12-01-2018

Varm og sørgmunter kabaret om kærligheden i (næsten) alle dens afskygninger på Odsherred Teater.

* * * *

Kærligheden fylder pænt i teatrenes repertoire her i årets første uger. Forleden var det senior-kærligheden, der var på spil i komedien "I sidste øjeblik" på Folketeatret, og i aftes var der 'Odsherred premiere' på kabareten "Nina, kære Nina" på Odsherred Teater.

Også denne forestilling handler om kærlighed fra ende til anden. Kærligheden i næsten alle dens afskygninger; fra den første rødmen og hjertebanken i skolegården, den berusende lykkefølelse når klassens sødeste dreng lægger sit hoved på ens skulder på busturen, over online-dating til det tomrum, der opstår, når sygdom og død sætter en stopper for livslang - eller alt for kortvarig kærlighed.

Taget i betragtning, at "Nina, kære Nina" er en kærligheds kabaret så fylder døden faktisk overraskende meget, og det betyder, at mange af forestillingens gode håndfuld historier får en klang af mol over sig. Sørgmuntert, om ikke direkte sørgeligt, men hele tiden med en lille krølle på halen, der peger fremad og videre.

Odsherreds Teaters faste skuespiller og dramatiker Mei Oulund har skrevet manuskriptet på baggrund af samtaler med mennesker i lokalområdet. Mennesker, der har åbnet sluserne og fortalt frit fra leveren om deres kærlighed. Det er en model, hun og teatret har benyttet før, og det giver historierne et helt særligt nærvær. Vi ved, men vi føler bestemt også, at det er den ægte vare. Det virker vældigt stærkt.

Mei Oulund skriver så man mærker, at hun har hjertet med og det går igen på scenen, som hun deler med teatrets daglige leder, skuespiller Simon Vagn Jensen, bakket op af den medlevende og medsyngende pianist Vibeke Bjergaard.

Forestillingen er bygget op omkring syv små individuelle historier plus det løse, tilsat en række sange. Nogle med nye, danske tekster, andre som de originalt er skrevet. Vi hører om den hjemvendte, invaliderede soldat med PTSD, der skyder sin kæreste. Vi hører om kvinden, for hvem tredje gang var lykkens gang, men som også mister. Vi får historien om parret, der adopterer sig til den største kærlighed af alt. Om manden, der gennem 40 års samliv kun havde fire skænderier med sin kone, og om kvinden, der søger kærligheden på dating.dk med blandet held, men til sidst finder lykken hos lilleby-læreren.

Efter pausen lægges der med en tango op til, at vi også skal høre om jalousi, men den historie får vi ikke. I stedet fortælles historien om en kvinde, der de sidste fem år af mandens liv skal passe ham, fordi han er endt som grøntsag, og om den lettelse, det også er, da han omsider får fred. Der fortælles den meget hjertegribende historie om en mand, hvis kæreste er maniodepressiv og hvilke konsekvenser det har for samlivet, og vi får serveret en sang om en kvinde, der stikker af fra en voldelig samlever.

På scenen leverer Simon Vagn Jensen og Mei Oulund begge fine præstationer; han noget mere indadvendt afdæmpet end hende, der fylder mere, og er det ikke sådan i mange forhold, at den ene netop har større ydre gennemslagskraft end den anden? Også på den måde afspejler forestillingen måske meget godt den virkelige verden uden for teatrets rum.

Forestillingen varer lige præcis to timer inklusive pause, og det kunne måske med gavn have været skåret ned til en stram halvanden time uden pause, men det er en detalje. Det lille ensemble har allerede rejst rundt i Kalundborg og spillet den fine kabaret i forsamlingshuse, og det skal de igen efter 20. januar, når den korte spilleperiode på teatret i Algade i Nykøbing Sj. er ovre. Man fornemmer, at Odsherred Teater har fået en forestilling, der kunne få et godt liv på turné i en lidt større radius end blot det nordligste Vestsjælland.

"Nina, kære Nina - en kabaret fuld af kærlighed".

Af Mei Oulund med musik og sange af bl.a. The Beatles, Stevie Wonder, John Mogensen og Joni Mitchell.

Scenografi: Dennis Veilgaard og Morten Birch Nielsen. Pianist og musikalsk indstudering: Vibeke Bjergaard. 'Kærlig assistance': Sophie Lauring.

Medvirkende: Mei Oulund, Simon Vagn Jensen og Vibeke Bjergaard.

Spiller på Odsherred Teater til 20. januar. Derefter fortsat forsamlingshusturné i lokalområdet.

Anmeldt 11. januar.

05-01-2018

 

foto: Thomas Petri

Lisbet Dahl sprudler i rollen som ældre enke i Folketeatrets søde komedie om kærlighed og venskab lige før lukketid. ANMELDELSEN BRINGES OGSÅ PÅ BT.DK

* * * *

Det er egentlig synd og skam, at Lisbet Dahl ikke spiller så forfærdeligt meget andet på teaterscenerne end den årlige Cirkusrevy. For hver gang hun gør det, ser vi hvor god og naturlig en skuespiller hun er. Her bliver ikke spillet komedie, det er sgu den ægte vare; fra hjertet, med sjæl- og livfuldhed.

Således også i den sveske komedie ”I sidste øjeblik” på Folketeatret, hvor hun har hovedrollen som Marianne. Enke gennem en del år, med god pension og gode vaner. Der er ingen grund til at spare på vinen og dens kvalitet. Livet er til for at blive nydt. Men alderdommen er begyndt at tynge. Der bliver ærligt talt lidt ensomt i kæmpelejligheden, der godt kunne ligge på Østerbro, og hvor overlægemandens skygge stadig hænger lidt i tapetet. Kroppen er også begyndt at drille, og Marianne er ved at udvikle sig til lidt af et gammelt brokkehoved. Kender vi typen? Det tror jeg nok, vi gør!

En gang om ugen kommer veninderne på besøg til den ugentlige frokost med efterfølgende bridge, og en dag har de Per med. Nybagt enkemand og fætter til Anne Louise, der har kronisk vrøvl med maven og hverken tåler sushi eller sort kaffe, men til gengæld må tåle sin mand Bo, der trods sin høje alder stadig er i besiddelse af et vældigt libido. Ham ser vi ikke, men vi ser ham for os. Den anden veninde er Solveig, som har en godt øje til enkemanden- ja, til mænd i almindelighed.

Marianne får besøg af den unge homoseksuelle handyman Stefan fra kommunen, der er god til at skrue pærer i loftslamperne, men som også helt banalt, er god at snakke med. Der udvikler sig en varmt venskab mellem det umage par, og Stefan bliver en del af kvintetten på en måde, som ikke skal afsløres her, men som i hvert fald undervejs når at forarge både den bonerte Anne Louise og Mariannes voksne og fortravlede datter, der kun lige har tid til korte besøg i pauserne i sine konferencer.

”I sidste øjeblik” er skrevet af den anerkendte svenske forfatter og dramatiker Carin Mannheimer, der skrev stykket da hun selv var 77 år. Den noget yngre Sebastian Dorset står for den vellykkede danske oversættelse, der giver frit løb for masser af kvikke og vittige one-liners, som vi kender dem fra måske især amerikanske sitcoms. Det er morsomt uden at være plat, og uden, at forestillingen mister sit hjerte og sin varme.

Det er Lisbet Dahl, der stråler klarest i sit portræt af Marianne, men der spilles bestemt også fint i rollerne omkring hende. Især af Sonja Oppenhagen som den sarte Anne Louise, ligesom Elsebeth Steentoft leverer sin aldrende sexbombe Solveig a la Hyacint Buckets mandefortærende søster Rose i ”Fint skal det være”. Joen Bille er enkemanden Per, og Søren Bang Jensen er decideret kær som hjemmehjælperen, der vokser som menneske i selskab med den gamle rappenskralde. I den lille rolle som datteren får man et gensyn med Jeanette Binderup-Schultz.

Forestillingen rammer lige i hjertet af sit kernepublikum, der på denne torsdag aften formentlig havde samme aldersgennemsnit som dem på scenen; der var dæleme ikke mange under 40 i salen. Tempoet er bestemt ikke forhastet, men med en sublim Lisbet Dahl i spidsen er det en rigtigt god teateroplevelse.

 

”I sidste øjeblik”. Manuskript: Carin Mannheimer. Oversættelse: Sebastian Dorset.

Instruktion: Christoffer Berdal. Scenografi; Marianne Nielsson.

Medvirkende: Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen, Elsebeth Steentoft, Joen Bille, Søren Bang Jensen og Jeanette Binderup-Schultz.

Spiller på Folketeatrets store scene til 18. februar.

Anmeldt 4. januar.