilfældige børn i Bakkens rutsjebane. Det er aftenens klart bedste grin, og det er nummer 19 af de nævnte 22 numre. Det er lidt for sent vi rigtigt får lukket op for lattersluserne.
Når alle disse forbehold er nævnt, så er det også på sin plads at pointere, at Cirkusrevyen altså er ganske underholdende, og helt vildt flot. Joy-Maria Frederiksen er en dygtig revysnedker, der forstår at skabe flow og tempo, igen i år er Benjamin La Cours ødsle scenografi og effektive video-projektioner en fryd for øjet. Nellie Bethel Raineys dansere og sangere er superdygtige, og fungerer enormt flot i et elegant lysdesign i en moderne udgave af Rifbjerg-Bent Fabricius-Bjerre sangen ”Jeg sætter min hat som jeg vil”.
Cirkusrevyens 90-års jubilæumsrevy er fermt og dygtigt håndværk, og den skal således nok gå hen og blive et hit hos publikum. Men forventningerne var til noget mere.
—-
”Cirkusrevyen 2015”. Tekst og musik: Niels Olsen, Joakim Pedersen, Magnus Haugaard, Vase & Fuglsang, Lars Bisgaard & Rasmus Søndergaard, Lasse Dein & Kasper Stensgaard, Jacob Weble, Klaus Rifbjerg, Bent Fabricius-Bjerre, Carl-Erik Sørensen, Bonde, Schow & Eriksen, Thomas Pakula, Henrik Bøtcher & Jarl-Friis Mikkelsen, Paul McCartney m.fl.
Instruktion: Joy-Maria Frederiksen. Scenografi og videodesign: Benjamin La Cour. Koreografi: Nellie Bethel Rainey. Kostumer: Rikke von Qualen. Kapelmester: Joakim Pedersen.
Medvirkende: Bodil Jørgensen, Merete Mærkedahl, Niels Olsen, Mads Knarreborg og Magnus Haugaard. Jasmin Dahl og Rosa Gehl (sangere), Liza Stokseth, Roberta Næss-Schmidt, Sanna Jansson, Theresa Sivard, Simon Glæsel og Vi Duc Vo (dansere).
Spiller på Bakken til 23. august (undtagen 14.-29. juli).
Anmeldt 8. maj (premiere).
Foto: Emilia Therese.
VIL DU HAVE MINE TEATER- OG REVYANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTEN.BUCKHOEJ@GMAIL.COM, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMEDE DIG IGEN.
