Voldsomt teater om en voldtægt på Aveny-T er på en gang fængende og frastødende.
* * * *
Det er bestemt ikke en forestilling for sarte sjæle som Aveny-T åbner sæsonen med. “En historie om vold” er på mange måder noget af det mest modbydelige man længe har oplevet på en teaterscene. Et kort skuespil om en voldtægt, om hvordan voldtægten opfattes, føles og defineres af den forurettede, af familien og af ‘systemet’. Det sidste personificeret ved en skeptisk politimand og en hospitalslæge, der har set så mange af den slags tilfælde, at han lige så godt kunne have været en børnelæge, der undersøgte en femårig for hævede mandler, som en retslæge, der foretager en rektoskopi på et mandligt voldtægtsoffer.
Her på scenen i det rå og intime teaterrum på Frederiksberg får vi hele molevitten serveret råt for usødet. Fra den homoseksuelle voldtægt til undersøgelsen hos lægen, og det er lige så frastødende som det lyder, og samtidig også uhyre fængende. Det skyldes ikke mindst, at skuespillerne, Andreas Jebro, som den unge forfatterspire Édouard, og Patrick Baurichter som den fremmede Reda, i den grad går all in. Samspillet mellem de to er gnistrende.
Historien er baseret på den unge franske forfatter Édouard Louis’ selvbiografiske roman “Voldens historie”, der var hans anden roman. Den første; “Færdig med Eddy Bellegueule” gav ham et internationelt gennembrud. og er ligesom denne også dramatiseret og kunne ses på Edison for et par sæsoner siden.
Den unge Édouard er julenat på vej hjem til sin lille lejlighed i Paris, da han møder den fremmede Reda. De to mænd falder i snak, og homoseksuelle Édouard tager den fremmede med hjem. De har sex, og så langt så godt er alt som det skal være, men så tager situationen en drejning. For har Reda reelle hensigter? Åbenbart ikke, situationen mellem de to mænd eskalerer i vold og i en regulær anal voldtægt.
Vi får det hele i flashbacks, der skifter mellem efterforskningen, de medicinske undersøgelser og Édouards udadtil velmenende søsters kommentarer, og som historien skrider frem rejser der sig en række spørgsmål. Var det voldtægt? Hvorfor invitere en vildt fremmed mand med hjem? Tilmed en ‘af dem’ – en indvandrer. Er det ikke bare sådan noget homoer gør? Ja, selv Édouard er i tvivl. Fanget mellem angst, løgn og fornægtelse. Bærer han også selv en del af skylden?
På denne måde bliver “En historie om vold” et uhyre aktuelt indspark i hele debatten omkring samtykke, om seksuel chikane og krænkelser. Hvornår er et seksuelt forhold voldtægt? I Anders Lundorphs dramatisering handler det også om erindring, og om hvordan vores hukommelse kan spille os et puds. Hvad er det vi husker? Er det det vi ønsker at huske, og forskyder vores erindring den reelle sandhed? Skuespillet kunne næsten ikke blive sat op på et bedre tidspunkt, og det er en af de helt store styrker ved dette stykke dramatik, som når det kommer til stykket, måske ikke er det mest velskrevne, og som bestemt også i Anders Lundorphs egen instruktion har sine mangler.
Det er groft sagt bedst, når det er værst. I samspillet mellem de to mænd. Den pæne, forsigtige unge homo Édouard og den frække, pågående, falske indvandrer-efterkommer Reda. Er han i tvivl om sin seksualitet? Næppe, men kan han leve med den? Næppe heller. Udspringer volden af skam? Højst sandsynligt. Patrick Baurichter har hele pakken som Reda. Farlighed, charme og desperation. Andreas Jebro er tilsvarende overbevisende i sin udlægning af Édouard. En ung mand, der egentlig bare vil elskes, men som har svært ved at blive det. For nok siger familien, repræsenteret ved den røv-irriterende storesøster, glimrende spillet af Karin Bang Heinemeier, at den altid har ‘accepteret’ at Édouard var ‘anderledes’ – bare han gik lidt stille med det – men Édouard har aldrig følt accepten, og flyttede til byen så hurtigt han kunne komme afsted hjemmefra provinsen. Jebro leverer en respektfremkaldende præstation i den krævende rolle.
Anders Budde Christensen har rollerne som myndighedspersonerne; politimanden, der formentlig er både homofob og racist, og derfor blot passer sit arbejde i denne sag fordi han skal, og som lægen, der med en påtaget, næsten klinisk empati, stikker hånden ind hvor det gør allermest ondt. Det er tilpas overfladisk til at ramme helt plet.
Der er passager undervejs i den systematiske opklaringsfase, hvor forestillingen synes at slække på både intensitet og fokus, og bliver den periodiske direkte tale til publikum ikke en kende for pædagogisk? Men det er ikke en forestilling man glemmer lige med det samme, for emnet, spillet og den ualmindeligt rå, naturaliske fremstilling går i hjertet. På godt og på ondt.
“En historie om vold”. Af Édouard Louis.
Dramatisering og instruktion: Anders Lundorph. Scenografi: Nicolaj Spangaa. Kostumedesigner: Michael Nøhr.
Medvirkende: Andreas Jebro, Patrick Baurichter, Karin Bang Heinemeier og Anders Budde Christensen.
Spiller på Aveny-T til 3. oktober.
Anmeldt 14. september.
Forestillingsfoto: Emilia Therese.
