03-11-2018

Hva’ så Europa

Dystopisk politisk fremtidsscenarie på Mungo Park Kolding.

 

* * *

 

Man kan ikke klandre dem for at springe over hvor gærdet er lavest på Mungo Park Kolding. Man skal spidse ørerne og holde hovedet klart hvis man skal finde hoved og hale i hvad forestillingen ”Hva’ så Europa” egentlig handler om.

Dramatikeren Vivian Nielsen har skabt et helt nyt stykke højaktuelt dansk dramatik på bestilling til teatret, hvor teaterchefens oplevelser med alzheimer og demens i egen nærmeste familie affødte ideen om, hvordan verden vil se ud, hvis det gamle kontinent Europa blev ramt af en form for demens i dag, og andre stod på spring til at arve.

Og det er så her, at Vivian Nielsen tager over. Handlingen er henlagt til Europas sommerhus på Hebriderne, den gamle matriark er blevet omkring 2.500 år gammel og helbredet svigter. Hos sig har hun sit barnebarn, Mino, opkaldt efter tyren Minotaurus fra den græske mytologi, der var halvt tyr, halvt menneske – men her spillet af en kvinde - og sin østeuropæiske adoptivsøn, Tamas. Mino skal arve hvad Europa efterlader sig, og det er ud over en historisk arv også et kontinent i frit fald, udfordret af alverdens kriser; klimakrise, flygtningestrømme, korruption, det gamle Grækenland i forfald og Brexit, bare for at nævne nogle af de emner Vivian Nielsen tager op i en vildt fabulerende, litterær og til tider helt uforståelig tekst, der spilles og præsenterer sig som en slags dystopisk fremtidskomedie.

Midt i det hele dukker Mi Fang op. Han er symbolet på det moderne Kina, og indleder en alliance med Mino. Med sig har han en håndfuld nye begreber, som for eksempel Kunstig Intelligens, og en fortolkning af begrebet menneskerettigheder, der får Tamas til at længes efter det gamle Østtyskland.

Teksten er udfordrende, og selvom der tegnes groteske figurer og absurde scener, så er det så som så med komikken. Jeg oplevede i hvert fald forestillingen som meget alvorlig, på trods af de stærkt karikerede karakterer, hvor Maja Juhlins krumbøjede olding Europa, tegnes skarpest og stærkest. Frank Thiel har nogle herlige og hundrede procent gennemførte nervøse tics som Tamas, i store dele af forestillingen formummet bag et bjørneskind, mens Isa Marie Henningsen som den unge arving med horn i panden og et godt øje til Morten Christensens effektive kineser, råber og skriger sin frustration ud.

Det er ikke just et skønmaleri over vor fælles fremtid, forestillingens instruktør Mette Ovesen tegner, godt hjulpet af Kenneth Thordals spændende baggrundskompositioner og Lisbeth Burians enkle sommerhusscenografi, der gradvis nedbrydes og forfalder om ørerne på skuespillerne.

”Hva’ så Europa” er bestemt et spændende bud på politisk teater anno 2018, men også et af den slags stykker, der efterlader sit publikum med flere spørgsmål end svar, og med en underlig nagende fornemmelse af at man måske ikke har forstået en skid af det hele.

”Hva så Europa”. Af Vivian Nielsen efter en idé af Sophie Lauring.

Instruktion: Mette Ovesen. Scenografi: Lisbeth Burian. Komponist og lysdesigner: Kenneth Thordal.

Medvirkende: Isa Marie Henningsen, Maja Juhlin, Frank Thiel og Morten Christensen.

Spiller på Mungo Park Kolding til 13. november og igen nogle dage i begyndelsen af maj.

Anmeldt 2. november.

Forestillingsfoto: Palle Peter Skov.