Forside Anmeldelser 2022 BOGANMELDELSE: REVYKONGEN AAGE STENTOFT

BOGANMELDELSE: REVYKONGEN AAGE STENTOFT

355
0

Myreflittige Jacob Wendt Jensen har skrevet en grundig biografi om revykongen Aage Stentoft, der døde for mere end 30 år siden. Værd at læse hvis man interesserer sig for dansk revy og mennesker med komplicerede sind.

* * * *

Aage Stentoft døde i juli 1990, så det er unægtelig lidt sent, at der udkommer en grundig biografi om dette sammensatte og åbenbart ikke særligt sympatiske menneske, som satte sig så markante aftryk i den danske revy- og teaterverden.

8. september udkom ikke desto mindre biografien ”Revykongen Aage Stentoft” på forlaget People’s, skrevet af landets bedste og flittigste kunstnerbiografist Jacob Wendt Jensen, som til trods for det lange spænd mellem hovedpersonens død og bogens udgivelse, på imponerende vis har talt med en lang række mennesker, der kendte og på forskellig vis krydsede spor med Stentoft. Alt fra hans eneste overlevende søn til venner og kolleger i revy- og teaterbranchen.

Dele af bogens manuskript er imidlertid baseret på de optegnelser, og deciderede tekststykker, som forfatteren Jane Aamund ved sin død i 2019 efterlod sig om Aage Stentoft. Aamund var nær veninde med Stentofts sidste hustru, May, og arbejdede frem til Aage Stentofts død på en biografi, der blot aldrig blev færdiggjort. I begyndelsen af det færdige værk virker Jane Aamunds materiale som lidt af en hæmsko for Jacob Wendt Jensen, men efterhånden som han får distanceret sig fra det, bliver biografien bedre og Aamunds bidrag bliver i højere grad væsentlige bilag end egentlige bidrag til fortællingen.

Aage Stentoft bliver beskrevet som den meget sammensatte personlighed han åbenlyst var. En fantastisk teatermand, en uhørt begavet komponist, en knalddygtig forretningsmand og et på mange måder dybt usympatisk menneske; en kyniker både i forretninger og privat, og et menneske, som havde det svært med sig selv. Opvokset i Holbæk i en familie, der oplevede en barsk deroute fra provinsbyens hierarki. En baggrund, der livet igennem gjorde penge og rigdom til vigtige succeskriterier for den succesrige Stentoft.

Under krigen antydes det at han kortvarigt flirtede med nazismen, men akkurat trak sig i tide og i stedet fik positioneret sig på frihedskampens side. Biografien dvæler også ved Aage Stentofts kynisme i forbindelse med Dirch Passers død, som Stentoft vel ikke havde kunnet forhindre, men muligvis udskyde, hvis han som direktør havde forhindret den pligtopfyldende Passer i at gå på scenen den sidste, fatale gang. Også privatpersonen Stentofts glødende jalousi, som kostede flere ægteskaber indtil at den fjerde og sidste hustru, May Reimers, bed det i sig og blev hos ham til hans død, beskrives indgående, ligesom det mildt sagt problematiske forhold til sønnerne Christian og Alexander bidrager til at tegne et alt andet end flatterende billede af Aage Stentoft.

Det lykkedes på glimrende vis for Jacob Wendt Jensen at beskrive Aage Stentofts mindre sympatiske sider uden at bogen på nogen måde bliver det karaktermord, som den godt kunne være blevet. Det gør den fordi Wendt Jensen behandler materialet så grundigt som han gør, og hele tiden søger efter at få begge sider af hovedpersonen beskrevet af de omfattende kilder.

Teatermennesket Stentofts ubestridelige talent får heldigvis lov til at fylde ligeså meget som hans komplicerede personlighed, og ud over at alle med en vis interesse for dansk revyhistorie naturligvis kender til hans mange legendariske kompositioner, så er det interessant at læse om hans lidt mindre kendte bidrag til teaterhistorien; for eksempel hans insisteren på at opsætte en alt andet end kommerciel og traditionel revy som ”Cranks” og gøre den til en succes, og om at være manden, der reelt ’opfandt’ revygeniet Kjeld Petersen.

Et omfattende kapitel handler om opsætningen af musicalen ”My Fair Lady” omkring årsskiftet 1959-60. Og om hvordan den oprindelige hovedrolleindehaver Ingeborg Brahms brød sammen – eller blev ’nedbrudt’ til at bryde sammen, og hvordan en ung skuespillerinde Jeanne Darville derefter kynisk blev udnyttet for at Stentoft og hans kompagnon kunne få udbetalt en omfattende forsikringssum for de aflyste forestillinger frem til at Gerda Gilboe fik et teaterhistorisk gennembrud i rollen som blomsterpigen Eliza.

Der er fortællinger om hvordan Osvald Helmuth ikke kunne udstå Stentoft, men levede med det fordi Stentoft kunne skrive melodierne til hans viser, og om rivaliseringen med Stig Lommer, der også endte med at de to konkurrenter slog pjalterne sammen fordi det ganske enkelt var ’den bedste forretning’.

For os, der elsker dansk revy og revyhistorie er bogen om Aage Stentoft naturligvis et ’must’ at have i reolen, og Jacob Wendt Jensen skal have stor tak for at skrive biografien så ærligt og redeligt som han har gjort. Det kunne have klædt People’s med en grundigere korrektur (men det er desværre ikke noget nyt problem), men at de overhovedet udgiver en biografi om en kunstner og et menneske, der har været død i mere end 30 år, og som næppe bliver en stor kommerciel succes for forlaget, skal man huske at anerkende.

27. september udkommer endnu en Jacob Wendt Jensen biografi – om skuespilleren Poul Bundgaard – og sandelig om han ikke også sammen med Christian Monggaard er på trapperne med et kæmpe coffee table-værk om tv-serien ”Huset på Christianshavn”, der udkommer engang til oktober.

—-

Jacob Wendt Jensen: ”Revykongen Aage Stentoft” baseret på Jane Aamunds sidste manuskript.

398 sider. Kr. 299,95

Udkom 8. september på People’s.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her