04-11-2018

Direktøren for det hele

Odense Teater spiller Lars von Triers "Direktøren for det hele" for fulde farce-gardiner, og det er vidunderligt morsomt.

* * * * *

Der er virkelig gået mode i at lave teaterversioner af Lars von Triers film. Sidste sæson var det "Riget" på Det kgl. Teater, og lige nu spiller Aarhus Teater "Dancer in the Dark", mens Odense Teater har kastet sin kærlighed på "Direktøren for det hele".

Den sidste er givetvis en på alle måder lettere opgave at løfte end de to første, men det skal ikke tage noget fra slutresultatet; en teaterforestilling, der er langt bedre end filmen.

"Direktøren for det hele" var i mine en øjne ikke en god film. På Odense Teaters scene i Odeon bliver det en skøn farce, spillet med fart og tempo, gnist og gejst. Hu hej hvor det går i halvanden time, hvor vi skiftevis småklukker og skraldgriner.

Historien kort, for dem, der ikke kender den. En arbejdsløs skuespiller bliver hyret til at spille direktør i et middelstort IT-firma. Den egentlige direktør har i årevis skjult sin identitet for kollegerne fordi han er konfliktsky og ikke kan tage barske beslutninger. Nu skal han sælge firmaet for en formue, og har brug for en stråmand, der med et snuptag skal give førstemanden - altså den egentlige direktør - prokura til at afslutte handlen. Det er her det går galt. Køberen, der i filmen er en finne, men her spilles af en norsk dværg, vil ikke handle med en 'ansat', og så må vor ven klare jobbet et par dage mere. Han møder firmaets fire mellemledere, som hver især har fået en forskellig historie om 'den hemmelige direktør' bundet på ærmet, og hen af vejen vender hans moralske kompas. Det bliver ikke lettere at gennemføre svindelnummeret, da skuespillerens ekskone pludselig dukker op på kontoret og viser sig at være køberens advokat. Da den sande historie går op for medarbejderne, går den vilde jagt rundt i kontorlandskabet ind og ud af dørene, og det ender, som alle gode farcer ender - anderledes, end man troede.

Odense Teaters opsætning er instrueret med fornem sans for farcens krav til tempo og timing af Nicolei Faber. Her er ingen døde øjeblikke, men han har sandelig også et skuespillerhold at arbejde med, som tydeligvis finder sig godt tilpas i farcegenren. Benjamin Kitter er aldeles herlig som den selvoptagede skuespiller, der kommer på sit livs vanskeligste opgave. Han er, når han som her er bedst, en af landets morsommeste skuespillere. Ole Boisen ligner en brugtvognsforhandler fra Bramming som den egentlige chef, udadtil en jovial kollega, men indeni en snydetamp, der kun vil sit eget bedste. En fin og morsomt tegnet karakter. Norske Sigrid Husjord vælter huset som den norske køber med det iltre temperament. Der er komik i hver eneste fiber af hendes lillebitte krop, som hun uden den mindste blusel og med afvæbnende selvironi skamløst bruger. Det er meget, meget morsomt.

Og morsomme er bestemt også de fire nøglemedarbejdere, med hver deres triste baghistorie. Malene Melsens knudekvinde af en bogholder, Kristoffer Helmuths koleriske udviklingschef, Mogens Rex' stammende voksenbaby af en it-nørd, og Mette Kjeldgaard Jensens ambitiøse Lise, der ikke går af vejen for at knalde sig op i hierakiet, her bliver #MeToo lige drejet 180 grader! Louise Davidsens kolde advokat og Peter Høgsbros tolk er roller med mindre kød på, men også de spilles fuldt ud hjem.

I modsætning til mange andre, ældre farcer, så har "Direktøren for det hele" jo trods alt også en dybere historie den gerne vil fortælle os med komikken som redskab. En historie om manglende moral i erhvervslivet, og om en kunstigt opblæst IT-boble, hvor selv ikke lederne rent faktisk aner hvad man laver i firmaet, udover at 'det' er 254 millioner kroner værd. Det er ren Stein Bagger, og det gør bestemt ikke fornøjelsen mindre.

Trænger man til halvanden times godt grin i den mørke og triste november, så er det bare om at komme afsted gennem Odenses snart legendariske vejarbejde, der i sig selv er lidt af en farce, til Odeon og "Direktøren for det hele".

"Direktøren for det hele". Af Lars von Trier, dramatiseret af Jack McNamara.

Instruktion: Nicolei Faber. Scenografi og kostumer: Christian Albrechtsen. Oversættelse og bearbejdelse: Christina Wendelboe.

Medvirkende: Ole Boisen, Benjamin Kitter, Malene Melsen, Mette Kjeldgaard Jensen, Louise Davidsen, Mogens Rex, Kristoffer Helmuth, Peter Høgsbro og Sigrid Husjord.

Spiller på Odeon, Odense til 24. november.

Anmeldt 3. november (premiere).

Forestillingsfoto: Emilia Therese.