Blog

08-12-2018

Satiregruppen MAGT leverer gennemmusikalsk satire, der har potentiale til at blive til noget rigtigt stort. Men der er stadig en stykke arbejde, der skal gøres.

 

* * * *

 

De kalder sig MAGT, og de har både ordet i deres magt, og helt, helt forrygende sangstemmer.

De er en ung satiregruppe, der i nogle år har ligget og ulmet i talentgryden, og holdt sig under raderen, selvom de tilsyneladende allerede har skabt sig et stort publikum. Nu er de på vej ud af de lukkede studentermiljøers undergrund og parat til at tage skridtet ind i det brede publikums bevidsthed.

Det får de mulighed for på Teater-V i Valby, hvor deres nye show "Det store fede gennembrud" i aftes havde premiere til overstadig jubel for det unge publikum, der kender dem i forvejen, og til stor glæde for os lidt mere gråsprængte og blaserte, der har 'set så meget' gennem årene.

Lur mig om ikke MAGT snart bliver et 'stort navn' i underholdningsbranchen, hvad der så skal til i dag for at det sker. I gamle dage var det tv, der var 'Gud'. Kom du på tv lørdag aften var din lykke gjort. Uden "TV i teltet" var Linie 3 muligvis forblevet en hobby for tre skuespillervenner, og Ørkenens Sønner havde måske stadig bare optrådt til lukkede firmafester eller på førstesalen af Restaurant Allégade 10 på Frederiksberg.

Tv har ikke samme magt i dag, hvor det er internettet, der styrer. Man kan blive en 'internet sensation' på to minutter, men der skal ofte lidt mere talent til, for at tage skridtet fra YouTube til de store scener. Det talent, det har MAGT. Det skal bare stadig pudses af og raffineres.

Talentet kommer først og fremmest til udtryk i seks unge herrers vokale præstationer, der er af en anden verden. Hold nu kæft, hvor synger de godt, både hver for sig og sammen. De to af dem, Morten Munk og Christoffer Christensen, er primært musikere, der spiller et hav af instrumenter fra keyboards, over guitar, kontrabas til klarinet og violin, og de akkompagnerer deres fire kammerater på aller fornemste vis aftenen igennem. Pludselig, midt i anden afdeling, træder de så ind midt på scenen og leverer selv et folkekvad om de svenske tilstande, der faktisk går hen og bliver aftenens bedste nummer. En afsindigt morsom tekst, der fremføres fuldkommen suverænt.

Teksterne? Også her stråler talentet. For der er masser af gods og guld i teksterne, og det er ikke kun i de veldrejede sangtekster. Tre små vignetter om 'Det offentlige' er velslebne og morsomme, og det hele sprudler af indigneret samfundssatire, som f.eks. i en absurd sketch om det danske 'arbejdsprøvnings cirkus', der er bedre skrevet og tænkt end udført, og netop heri ligger MAGTs egentlige udfordring; de er suverænt dygtige og aldeles overbevisende i de musikalske numre, som der da heldigvis er flest af, men skal de for alvor træde ud af amatørernes rækker og ind på den topprofessionelle scene, så skal de blive bedre til talenumrene, eller - og den mulighed er der jo - helt undlade dem.

Det går fint så længe de holder sig til korte dialoger, der binder showet sammen, men de kommer til kort i de fleste tilfælde, når de optræder med længere rene talenumre eller når der skal for meget dialog til at binde sangene sammen. Det kommer for eksempel til udtryk til sidst, når MAGT slutter af med en alenlang 'politisk musical' om kampen om statsministertaburetten  i 2022. Her er parodierne på bl.a. Uffe Elbæk, Henrik Sass Larsen og Simon Emil Amnitzbøll simpelthen ikke præcise nok, teksten flagrer febrilsk og efter næsten to timer, hvor man er blevet så begejstret over det sprudlende talent, er det desværre lidt af et antiklimaks. Men retfærdigvis skal det siges, at parodien på Martin Henriksen som savlende skødehund med svinetryne er jublende morsom.

Udover de to nævnte, består MAGT af Mads Andersen, der blandt andet leverer en flot sang om en stakkels DSB-konduktør og Steffen Jespersen, som har et helt utroligt vokalt register, der gør ham i stand til at synge en sopran-stemme. Det gør han så blandt andet som danske Postmand Per på "I dreamed a dream" fra Les Miserables med de andre som svensk PostNord-kor. Mageløst!

Thomas Neergaard er en fin slesk direktør for Danske Bank, der blev fældet af en sladrehank, overfor Mads Andersens desillutionerede Loyal to Familia-boss, der ikke kan forstå, han skal i spjældet for sine forbrydelser, når banditten i habitten bliver forgyldt, og endelig leverer Jonas Stigmose en forrygende sang med umiddelbart hitpotentiale i disse julefrokosttider, som liderlig chef parat til en godt knald til julefrokosten (Den kan i øvrigt ses på YouTube) og en sjov figur som Jesper med de lamme arme, der insisterer på at hans handicap ikke betyder at han ikke kan det samme som alle andre.

De seks unge mennesker i MAGT giver et fremragende bud på fremtidens satire. De stikker til venstre, og slår til højre. Både Nye Borgerlige og De Radikale får en over næbbet, og de har allerede, som nævnt indledningsvis, skabt sig et betydeligt publikum. Samtlige forestillinger på Teater-V meldes således allerede udsolgt. I februar og marts indtager de Bremen Teater og vil kunne opleves i Musikhuset Aarhus, Magasinet i Odense, Aalborg Kultur- og Kongres Center og i Glumsø. Hvis tv stadig har en eller anden form for betydning for hvordan man når bredt ud til publikum, så håber jeg inderligt, at der er nogle ansvarlige for underholdningsafdelingerne, der tager en tur forbi og kigger med. For vi har forhåbentligt ikke hørt det sidste til MAGT. Det er forhåbentligt bare begyndelsen.

"Det store fede gennembrud". Satireshow af og med MAGT.

Medvirkede: Mads Andersen, Christoffer Christensen, Steffen Jespersen, Morten Munk, Thomas Neergaard og Jonas Stimose.

Scenisk konsulent: Pelle Koppel. Koreografi: Leila Menia.

Spiller på Teater-V til 16. december, derefter turne. Check www.magt.nu.

Anmeldt 7. december (premiere).

01-12-2018

Holbæk Teater overrasker med en visuelt imponerende og vokalt overlegen teaterkoncert om julen. En herlig musikalsk julekalender.

 

* * * * *


Er det flabet at skrive, at de 'overrasker' én på Holbæk Teater?

Som om et lille teater i provinsen ikke også kan producere forestillinger, endog teaterkoncerter som denne, af meget høj kvalitet.

Selvfølgelig kan de det, og når jeg - og sikkert mange blandt det forhåbentligt store publikum juleforestillingen "This is Christmas" får - bliver 'overrasket', så er det ikke over at det er en god og flot forestilling, så er det over hvor god og flot den er. Ikke mindst er forestillingens visuelle udtryk og idérigdom nærmest overvældende.

Scenografen fremgår ikke direkte af programmet, men forhører man sig lidt, får man en slags svar; det er 'os selv', altså de medvirkende og instruktør/teaterleder Brian Kristensen, og så har teatrets 'afvikler', der hedder Karl Sørensen, lavet de fedeste lys- og videoprojecteringer. Det fungerer 100 procent, selvom det i teaterteknisk forstand stadig er low budget og ikke inkluderer LED-skærme og den slags. Stor, stor ros til indpakningen.

Det bare scenerum har fra starten 24 låger, og ud og ind af dem, vælter overraskelserne i en lind strøm. Rent faktuelt som 24 af de sange vi kender fra juletiden - fra salmer som 'En rose så jeg skyde' - helt vidunderligt smukt sunget af Trine Pallesen - til 'På loftet sidder nissen' i Bjørn Fjæstads karismatiske udgave. Vi får "Kender I den om Rudolf" pragtfuldt leveret af Morten Hemmingsen som det gamle, brune værtshus' sidste gæst og "Jeg så julemanden kysse mor" sunget af dejlige Karoline Munknæs som et lille barn med bamse og hele pivtøjet, mens sangens søde, naive historie får helt ny mening gennem bagvæggens skyggespil.

De fire solister er fremragende, hver især og ikke mindst sammen, bl.a. når de liggende fladt på gulvet efter den vildeste julefrokost leverer en gåsehudsfremkaldende smuk "Rocking Around the Christmas Tree" a capella, og de suppleres af seks 'statister', der er mere end som så. De danser og agerer så det er en fryd og oveni det hele dukker - spoiler alarm! - Holbæk Garden op i fuldt ornat. Vokalt er forestillingen nærmest overlegent god. Og musikken leveres af en uhyre velspillende trio, tilsat meget elegante bidrag fra de medvirkende.

Salmen "Glade jul" præsenteres i mellemøstlig musikstil med mavedans og det hele, og "Dejlig er jorden" som en uhyre musikalsk beatbox stomp. Morten Hemmingsen afleverer en fin "White Christmas" som 'et blidt snevejr' ledsaget af snerydder, aflyste busser og skolebørn, der giver 'vaskere'.

Det er vildt og vildt originalt, og vi tilgiver gerne, at overraskelserne bliver lidt færre efter pausen, selvom især de forreste rækker skal belave sig på at blive blæst omkuld - bogstaveligt talt.

Holbæk Teater satte "This is Christmas" op i 2011 på et tidspunkt hvor direktør-parret Kristoffer Møller Hansen og Brian Kristensen netop havde overtaget et egnsteater, der var presset i bund økonomisk. Forestillingen blev en succes, og det er genopsætningen så sandelig også. Dengang blev sangene ikke understøttet af den ganske spektakulære visuelle indpakning, der nu gang på gang forestillingen igennem overrasker med sin kreativitet.

"This is Christmas" er klart årets bedste juleforestilling. 24 musikalske hits, der tilsammen bliver et stensikkert julehit. 

"This is Christmas". Idé og manuskript Brian Kristensen og Kristoffer Møller Hansen. Baseret på julens kendte sange fra traditionelle salmer til Shu-bi-dua, Bing Crosby og Wham.

Instruktion: Brian Kristensen. Koreograf: Sofia Karlsson. Lys-og videodesign: Karl Sørensen. Scenografi: Holbæk Teaters team. Musikalsk arrangement: Thomas Hansen.

Medvirkende: Trine Pallesen, Karoline Munknæs, Morten Hemmningsen, Bjørn Fjæstad. Statister: Klara Bjørn Jensen, Esther Ackerman, Katrine Kraul Ibsen, Mathilde Karppinen, Michael Nielsson og Tobias Lind. Holbæk Garden. Musikere: Thomas Hansen, Jesper Thomsen og Nikolaj Bloch.

Spiller på Holbæk Teater til 30. december.

Anmeldt 1. december (premiere).

Forestillingsfoto: Mie Neel.

 

26-11-2018

Personlige og livskloge betragtninger fra Susse Wold, uden en 'happy ending'.

* * * *


Her på siden anmelder jeg også skuespillerbiografier, men selvom Susse Wold i allerhøjeste grad er skuespiller, og hendes nye bog "Bevægelse" så afgjort er en biografi, så er det alligevel en meget anderledes skuespillerbiografi.

Den handler ikke særligt meget om hendes metier, men er i langt højere grad en gammel dames livskloge betragtninger over et levet liv. Gammel dame? Fornærmer jeg nu denne vidunderlige og smukke kvinde? Nej, hun kalder sig selv en 'gammel dame' i bogen. Når man er 80 år, så er man gammel, skriver hun. Og hun er lige fyldt 80, selvom det kan være svært at tro.

"Bevægelse" er en god titel til bogen, der i sin grundsubstans handler om at være i bevægelse. Susse Wold fortæller levende og begejstret om rejser og hændelser, møder med mennesker, livsoplevelser, der har bevæget hende. Både i fysisk og følelsesmæssig forstand.

De små 300 sider er både let og hurtigt læst, hvis man vil det, men de kan også sagtens læses langsommere og med større eftertanke, hvis man vil det. Det er i øvrigt Susse selv, der har skrevet hvert et ord. Hun skriver godt, og det giver bogen et personligt præg, som ofte er svært for en ghostwriter at skabe. Kun de bedste kan det.

Ikke mindst Susse Wold og hendes mand, Bent Mejdings, parallelle liv på Hawaii fylder en del i fortællingen. Det er tydeligt, at netop disse månedlange årlige rejser gennem noget nær en menneskealder, har en helt særlig betydning for hvilket menneske Susse Wold har udviklet sig til at være. Vi får - ikke et dybt, men dog - et indblik i, at der også har været og er skyggesider i det udadtil og på overfladen lykkelige glansbillede, som medierne (jeg har selv bidraget gennem årene med adskillige af disse 'vi er så glade og lykkelige'-interviews) har tegnet. Intet menneske går gennem et langt liv uden sorger, kriser, nedture og den slags, men bogen fortæller selvfølgelig også historien om at være ekstraordinært priviligeret. Vi er med på eksotiske rejser til Kenya, Sydøstasien og Japan, foruden de mange rejser til Hawaii. Rejser som jobbet og det at være en kendt person har bidraget til. Jeg tænker, at rigmanden Jan Bonde Nielsen næppe inviterer alle han tilfældigt møder ned til sit resort på kanten af Great Rift Valley i Kenya. Men disse privilegier skal være dem vel undt, især når de bliver så levende videreformidlet som her.

Susse Wold fortæller blandt andet en skøn historie om et fornemt middagsselskab og nogle sjældne snegle i Japan, og en ganske dramatisk historie om at sidde fast i en mudderhul midt om natten på den afrikanske savanne omgivet af løver, men hun fortæller også om berigende møder med særlige mennesker. Møder, man kun oplever, hvis man selv er et åbent menneske.

Susse Wold er ikke kronologisk i sin beretning. Historierne falder lidt på kryds og tværs af tid og sted. Bogen slutter med, at forfatteren stiller sig selv en række spørgsmål, hun føler, at journalisterne har været for forsigtige med at stille. Det afsnit har (selvfølgelig) været gengivet i medierne op til udgivelsen, og har til formål at mane et hav af rygter til jorden.

Pudsigt nok er det bogens svageste kapitel. Er det forlaget, der har stillet krav om lidt 'citat guf' til marketingafdelingen? Det skulle man næsten tro. Hele kapitlets stil og tone - også Susse Wolds måde at besvare 'sine egen' spørgsmål på - er andeledes end resten af bogens ærlige og 'fra hjertet' agtige stil. Spring bare det over.

Susse Wold "Bevægelse". 295 sider. Med mange privat illustrationer. Udgivet på Politikens Forlag. 300 kr.

 

22-11-2018

Ujævn, men morsom julecabaret på det gode skib Liva i Nyhavn.

 

* * * *

 

Det er ikke til at komme udenom. Ugebladene har allerede i flere uger været pakket ind i julekranse og granguirlander. Brunkager står stakket op i supermarkederne ved siden de billige chokoladekalendere, man da vist kun køber til børn, man virkeligt ikke bryder sig om, og på landet hvor jeg bor, kan man købe juletræer og pyntegran på hver anden gård. 

Det er altså et ufravigeligt faktum, at julen truer.

Med til hyggen hører en stribe juleforestillinger på teatrene. De spiller julebanko i Nykøbing Sj. og er frække på engelsk i Tivolis Glassal, hvor også de søde eventyrbørn om få dage atter synger så smukt. Nissebanden hygger på Odense Teater og go'e gamle Pyrus har pakket dragten ud af mølposen og indledt sin halvanden måned lange tour de force i butikscentrene på vej mod en god årsløn.

Og på det gode skib, Café Liva i Nyhavns havn, siger de Sne hvad der vil, og kaster sig ud i en lille halvanden times julecabaret, som de har gjort så mange, mange gange før. En populær tradition, som næsten allerede er udsolgt til sidste trange plads.

Kommer man tids nok, kan man tilkøbe en julebuffet. Den sprang jeg over, men folk virkede tilfredse. Alt godt.

Det er traditionen tro Jacob Morild, der har skrevet de fleste af løjerne, men han er selv på turné med en anden af Livas julecabareter, så ham må vi undvære på scenen i år. I stedet er vi i godt selskab med Mette Marckmann, Tom Jensen og en af dansk revys grand ol' spillemænd, altid medlevende Lars Fjeldmose.

Marckmann og Jensen har begge funny bones, og der er både mange sjove ideer og mange spøjse tekster i årets show, men bestemt også ting, der fungerer mindre godt. Det bliver et lidt ujævnt show, der er bedst når det er allermest vanvittigt og absurd komisk.

Således frydes man over de skønne fødselsdagssange til Jesus - ham ka' vi li', han skal op og hænge! - og når Tom Jensen, med hjælp fra to sagesløse kvinder blandt publikum, former sidsteøjebliks julegaver af sit blævrende mavefedt. Vi skriger af grin.

Det er uhyre vittigt, når studentikoskoret synger julefrokostalfabetet, og showet er allerbedst, når holdet på klassisk Morild'sk vis stiller spørgsmålstegn ved religion og tro. Det ny Testamentes Abraham og Rakel har en skæv sketch, hvor hyrden Abraham kommer sent hjem fra Krybben, og hans undskyldning med at have været fødselshjælper for en fattig jomfru, ikke accepteres af fruen; den historie er simpelthen for utroværdig.

I en anden sketch, må selveste Gud stå til ansvar for sine handlinger som far. Jo tak, det fungerer.

Det gør det sandelig også, når Tom Jensen er til en MUS-samtale, der på snurrig vis bliver til en fortolkning af børnesangen "I en kælder sort som kul" og når parret optræder med julens klassiske sange på ABBA's berømte pophits.

At der så er et par numre ind i mellem, der ikke holder niveauet, tager vi gerne med. Det høje tempo, den gode energi på den lille scene og det gakkede tekstunivers gør det til en først og fremmest morsom aften i glimrende selskab.

"Sne hvad der vil".

Tekster af Jacob Morild med musik og bidrag fra: Lars Fjeldmose, Mette Marckmann, Tom Jensen, Morten Wedendahl, Jules Loman, James Pierpont, Benny Andersson & Bjørn Ulvaes m.fl.

Øjne udefra: Lars Knutzon. Scenografi: Nils Krøyer. Speak: Ole Fick. Videooptagelser: Monitorfilm v/Casper Joel.

Medvirkende: Mette Marckmann, Tom Jensen og Lars Fjeldmose.

Spiller på Café LIva til 21. december.

Anmeldt 21. november (premiere).

Forestillingsfoto: Brita Fogsgaard.

19-11-2018

Skuespilleren David Rousing er en moderne Dan Turèll i et bog- og oplæsningsværk, som jeg alt for sent er blevet bekendt med. En fin julegaveidé til den læseglade lytter.

* * * * *

Indrømmet. Denne anmeldelse kommer ALT for sent. For David Rousings lyttebog "Født i går" udkom i 2017 og i vore moderne tider er det jo nærmest en menneskealder siden.

Jeg blev først opmærksom på den på Bogforum for nogle uger siden, hvor jeg mødte den begavede teatermand Pelle Koppel på forlaget Koppelwrites stand. Anmelder du også bøger?, spurgte Pelle, for udover at lave spændende teater på sit Teater-V i Valby, udgiver han nemlig også bøger. Og en af dem er skuespilleren David Rousings ordsymfoni, som den kaldes.

Konceptet er nyt og helt anderledes end noget jeg lige er stødt på før. En smuk bog i LP-format, med tyve små vilde fortællinger, hver især ledsaget af en foto af Karoline Liberkind. En flot indpakning, men det er slet ikke slut her. Med bogen følger et kodeord til udgivelsens side på Koppelwrites hjemmeside, hvor man dels kan lytte til David Rousings egen ekvilibristiske oplæsning af værket, dels downloade mp3-filen til sin PC, tablet , telefon eller hvad man nu lytter til podcast eller lydbøger på.

Det kan absolut anbefales at lade bog og lyd ledsage hinanden. Rousing har skrevet 20 korte, men rablende ordrige fortællinger om livet fra fødsel til død, der trækker en rød tråd tilbage til salig Dan Turèll, når han var bedst. 

Rousing leger virtuost med ordene, der hele bogen igennem danner associationsrækker. Man kan vælge at læse bogen i sit eget tempo, eller lytte med på David Rousing egen oplæsning, der er nærmest hæsblæsende og helt vildt fascinerende. Det er sjovt, men også alvorligt ind i mellem. For livet har både lyse og mørke sider. Fortællingerne handler om et menneske midt i en midtvejskrise, både privat og professionelt, og Rousing sparer ikke sig selv, heller ikke i bogens billeder.

Tillad mig at citere en sekvens fra historien "En anekdote", der handler om Rousings karriere som skuespiller og meget passende beskriver stilen:

Jeg er en anekdote. Men jeg får ikke lov til at lave mad med Pricerne. For jeg er jo ikke en anokdote som deres far. Jeg får slet ikke priserne. Hverken Robert eller Bodil. Var man så bare blevet kørt ned af en traktor, så havde man fået, om ikke et gennembrud, så et benbrud. Men den eneste pris, jeg får, er den jeg kan betale. Jeg får ikke lov til at takke min mor for andet end en tårnhøj regning hos den lokale psykoterapeut. Der er ingen legater eller indstillinger til mig. Bortset fra dem, jeg kan finde på min fladskærm. Ingen prisvindende serier. Og Broen får jeg kun lov til at afdrage hos min tandlæge, på et girokort, over 4 gange. Min sweater bliver ikke berømt, bare beskidt. Man kan ikke pludseligt se den på BBC, og Forbrydelsen, som jeg medvirker i, er, når jeg vasker den ved 60 grader, og dét får man ikke en BAFTA for.

...Og så fremdeles. Det er meget, meget morsomt skrevet. Og næsten endnu bedre læst op. "Født i går" er et helt for Jørgen Rygende-værk.

David Rousings bog er alletiders julegaveidé til den midaldrende mand, der elsker gode ord - både at læse dem og lytte til dem.

 

David Rousing: "Født i går". 47 sider + link til mp3-filer. Fotos af Karoline Lieberkind. Udgivet i 2017 på forlaget Koppelwrite. www.koppelwrite.dk. kr. 299,95.