24-06-2017

Klokkeren fra Notre Dame - Det kgl. Teater Gamle Scene

Sommerens mest storslåede teateroplevelse leverer Fredericia Teater på Det kgl. Teaters Gamle Scene med den tre dobbelte Reumert prisvinder "Klokkeren fra Notre Dame", der her er endnu bedre end ved premieren i Fredericia i oktober.

* * * * * *

Værsgo' så er den den her. Den første 6-stjernede anmeldelse på dette site. De seks stjerner gives til Fredericia Teaters opsætning af Disneys "Klokkeren fra Notre Dame" med musik, sange og dialog af Alen Menken, Stephen Schwartz og Peter Parnell, fordi jeg simpelthen ikke kan forestille mig, at det kan gøres bedre end her; lige så godt måske, men ikke bedre.

Allerede ved premieren på Fredericia Teater var jeg - og alle andre anmeldere - begejstret. 25 af kollegerne svingede sig op på maksimum karakteren, jeg selv havde lidt forbehold og 'nøjedes' med fem stjerner - læs her: http://mortenbuckhoej.bloggersdelight.dk/helt-oppe-at-ringe/ 

Da jeg i aftes genså forestillingen, der spiller til 13. august på Det kgl. Teaters Gamle Scene, var den ganske enkelt endnu bedre end i Fredericia. Scenografien er ikke blevet mindre mageløs af at komme ind i det gamle, smukke teaterrum. Den er primært skabt af Benjamin La Cour med hjælp af dygtige folk til at lave et computerstyret univers, der som i en film tager os med på en tur tilbage til 1500-tallets Paris, op i Quasimodos klokketårn, ned i Notre Dames dybe kirkeskib, ud i Paris' gader blandt gøglere og sigøjnere. Blandt dem den underskønne Esmaralda, som aldeles fordrejer hovederne på såvel den tapre soldat Phoebus, som den vanskabte klokker og ikke mindst, hans ondskabsfulde fosterfar, den magtfulde ærkediakon Frollo. Han hader sigøjnere, men forblændes af Esmaraldas skønhed og væsen, og kan ikke acceptere, at en anden - soldaten - skal få hende.

Mads M. Nielsen er en djævelsk god Frollo, drevet ud i den sydende ondskab af sine indre dæmoner og med en scenisk pondus, der mere end ophæver, at han som den eneste i castet ikke har sangen som sin grunduddannelse. Han kontrollerer sin buldrende bas og kommer også sangligt i mål. En pragtpræstation.

Reumertvinderen Lars Mølsted har lagt nye lag på sin Quasimodo siden Fredericia-premieren i oktober. Dengang synes jeg ikke han var rørende, det er han nu. Han agerer og synger rollen fantastisk. Overfor ham står Bjørg Gamst som en ny Esmaralda. Hun giver Esmaralda langt mere karakter, end Vanessa Rodriguez Ibarra formåede i den originale opsætning; er en bedre skuespiller og sanger, men ret skal være ret, Ibarra var fysisk det ideelle valg til rollen.

Christian Lund er som Phoebus skal være; en rigtig heltetenor, og i det store og aldeles fremragende ensemble, træder Diluckshan Jeyaratnam i forgrunden som sigøjnerkongen Clopin.

"Klokkeren fra Notre Dame" er skabt efter Disney-koncernens skabelon for dens slags, og den virker. Jeg vil stadig mene at en musical som "Les Miserables" rummer større dybde end "Klokkeren fra Notre Dame" (begge er jo skabt over romaner af Victor Hugo), men her er der større folkelig appel, til en vis grad musikalsk, men i allerhøjeste grad i det visuelle udtryk og historiefortællingen.

Gør Jeres (større) børn en tjeneste og lad denne pragtopsætning af "Klokkeren fra Notre Dame" være deres introduktion til teatrets magiske verden. Men skynd Jer at få bestilt billetter. Der er allerede solgt over 40.000 og der kan hurtigt blive helt udsolgt.

"Klokkeren fra Notre Dame"

Musik af Alan Menken. Sangtekster: Stephen Schwartz. Dialog: Peter Parnell. Oversættelse: Mads Æbelø Nielsen og Thomas Bay. Sangtekster fra Disney-fimen: Iben Plesner.

Instruktion: Thomas Agerholm. Scenografi: Benjamin La Cour. Digital scenografi: Jacob Bønsdorff Eriksen og Thomas Agerholm. Kostumedesigner: Anna Juul Holm. Koregrafi: Lynne Kurdziel Formato. Kapelmester: Jørgen Lauridsen/Martin Bergman Konge.

Medvirkende: Lars Mølsted, Bjørg Gamst, Mads M. Nielsen, Christian Lund, Diluckshan Jeyaratnam, Linnea Stenbeck, Mads Æbelø Nielsen og mange, mange flere.

Producent: Fredericia Teater. Spiller på Det kgl. Teaters Gamle Scene til 13. august.

Anmeldt 23. juni (Københavnerpremiere). Anmeldt første gang 14. oktober 2016 (Skandinavienspremiere i Fredericia)

Forestillingsfoto: Søren Malmose.