Forside Anmeldelser 2020 STORM OVER RAMASJANG

STORM OVER RAMASJANG

336
0

Tre kendte karakterer fra børne-tv rykker ind i Danmarks smukkeste teaterrum med en lille forestilling om venskab. Er det verdens bedste idé eller er det spild af gode ressourcer?

* * * 

Indrømmet, her er jeg splittet. På den ene side er det jo helt fantastisk, at kunne tage sine små børn eller børnebørn ved hånden, og tage dem i teatret på den helt store klinge. I Danmarks smukkeste teaterrum, hvor figurerne de kender så godt fra TV, kan flyve rundt i rummet, hvor lys og lyd er fornemt og effektfuldt afstemt, og hvor scenografien er flot, med en gold og øde vulkanø og store, visne blomster, der for øjnene af os atter får liv og farver.

Et rum, der kan skabe den magi, som teatret er gjort af, og som i Mie Riis Christiansens scenografi og fantasifulde kostumer, og i Brian Njies flotte lyssætning, langt hen af vejen kan give den whau-oplevelse for de små poder, der kan gøre en livslang forskel i forhold til det at gå i teatret.

Det er netop sådanne oplevelser, der kan gøre de små iPad-kiggere til et potentielt teaterpublikum, i modsætning til hvis de blot mødte tv-karaktererne Onkel Reje, Motor Mille og Hr. Skæg ude i det lokale indkøbscenter en regnvåd eftermiddag i oktober. Det kan altså på den (meget) lange bane være verdens bedste idé Østerbro Teaters chef Emmet Feigenberg har fået, at han i samarbejde med DR, sætter “Storm over Ramasjang” op i Østre Gasværks mageløse kulisse. Altså et led i en langsigtet strategi om at skabe og udvikle et nyt publikum til teatret, lidt i tråd med, da han samme sted i foråret satte “Vild med dans – The musical” op i samarbejde med TV2.

Omvendt, så sidder teatermennesket her på anden række i salen, og spekulerer på alt det helt fantastiske man ellers kunne have lavet i det rum – og alt det fantastiske teater, der tidligere er blevet lavet under Østre Gasværks imponerende kuppel, og kan ikke ryste den tanke ud af hovedet, at “Storm over Ramasjang” måske bare er spild af skønne ressourcer.

Der er nu bestemt en del at glæde sig over – udover at teatret har solgt over 11.000 billetter og har udvidet spilleperioden til 29. november. Mezzosopranen Andrea Pellegrini fylder fra starten kuplen med sin smukke stemme og en rungende velkomstsang, som lover godt for eftermiddagen. Hun er sød som den ensomme heks, Frk. Storm, der bor på en øde ø, hvor hun underkuer blomster og buske, og sådan savner en mand, hun kan elske. Han kommer så sejlende til øen i skikkelse af Onkel Reje, spillet af Mads Geertsen. Han er blevet træt af livet på Ramasjang-øen og vil ud og opleve lidt eventyr. Frk. Storm fortryller ham og får ham til at ville gifte sig med hende – ikke lige det, der var den bramfri Onkel Rejes forestilling om ‘eventyr’.

Så langt så godt. Der er dansende buske og en ægte buskmand, og Onkel Reje får faktisk fyret et par ørehængende sange af, “Skabt for hinanden” i duet med Andrea Pellegrini og den rockede “Farvel til børne-tv og pjat”. Undervejs er der også et par sjove replikker – jeg føler mig tom indeni, som et dansk melodi grand prix – eller hvad med; Anne Linnet, hun er ligesom Onkel Reje. Hun elsker elektrisk guitar og damer.

Det kan vi voksne i salen så grine af, mens de mindste børn omkring os ingenting fatter. De ved vel knapt nok hvad et melodi grand prix er, og Anne Linnet har de da i hvert fald aldrig hørt om, endsige at hun kan lide damer! Onkel Reje har også en svaghed for dynamit, og i et rendyrket børneunivers som dette, er det måske lige nok stærke sager når han benytter en dynamitstang som en gigantisk fallos overfor Frk. Storm, med følgende ‘nedtur’, da han hører hendes krav til ham.

Ind fra højre kommer redningen dog flyvende i skikkelse af friske Mille Gori som Motor Mille, og fra højre, i en ballon, Mikkel Lomborgs Hr. Skæg. De to venner er draget ud for at finde deres bortkomne ven, og herfra går der ren børneteater i den. En lille tilpas spinkel historie om at venskab overvinder alt, folder sig ud, mens de tre venner på hver deres måde er blevet forhekset af Frk. Storm; Modige Motor Mille mister sit mod, Hr. Skæg mister sit gode humør og Onkel Reje, nå ja, han mister sin frihed. Lige indtil alting naturligvis ender godt – også for den ikke-så-onde heks.

Der er et par fine sange mere i forestillingen, og børnene synes at elske når Hr. Skæg danser med buskene, og efter en time og et kvarter er det hele slut. Det var lige lang tid nok for nogle af de mindste børn, og måske lige det korteste for os andre, der i fordums tid kunne bruge adskillige timer på de dengang hårde publikumsbænke i selskab med stor international scenekunst fra Peter Brooks i Østre Gasværk. Unægteligt en kontrast. 

Stor scenekunst er det her ikke, og ærligt talt savner jeg noget ramasjang og gang i den, når det nu endelig skal være. Ind i mellem bliver det hele for stillestående og dvælende langsomt, selvom de fremmødte børn tydeligvis føler sig i godt selskab med de kendte karakterer.

Vi kan ikke spå om fremtiden. Hvis “Storm over Ramasjang” skaber et par nye generationer af fremtidige teaterpublikummer, så kan det sagtens være en genial satsning, men personligt gik jeg fra gasbeholderen med en følelse af, at alt for mange ressourcer var spildt.

“Storm over Ramasjang”.

Manuskript: Pelle Møller. Musik og sangtekster: Pelle Møller, Mads Geertsen, Anders Ortman, Mikkel Lomborg og Mille Gori.

Instruktion: Maria Kjærgaard-Sunesen. Scenografi og kostumer: Mie Riis Christiansen. Koreograf: Christel Klan Stjernebjerg. Lysdesign. Brian Njie. Lyddesign: Morten Frank.

Medvirkende: Mads Geertsen, Mille Gori, Mikkel Lomborg, Andrea Pellegrini, Bobby Atiedu og tre børnedansere pr. forestilling.Kapelmester: Anders Ortman.

Spiller på Østre Gasværk Teater til 29. november.

Anmeldt 8. oktober (premiere).

Forestillingsfoto: Miklos Szabo.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her