Blog

13-08-2018

Fortjente revypriser og hyggelige højdepunkter fra revysæsonen 2018

KOMMENTAR:Årets Dirch til Trine Gadeberg. Det kunne vel ligesom ikke være anderledes, vel? 

Eller jo, selvfølgelig kunne det det, for de to andre nominerede til Danmarks fineste revypris, Liselotte Krogager og Kasper D. Gattrup, kunne da bestemt også have fortjent hæderen, æren og de 20.000 kr. fra Billed-Bladet og Skuespillerforeningen af 1879, men det lå ligesom i luften, at det var Trines tur.

Hele narrativet omkring hende i denne sæson; først overtog hun instruktionen af Kerteminderevyen blot et par dage inde i prøveforløbet, da det viste sig at kombinationen af den fynske revys solidt sammentømrede skuespillerkollektiv, og den garvede revymand Jan Hertz, aldrig ville kunne lykkes. Og så, få dage før premieren mistede Trine sin mor. Ud af det blå. Det var tydeligt til premieren på revyen, at der var mere end 'bare' endnu en premiere 'på spil'. Da hun leverede sin uforglemmelige 'Det har jeg selv hørt', et nummer om Pelle på fem og et halvt, der lytter og lærer når forældrene taler grimt om folk, græd man lidt; både af grin for det er et formidabelt revynummer, og lidt af det bevægede øjeblik det var, at Trine Gadeberg fik denne succes. Også i aftes sendte hun en bevæget hilsen op mod Cirkusteltets top, da hun fuldt fortjent modtog Årets Dirch for sin præstation.

Fuldtidsfortjent var det naturligvis også, at Sønderborgs Leif Maibom blev hædret med Æresprisen. Den var jeg egentlig overbevist om, at han allerede havde fået, men da det ikke er tilfældet, må man blot sige, at så var det da også på tide.

Prisen som årets revyforfatter gik - ligeledes meget fortjent - til en af de mere anonyme revyforfattere, Ib Christoffersen, for hans strålende tekst "I næste uge" til Kim Brandt i Rottefælden. En klassisk revyvise af den slags, men nogle gange godt kan savne i revyerne i dag, hvor det hele skal gå så stærkt og være så farverigt.

Mickey Pless vandt komponistprisen for sit strålende arbejde med en meget musikalsk revy i Nykøbing Falster. Denne kategori er altid lidt vanskelig, for med 12-13 revyer i spil, hvor der næsten ingen udskiftning finder sted på kapelmester/huskomponist taburetten, bliver det let en omgang Tordenskjolds soldater. Man kan vel egentlig kun sige, at i år var det Mickey Pless' tur, for i år var han den bedste af de bedste...

At Cirkusrevyen i år blev 'Årets revy' er heller ikke så underligt, selvom undertegnede måske nok synes, at revyen i Kerteminde var mere 'original' i sit udtryk. Cirkusrevyen i 2018 er - ikke var for de spiller stadigvæk nogle uger endnu ude i teltet - som en god Cirkusrevy skal være; storslået, flot, sjov, skarp i parodierne og konstant underholdende. At den så ikke sådan for alvor 'overrasker' sit publikum er vel i dette tilfælde nærmest at betegne som en kvalitet. 

REDIGERET: Og så glemte man lige (i første omgang) Årets Talentpris, som tilfaldt Merete Mærkedahl for hendes revydebut i Hjørring Revyen. Igen et indlysende valg, selvom andre bestemt også bød sig til; f.eks. Amalie Dollerup eller Charlotte Amalie Kehlet fra hhv. Cirkusrevyen og Rødvig Revyen- Revyperler. Merete Mærkedahl var et dejligt nyt bekendtskab og et lyspunkt i en lidt skuffende revy.

Selve det revyshow - udvalgte højdepunkter fra årets revyer - der indrammede kåringerne var sammensat med sikker hånd af Birgitte Næss-Schmidt, Marie Dalsgaard og Kristian Holm Joensen, og bød på en fint bundet buket af morsomme, eftertænksomme, flotte og fjollede numre. 

Dansk revys grand old man, Ulf Pilgaard, der har været sygemeldt en del af sommeren, måtte desværre melde afbud - der spilles otte forestillinger om ugen fordelt på seks dage i Cirkusrevyen, så en fri-søndag var på sin plads. I hans sted optrådte Niels Ellegaard med Ulfs nummer "Fede tider" og det var imponerende at opleve, at et puslespil af et potpourrinummer som Cirkusrevyens hyldest til Dansktoppen, hvor ensemblet ryger ind og ud af scenen i ultrakorte sekvenser, kunne gennemføres lige så gnidningsfrit med fire, som med fem solister.

Selvom Revyernes Revy officielt markerer afslutningen på revysæsonen, så er der ikke at forglemme stadig en del revyer, der får premiere i de kommende uger; Stand-Up Revyen på Café Liva, Esbjerg Revyen - hvor man bl.a. kan opleve Trine Gadeberg og 'Pelle' - Menstrup Revyen, Pejseshow i Brædstrup, Randers Revyen og nomaderevyen Revyraketten, der starter oppe i Thisted...

Jo, der er revy nok, for os, der elsker genren.

Foto: Tyvlånt fra Trine Gadebergs Facebook...

12-08-2018

De skøre sommerløjer i Holbæk Museums gård kalder grinet frem. Det er rent fjolleri, men det er meget morsomt.

* * * *

Selv storm, kulde og periodisk slagregn kunne ikke ødelægge en sjov aften i Holbæk Museums hyggelige gård, hvor valget af årets sommerforestilling er faldet på "Gøngehøvdingen", vel at mærke en ny version af Flemming Jensens og Jesper Kleins gamle vanvidskomedie, som parret turnerede med som forsamlingshusteater en gang i fordums tid, da der stadig var vand i Tryggevælde å.

Det er en helt afsindig blanding af Monty Python og Svend, Knud og Valdemar, hvor skuespillerne farer ind og ud af rollerne, og hvor det faktisk på forunderlig vis lykkes for Thomas Mørk, at være både Svend Gønge og den svenske kaptajn Mannheimer på én gang, takket være kostumier Kirsten Brinks sjove og fantasifulde kostumer. Han er i sit es i denne her form for tossestreger, hvor hans gummiansigt og kropskomik for alvor kommer til sin ret.

Samspillet mellem Mørk og Brian Kristensen, der bl.a. er Svend Gønges brave væbner Ib, kongen og tysk lejesoldat, der med jævne mellemrum stivner og skal have flere mønter i pungen for at kunne arbejde videre, er veloplagt. Man kan mærke, at de er indstillet på samme komiske frekvens og ind i mellem virker det som om de har det lige så sjovt som publikum.

I sidste øjeblik - fem dage inden lørdagens premiere - måtte unge Josephine Nørring springe til på grund af sygdom, og det kunne imponerende nok kun mærkes på, at hun har arbejdet så meget, at stemmen i perioder nærmest var væk. Hun går til den med en dejlig, frisk udstråling og god energi, og hende skal de nok få glæde af.

Det lokale folkekor fylder godt ud, som bl.a. pager, friller, strejkende gønger og Møhgerne fra Matador (!). Hvordan de havner i en historie om 1600-tallets svenskekrige, skal man vist have Flemming Jensens krøllede hjerne for at forstå, men morsomt, det er det. Det er i det hele taget en del af konceptet, at tidstypiske emner får et ord med på vejen, så der er kvikke hints til både #MeToo, Brexit, burkaforbud, mansplaining og meget mere.

Musik og lydeffekter leveres med vanlig ynde af Lars Fjeldmose, der også må tage en tørn på scenen, når der mangler en skuespiller til en central rolle i dramaet.

Det var mere end synd for de brave mennesker på scenen, at lige netop premieren i den grad blev ramt af vejret, men det er tilsvarende respektfremkaldende, at de gennemførte, og det giver samtidig anledning til at minde publikum om, at de skal huske varme sweatre, regntøj og tæpper, for selvom vi har haft en historisk varm og tør sommer, så er det ingen garanti for, at det fortsætter i al evighed.

"Gøngehøvdingen" skrevet og instrueret af Flemming Jensen.

Scenografi og kostumer: Kirsten Brink. Koreografi: Peter Friis. 

Medvirkende: Thomas Mørk, Brian Kristensen og Josephine Nørring. Kapelmester m.m.: Lars Fjeldmose. Samt folkekoret: Esther Dorothy Ackerman, Laura Villum Ladekarl, Michael Vennike Nielsson, Katrine Kraul Ibsen, Sebastian Ravn Olsen, Preben Lundgreen og Hanne Flesborg.

Produceret af Holbæk Teater. Spiller i Holbæk Museums gård til 2. september.

Anmeldt 11. august (premiere)

Foto: Mie Neel

11-08-2018

Birgitte Simonsen og Anders Gjellerup Koch går all in med sanselig og sjælfuld Brel-cabaret på Cafe 44 i Bogense, men ingen roser uden torne.

* * * * *

Kender du Jacques Brel? Den belgiske poet, sanger og skuespiller, der især op igennem 1950'erne, 60'erne og den tidligste del af 70'erne skabte sig et stort navn som en velkommen fornyer af den franske chanson og som skuespiller. 

På vej i bilen til Bogense på Nordfyn stillede jeg mig selv det samme spørgsmål. Jo, jeg kender jo godt Brel, af navn, men hvilke sange er det lige han har skrevet? Svaret på det sidste gives i Bogense Sommercabaret, der på 20. år spilles i den aldeles charmerende lille teatersal bag Torben Juuls Aladdins hule af en antik-og marskendiserbutik i Adelgade, Cafe 44.

Karussellen, Folk med karakter, Madalaine, Bonbons - som Eddie Skoller engang gjorde vældigt populær - historien om gasmanden, der med største glæde besøger en af storbyens letlevede kvinder for at 'måle hendes gas' og ikke mindst fortællingen om det barske liv blandt sømænd og ludere på havnen i Amsterdam. Nu er vi med, ikk'? Alle disse sange, viser, historier, kald dem hvad du vil, er Brels værk. Skuespillerinden Birgitte Simonsen, der de seneste to år har optrådt i Sommer cabareten, har sammensat en aldeles skøn lille forestilling af disse sange og mange flere, skrevet og fundet mellemtekster, og skabt en lille rammehistorie, der dybest set handler om kærlighed. Altopædende og berusende kærlighed. Gengældt og misbrugt kærlighed. Man mærker i den grad, hvor meget hjerteblod, der er for hende i det her stof. Ikke mindst i den afsluttende 'Du må ikke gå', der leveres med en sitrende intensitet.

Sjældent har jeg oplevet en stærkere dramatisk tilstedeværelse og hjerteskærende hudløshed, end den Birgitte Simonsen her leverer fra den lille scene, hvor vi publikummer sidder helt tæt og helt tæt på. Der bliver givet og investeret alt i en fuldkommen kompromisløs performance, der kan sammenlignes med en cabaretscenens svar på bluesmusikkens Beth Hart (kender du hende ikke, så google...), på godt og ondt. For ingen roser uden torne. På premiereaftenen fredag, var der for mange tekster, der ikke sad. For mange forglemmelser, smuttere, kvababbelser og kiks. Jeg vælger at tilskrive det netop denne intense tilstedeværelse, og nerver over nu at stå med det sårbare materiale og krænge sit inderste ud foran et publikum.

Birgitte Simonsen er ikke alene på scenen, bestemt ikke. Hun får fuldgyldigt modspil af Odense Teaters Anders Gjellerup Koch. Også han med en stærk scenisk autoritet. Lige så sikker, som hun er følsom. Med samme nærvær, men en helt anderledes udstråling. Med stor klang og vokal patos i 'Hymne til kærligheden', og med en charmerende forelskelse  i 'Madelaine'. De klæder hinanden godt. Akkompagnementet er lagt i hænderne på pianisten Ulf Starup, der giver det ikke helt nemme materiale en legende, musikalsk lethed. 

Det fremgår ikke hvem, der har oversat Jacques Brels tekster - og de to Edith Piaf-viser, der lige er blevet brug for til at supplere med - men her er tale om fremragende, vittige og troværdige oversættelser. Og mellemteksterne, tekst vignetter af William Shakespeare og Birgitte Simonsen selv, fungerer som upåklagelige overgange i en enkel og fintfølende instruktion af Kurt Dreyer

Med så godt et materiale. Med tre så dygtige, intenst nærværende kunstnere på scenen og med de fascinerende omgivelser på Cafe 44 - kom i god tid og indånd atmosfæren i butikken - så skal 'Drømmen om Jacques' have fem stjerner. Den sidste i klar forventning om, at tekstforbistringerne ikke skyldtes sjusk og letsindig omgang med materialet.

"Drømmen om Jacques - en Jacques Brel Cabaret". Tekst og musik af Jacques Brel, M. Monnet, Louigui, Edith Piaf, Chopin og Ulf Starup. Idé og manuskript: Birgitte Simonsen med med mellemtekster af William Shakespeare.

Instruktion: Kurt Dreyer. Akkompagnement: Ulf Starup.

Medvirkende: Birgitte Simonsen og Anders Gjellerup Koch.

Spiller på Cafe 44 i Bogense til 25. august.

Anmeldt 10. august (premiere).

08-08-2018

Fantastiske artister supplerer Søren Østergaards gakkede figurer i en ny omgang Zirkus Nemo, der efter en lang turné nu er kommet til Charlottenlund.

* * * * *

Selvfølgelig er det Søren Østergaard det handler om. Han er Zirkus Nemo, og det er ham, langt størsteparten af de mange tusinde kommer for at opleve, der igen denne sommer har og vil valfarte til det smukke sort-røde cirkustelt. De næste tre uger står teltet ved Charlottenlund Fort, inden en meget lang turné slutter i Odense.

Søren Østergaard ved præcis hvad det er folk forlanger af ham og hans perlerække af skøre figurer; ikke mindst Smadremanden og Bager Jørgen. Og det får de. Uforskammetheder og vrøvlede undersættelser, knuste flødeboller og dansende brød. Give the people what they want! 

I år får vi også Marianne med friluftsgebis og det hele, der agerer rottedomptør - ja, levende rotter - nu hvor det alligevel snart ikke længere er tilladt med elefanter. Og Kim Tim, Mr. Magic fra Rødovre, der dresserer sin svenske slørhale i et badekar. Det er bestemt meget morsomt, men ikke særligt overraskende, og når det dybt originale efterhånden bliver mainstream, ja, så sidder man lidt i det glohede telt og tænker, at det måske snart er ved at være ved den tid, hvor posen skal rystes.

Men så er der artisterne og hold da op for et forrygende line-up af artister i absolut verdensklasse, som Zirkus Nemo igen i år disker op med. Ok, der er lige den canadiske Cabaret Décadense med deres syngende dukker, som har tre entréer og efter min ydmyge mening godt kunne have nøjedes med én, hvor præcist og dygtigt udført numrene end er, men tempojongløren Mario Berousek er formidabel, når han håndterer op til syv (7!) kegler på én gang i et vanvittigt tempo, og også den særdeles nydelige tyske hula-hop artist Geraldine Philadelphia sætter fart over feltet med sin virtuose beherskelse af ringene.

Russiske Konstantin Muraviev, som The Fat Man i et hjul, er både meget morsom og imponerende i sin halsbrækkende akrobatik, men det er det cubanske akrobatpar Duo Solys, der for mig står som aftenens helt store oplevelse. Han alene, og ægteparret sammen (se billedet), udfører håndstandsakrobatik og kropsbeherskelse så man simpelthen ikke tror sine egne øjne. Det er intet mindre end seks-stjernet mesterligt.

Det slutter med noget af den cirkus poesi, som jeg sad og savnede lidt mere af i aftes fra Søren Østergaards side, men der skal ikke herske den mindste tvivl om, at Zirkus Nemo igen i år leverer varen med kombinationen af latter og begejstring over de vanvittigt dygtige artister.

UPS! Jeg glemte fuldkommen, at nævne og rose orkestret, der under ledelse af Øyvind Øygaard spiller så det er en sand fryd....

Zirkus Nemo 2018. 

Medvirkende: Søren Østergaard, Duo Solys, Konstantin Muraviev, Cabaret Décadanse, Geraldine Philadelphia og Mario Berousek samt rotter, gæs og den svenske slørhale Karl Gustav.

Spiller ved Charlottenlund Fort til 1. september, og på Dyrskuepladsen i Odense fra 4.-15. september.

Anmeldt 7. august (Københavner-premiere).

 

 

03-08-2018

Det går i den rigtige retning for Danmarks yngste sommerrevy, der er blevet bedre og bestemt er på rette vej.

* * *

Sidste år gav jeg tre stjerner til Danmarks nye sommerrevy, Sommerlyst Revyen, der spilles på den skønneste gamle jagtkro Sommerlyst udenfor Korsør.

Det gør jeg igen i år, men med pil opad, for revyen er meget bedre og man er helt afgjort på rette vej. Sidste år trak 'gæstesolisten' Susanne Elmark med sin virtuose koloratur-sopran et lovligt stort læs, men i år har man ingen 'gæst'. I stedet er rutinerede Kirsten Siggaard kommet med på holdet, som desuden består af revyens bagmand Martin Ahlehuus og Benjamin Lundgaard, samt pianisten Carol Conrad, der for øvrigt er et forfriskende pust med en vital energi.

Der bliver lavet herligt selvironisk sjov med Siggaards status som revyens eneste kendte navn i en lovende og veloplagt åbning, og den selvironiske tone bevares med held forestillingen igennem. Det er en stor del af revyens charme og kvalitet.

Det er den purunge Lucas Birchs debut som professionel revyinstruktør - han går stadig i gymnasiet! - og han bidrager med at give løjerne et forbilledligt godt tempo og glidende flow. De 24 numre afvikles på under to timer inkl. pause, det er ganske godt gået, også selvom der måske skulle have været luget lidt mere ud i tekstmaterialet. Men dem har unge Birch også selv skrevet en hel del af, og man har sandelig set mange meget ældre og erfarne revyfolk have mindst lige så svært ved 'kill your darlings', så det skal være ham undskyldt, denne gang.

Martin Ahlehuus er selv en spirende revyforfatter, men har pudsigt nok selv kun to tekster med i revyen. Det ene af dem er et sjovt nummer, hvor han selv skifter karakter og giver den som både beruset toastmaster og adskillige familiemedlemmer, der holder tale ved et bryllup.

En del af revyens numre er gengangere fra andre revyer, hvilket er fair nok, når man gerne vil give publikum den bedst mulige oplevelse. Ulempen er måske, at de i de fleste tilfælde blev fremført bedre i originalen. Revysketchens ubønhørlige krav til timing, betoning og præcision tager tid at lære, og her er Lundberg og Ahlehuus stadig i udviklingsfasen, mens netop den del af revyrepertoiret aldrig rigtigt har været Kirsten Siggaards hjemmebane. Hun er bedst når musikken spiller, og man kan måske godt undre sig over at man ikke giver hende lidt mere mulighed for det end tilfældet er.

Benjamin Lundberg leverer i første akt revyens eftertænksomme nummer som asylansøger, hvor linjen 'Danmark, Mit Fædreland' finurligt omskrives til 'Danmark, et Bedre land', og det er pænt sjovt, når Kirsten Siggaard med ovennævnte selvironi optræder som sig selv, en pop-antikvitet et sted mellem Birthe Kjær og Richard Ravnvald, hvis værdi vurderes af to eksperter i et tv antikprogram. Første akts finale er en sjov hyldest til Uffe Elbæk på Village People's "YMCA", der her bliver til U-F-F-E! 

Efter pausen bliver blandt andet problemerne med at få Sundhedsplatformen til at fungere vittigt kommenteret i en hospitalssketch, og Ahlehuus har en oplevelsesrig bustur til Harzen. Åbningsnummet om klimaforandringer og Danmarks fremtid som solskinsparadis fungerer ligeledes rigtigt fint, men så falder kvaliteten desværre lidt hen mod slutningen, hvor blandt andet et lovlig langt og på premiereaftenen noget mistimet Dansktop-potpourri ikke helt får den ønskede effekt.

Sommerlyst Revyen tager ikke desto mindre et flot, langt skridt fremad og det er bare at fortsætte de gode, positive takter.

Sommerlyst Revyen 2018. Tekst og musik af Lukas Birch, Martin Ahlehuus, Kim Preuthun, Sebastian Bagergaard, Lars Kanit, Sebastian, Peter Oliver Hansen, Sune Krintel, Søren Bundgaard, Village People, Jantzen & Aagaard, Antonio Jobim, Peter Bom, Leif Maibom og Charlie Chaplin.

Instruktion & koreografi: Lukas Birch, konsulent & koreografi: Jan Hertz.Kapelmester: Carol Conrad.

Medvirkende: Kirsten Siggaard, Benjamin Lundberg og Martin Ahlehuus.

Spiller på Sommerlyst Jagtkro, Korsør, til 26. august.

Anmeldt 2. august (premiere)

Foto: Michael Søndergaard